Læsetid: 4 min.

Ørkenbluesbrødrene i Tinariwen delte velvilligt ud af deres knastørre livseliksir

Tinariwens særlige hybrid af traditionel tuaregmusik og bluesrock er både frodig og støvet, når den leveres live. Mandag aften i Amager Bio sprudlede de maliske musikkollektivister, også selv om gruppens oprindelige midtpunkt, Ibrahim Ag Alhabib, undervejs forekom mere og mere som et fatamorgana
30. oktober 2019

Få bands har så dramatisk og antikommerciel en forhistorie som Tinariwen, der mandag aften spillede Amager Bio varm på årets anden vintertidsaften.

Hovedmanden i det musikalske kollektiv, Ibrahim Ag Alhabib, blev født i det bjergrige Tesalit-område i det nordøstlige Mali og oplevede som 4-årig at se sin far blive henrettet for sin deltagelse i de politiske optøjer i Mali i starten af 1960’erne. Familien måtte flygte til Algeriet, og det var i Tamanrasset, en algerisk oase i Sahara, at Alhabib begyndte at spille guitar.

Når han sammen med andre unge sneg sig ind i bushen for at holde fest, drikke te og spille musik, kaldte folk dem ørkendrengene. Deraf navnet. Tinariwen er en flertalsform af ørken på tuaregernes sprog tamasheq. Og selv om de nu er fuldvoksne mænd, fornemmer man stadig deres barnlige glæde, når de virrende danser omkring på scenen med hænderne roterende i luften eller begejstret får publikum til at klappe med.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu