Læsetid: 4 min.

Overgrebshistorierne er nødt til at blive fortalt af kvinderne selv

Liv Nimand Duvås roman nummer to er sit eget bedste bevis på, at kunsten er det bedste sted at gå hen for at behandle virkeligt komplekse problemer som sexisme og overgreb
Pointe i Rosenreglen er, at sexisme og seksualiseringen af helt små piger er så komplekst et problem, at det helt sikker bedst – og måske udelukkende kan – behandles kunstnerisk.

Pointe i Rosenreglen er, at sexisme og seksualiseringen af helt små piger er så komplekst et problem, at det helt sikker bedst – og måske udelukkende kan – behandles kunstnerisk.

Ida Wang

11. oktober 2019

Det var en virkelig god nyhed, da Liv Nimand Duvå (f. 1987) debuterede med romanen Vi er vel helte i 2017, og sørme om ikke hendes roman nummer to Rosenreglen er mindst lige så god. Faktisk måske en tand bedre. Både fordi det viser sig, at Liv Nimand Duvå har uendeligt meget stof i sig, og fordi hun genremæssigt breder sig ved at bevæge sig ud over realismen med både gys og satire.

Duvå er uddannet fra Litterär Gestaltning i Göteborg og er således en af efterhånden mange unge forfattere på den skandinaviske litterære scene. Sidste år kom hendes danske oversættelse af Sonja Åkessons Jeg bor i Sverige på forlaget Lesen.

Liv Nimand Duvå: 'Rosenreglen'.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu