Læsetid: 5 min.

Skelsættende tegneserie er forrygende fortalt westerndrama

Med sine smukke sider, en balanceret oversættelse og informativt ekstramateriale er nyudgaven af klassikeren Blueberry både for begyndere og kendere
Med sine smukke sider, en balanceret oversættelse og informativt ekstramateriale er nyudgaven af klassikeren Blueberry både for begyndere og kendere

fra bogen

4. oktober 2019

Den franske tegneserie Blueberry er et af westerngenrens genuint episke værker. Den genudgives nu – som det er blevet kutyme for den nuværende forældregenerations mest elskede barndomslæsning – i en flot udstyret samleudgave, nyoversat og med redaktionelt ekstramateriale.

De første to af ni planlagte bind bringer os tilbage til seriens bundsolide start i 1963-1966, da den skyldte John Fords idealistiske westernlegender mere end Sergio Leones hårdkogte spaghetti-skrøner.

Dengang var Jean-Michel Charlier (1924-1989) allerede en dreven tegneserieforfatter, mens den siden hen legendariske tegner Jean ’Moebius’ Giraud (1938-2012) allerede åbenbarede et talent ud over det sædvanlige, selv om han endnu ikke havde produceret en egentlig selvstændig debut.

Platformen var det banebrydende tegneserieblad Pilote, som Charlier i 1959 havde stiftet sammen med skaberne af Asterix, René Goscinny og Albert Uderzo.

Blueberry skulle udvikle sig til et af de skelsættende værker i den realistisk illustrative tradition, der alle dage har været et af hovedsporene i tegneseriehistorien.

Skelsættende, fordi den byggede bro mellem de idealistisk-heroiske fortællinger, som havde karakteriseret størstedelen af de klassiske serier, den byggede på, og tressernes introspektive og kulturpessimistiske vækkelse.

De senere album i serien handler i stigende grad om Det Vilde Vesten som skueplads for kolonialismens og industrialiseringens destruktive, men også selvdestruktive, fremmarch.

Samtidig er hovedpersonen, militærmanden Blueberry, selv om han umiddelbart ligner en antihelt, et heroisk forbillede af den gamle skole. Bag hans usoignerede ydre, udisciplinerede opførsel og despekt for al autoritet, har han moral og rygrad, når det gælder.

Jean-Michel Charlier og Jean Giraud: ’Blueberry – de samlede eventyr, bind 1 og 2’. 

Dette er tydeligt allerede i seriens første album. En klar kontrast etableres i forhold til den naive, blonde og renskurede helt, Løjtnant Graig, i selskab med hvem vi møder hovedpersonen på historiens første side.

Blueberrys fjæs, med den brede mund og den brækkede næse, er baseret på Jean-Paul Belmondos ansigtstræk – filmstjernen, der havde bjergtaget publikum som indbegrebet af cool i Jean-Luc Godards Åndeløs tre år tidligere, godkendte personligt Girauds lån.

Vor helt sidder bagest i en saloon og snyder i et pokerspil, der naturligvis udvikler sig til en skudduel. Vi lærer hurtigt, at han »rammer plet hver gang«.

De to mænd er på vej til Fort Navajo, langt ude i ødemarken på grænsen mellem Arizona og New Mexico med dens skulpturelle, rødsprængte taffelbjerge og himmelstræbende kæmpekaktusser.

Giraud fremmaner – sammen med den anonyme og dygtige farvelægger – støvet, solen og klipperne med sin tuschholdige pensel i den generøst skyggelagte og tykt konturbårne stil, han havde lært som assistent på mestertegneren Joseph ’Jijé’ Gillains westernserie Jerry Spring i årene umiddelbart før.

Den mere svalt flydende linje og pertentlige teksturtegning, der senere så spektakulært skulle karakterisere Girauds arbejde, er her stadig in spe.

Psykedeliske svampe afgørende for kunstnerisk gennembrud 

Et gennembrud kom i 1966, da han brat besluttede sig for at holde pause, rejse til Mexico og eksperimentere med psykedeliske svampe – noget, han senere skulle beskrive som et afgørende gennembrud for ham som kunstner. Jijé overtog lydefrit arbejdet på seriens fjerde album, Dødens hovslag, til hvilket han færdiggjorde en snes sider, før Giraud vendte styrket tilbage.

Historiens præmis anbringer vore helte midt i 1860’ernes indianerkrige. Intrigen er løst baseret på virkelige hændelser og personer og ikke mindst John Fords behandling af samme i sin genrefornyende film Fort Apache fra 1948 med takter hentet fra hans melankolske mesterværk, The Searchers, (da. Forfølgeren) fra 1956.

