Læsetid: 3 min.

Okay, lad os slå ham ihjel: Afsnit 2 af ’Fred til lands’ tager pis på vores sølle moral – uden dansk humor

Dar Salims glatbarberede måne skriger til himlen i DR’s dramaserie ’Fred til lands’, hvor den moralske smutvej sejrer effektivt. Efter andet afsnit er Katrine Hornstrup Yde særligt begejstret for de moralsk anløbne karakterer, der er kulørte og markante som Click Mix –og befriet for typisk dansk sortkomik
Bibi må stå og vaske sit hus, fordi nogen (Mike, selvfølgelig) har sprayet ’PÆDOFIL’ på gavlen. Her er ingen humoristisk latterliggørelse af Bibi – eller af de andre hårdt optegnede og kulørte karakterer – og det gør deres motiver og den moralske problemstilling tilpas æggende.

Bibi må stå og vaske sit hus, fordi nogen (Mike, selvfølgelig) har sprayet ’PÆDOFIL’ på gavlen. Her er ingen humoristisk latterliggørelse af Bibi – eller af de andre hårdt optegnede og kulørte karakterer – og det gør deres motiver og den moralske problemstilling tilpas æggende.

Danmarks Radio

14. oktober 2019

Vi kender det fra Anders Thomas Jensens film som De grønne slagtere og Mænd og høns, og vi kender det fra Erling Jepsens romaner og Henrik Ruben Genz’ filmatisering af Frygtelig lykkelig (2008), og senest husker jeg det fra Ole Bornedals Dræberne fra Nibe (2017): Den meget danske, sortkomiske omgang med dansk, landlig provins som et sted for skæve karakterer a la Ole Thestrup og hans gakkede kumpaner.

Her har de store danske skuespillere sjove parykker og tænder på og er altid i leg med filmgenrerne og altid i et lidt sjovt overdrev. Og i denne skæve stemning skal et lille miljø eller samfund holde sammen og ødelægge hinanden indefra. Nogen skal dø, pandes ned, for eksempel, med en stegepande eller et udstoppet dyr, og de skal gemmes spektakulært af vejen i farsen eller i haven. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Viggo Okholm
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ulla Nielsen
Carsten Munk, Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen og Ulla Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har nu set de to første afsnit i streg.
Og nå, ja, tha, bum, bum...
Som før læst får Inf's anmeldere noget mere ud af programmet end jeg gør - det være sig bagedyst eller GVFB....
Jeg sidder mest med, hvem har dog skrevet det stereotype og forudsigelige manuskript - det kunne jeg jo bare slå op...
Nå, men det bliver vel Bibi, der bliver nødt til at nakke svinet, når det nu ikke ser ud til, at nogen andre rigtig kan finde ud af sætte hælene i...

Steffen Gliese

Jeg synes ikke, den er uden humor, det er bare humor på en lidt anden måde. Det er squ da sjovt, at det er kvinderne, der er mest handlende - netop med Bibi, der vasker malingen af, netop med de andre kvinder, der bremses hele tiden af et maskulint hierarki, hvor det altid er den stærke, der har magten over de andre, også gerne med vold. På den måde er det nok den mest kønskritiske serie, DR til dato har præsteret.

Ved nu ikke helt Steffen Gliese, rengøring er vel ret kvindesteorotypt, hvis der virkelig havde været handlen fra Bibis side havde hun jo taget idiot-psykopaten og tvunget ham til selv at vaske af...
Men der er jo seks afsnit mere;)

Eva Schwanenflügel og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Klassisk, Katrine Damm, er arbejdsfordelingen, at mænd tager det grove udendørs - såsom at vaske grafitti af - og kvinder tager det indvendige med støvsuger og gulvklud.

Klassisk Morten Koch

De tænksomme, intuitive/ snedige kvinder får mændene til at reagere/ agere på mændenes macho selvforståelse..

I gamle dage gik mændene uden for at slås på næverne, nu kører de åbenbart hinanden over eller skyder i flæng., i hvert fald i tv-serier
Måske afspejler serien at macho idealerne i krostuen har flyttet sig siden nævekamp kunne afgøre en konflikt.
Og måske er det tv-seriernes skyld!

Steffen Gliese

Katrine Damm, præmissen er, at det er sandt, at hvide, heteroseksuelle mænd også undertrykkes - af andre hvide, heteroseksuelle mænd.

Flemming Olsen

Hee Andersen, som spillede den orange bror i Herrens Veje, er en af mine (få) grunde til at hænge på "Fred til Lands" trods dens stereotype miljøbeskrivelse. Han er åbenbart noget så sjældent som en dansk karakterskuespiller, som kan spille vidt forskellige roller fra følsomme personer til psykopater ligesom Streep og Hofmann i USA. Ellers har man været vant til, at Ove Sprogøe altid var Ove Sprogøe, Susse Wold altid spillede Susse Wold, Dirch Passer altid overspillede og Ghita Nørby altid spillede fornærmet, hvad enten hun nu spillede eller ej.

Ja den er så tung og alvorlig i sin fremstilling at min bedre halvdel er stået af,men jeg forbliver nok og serien kan jo se spå computeren. Ja Mike spilles vanvittig godt og er det egentlig ikke ok at handlings området ligger her på Fyn?

Peter Kristensen

Mage til dilletantisk sæbeopera har jeg dog aldrig oplevet. Ufatteligt at der findes skuspillere der ikke mener De har bedre ting at bruge deres tid på. Den eneste sammenhæng jeg kan få øje på i serien er Bibis hjælpeløse brug af en højtryksrenser,- den giver jo en malende beskrivelse af hvad holdet bag serien formår!!!
Måske er det meget godt at DR er ved at blive skyllet ud med badevandet,- det blir’ vi sgu alle alligevel om føje år. Og os der egentlig er gamle nok til at være iskolde i røven kan jo så nyde godt af netop den, og være uendeligt ligeglade med alt og alle.- Skulle nogen (som holdet bag serien måske har som ambition) få lyst til at give os et gigantisk los i røven kan vi da heldigvis ikke mærke en skid!!!

Peter Kristensen:
Med den skylle her bør du faktisk være forpligtiget til at definere hvad der er kvalitet for dig, for at kalde Fred til lands for en sæbeopera er da i mine øjne så langt fra sandheden,som det kan være.

Søren Kristensen

Karakterne er så utroværdige, især den kronisk flæbende og handlingslammede læge, ja mændene i det hele taget, landbetjenten med den for plottet så belejligt kleptomane datter ej heller at forglemme, at jeg stadig hænger på - i vantro.

Peter Kristensen

Viggo Okholm. Indrømmet,- jeg var lettere ophidset da jeg skrev den svada. Men hvis man læser lidt mellem linjerne kunne det måske tolkes som det det er: Et udtryk for at jeg nok har følt mig lidt ramt af afsnittet. Desværre er jeg så ikke typen der sælger hele butikken til spotpris;-) Men så er det jo godt at der findes steder som dette hvor det stadig er tilladt at trække vejret selvom man i første omgang har iklædt sig en maske. Mvh peter