Et indianerangreb på en lokal farm ansporer den krigeriske og racistiske Major Bascom – en autentisk figur – til at bryde den herskende fred med de lokale apacher uden nærmere at undersøge, om de er de egentlige skyldige.

Han foranstalter en massakre på en gruppe sagesløse indianerne og saboterer dernæst en afgørende fredsforhandling med den legendariske apachehøvding Cochise – en episode, som er direkte baseret på en virkelig begivenhed. Krigen bliver total.

Blueberry, Graig og de andre figurer, vi følger, må navigere dette kaos, og der viser sig efterhånden muligheder for at genoprette freden. Undervejs introduceres den radikale indianerkriger Quanah Enøje, alias Ensomme Ørn – en formidabel skurk, hvis kompromisløse standpunkt nemt kunne relateres til samtidens revolutionsromantik.

Vi møder også den fordrukne sølvgraver Jimmy McClure, som skulle blive hængende som Blueberrys komiske sidekick indtil Charliers død – en effektiv modpart til helten, men også en, der i dén grad er hentet fra tegneserietraditionens klichékatalog.

Under alle omstændigheder er der tale om et aldeles forrygende fortalt westerndrama fuldt af opfindsomme, dramaturgiske løsninger ikke mindst på de eskalerende cliffhanger-situationer og med et udsøgt blik for den sigende detalje, der konkret forankrer historien i Det Vilde Vesten.

Går ikke fri for stereotypificering 

Helt i tidsånden problematiseres de amerikanske kolonialisters behandling af landets oprindelige befolkning, samtidig med at den genrehistoriske brug af indianerne som den umiddelbare trussel fastholdes.

Hjertet er på rette sted, men helt fri af stereotypen går Charlier og Giraud ikke – indianerne omtaler sig selv i tredje person og råber i flæng »Hooka hey!«, når de angriber. Det er i den sammenhæng interessant at opleve den unge Blueberrys fordomsfulde blik på dem: ligesom alle sine hvide frænder omtaler han dem som »røde djævle«, »feje hunde« og lignende.

Dette kan virke overraskende hos en mand, som vi forstår indrullerede sig i Unionshæren i Borgerkrigen, til trods for at han hidrørte fra Syden, fordi han ikke kunne tolerere slaveriet (i øvrigt et af de mest markante blinde punkter i serien som helhed).

Samtidig er det interessant hos en helt, der, som læsere af seriens senere album vil vide, ender med at blive indlemmet i en navajostamme. Det er imidlertid et vigtigt greb, både fordi det umiddelbart forankrer Blueberry i sin tids virkelighed og på den længere bane viser, at han er en person under udvikling.

Det hjælper kort sagt på troværdigheden hos en figur, som ellers kun sjældent – desværre – står over for valg, som udfordrer hans grundlæggende retskaffenhed. Et sted overlader han en gruppe mexicanske banditter til den visse død, men først efter at de har truet ham med samme skæbne.

Da han senere finder dem døde, viser han sin anger ved at begrave dem. Den scene er undtagelsen, der bekræfter reglen.

Nyudgaven er et perfekt sted at starte for dem, som kunne have lyst til at stifte bekendtskab med en af den fransksprogede tegneseries store klassikere, men er bestemt også en overvejelse værd blandt kenderne: Siderne er smukt gengivet og lægger sig så tæt, som det er muligt, op ad førsteudgaven i Pilote – et opslag gengives endog udelukkende med rød staffagefarve, fordi det så sådan ud i bladet.

Søren Vinterbergs nye oversættelse balancerer det rigtige sted mellem letlæselighed og en gammeldags sprogbrug, som spiller fint med en serie, der jo trods alt er over et halvt århundrede gammel. Ekstramaterialet er informativt, ikke mindst redaktør Carsten Søndergaards bidrag, som specifikt koncentrerer sig om den danske udgivelseshistorie – fra føljetonudgivelsen i ugebladet Fart og Tempo fra 1969 og i halvfjerdserne og firserne i diverse albumudgivelser.

Jean-Michel Charlier og Jean Giraud: ’Blueberry – de samlede eventyr, bind 1 og 2’. Oversat af Søren Vinterberg. Cobolt, 170 sider, 398 kroner pr. bind.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Johnny Christiansen
  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
Eva Schwanenflügel, Johnny Christiansen, Thomas Tanghus og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Christiansen

God historie som jeg har læst flere gange end jeg kan huske.

Der var også planer om en Bluberry 1900, men den blev desværre lagt død af arvingerne :-/