Læsetid: 2 min.

Tunes of Negation er musik, man hverken kan sove til eller nyde ved fuld bevidsthed

Shackleton, en tidligere mester i at bombe med bas og forvirre med trommer, vil nu til at hypnotisere os med en persisk sufidigter og en hær af basvibratorer. Det lykkes
Shackleton, en tidligere mester i at bombe med bas og forvirre med trommer, vil nu til at hypnotisere os med en persisk sufidigter og en hær af basvibratorer. Det lykkes

Cheddiki

19. oktober 2019

Der findes musik, der river dig rundt på dansegulvet. Hits, du skråler med på i hårbørsten på badeværelset. Syng med-sange, der definerer vores fællesskab. Der er musik skabt til sorg, glæde bryllup, begravelse.

Og så er der en helt anden form for musik, der søger at drive dig væk fra nærværet og ind i intetheden.

Egentlig er det lidt overraskende, at det er den vej, den britiske mesterproducer Shackleton (fornavn Sam) har taget. Han startede med at lave dubstep, en rytmisk krøllet og bassugende beatgenre, i midten af 00’erne. Musik, der i hans udgave var noget uimodsigeligt futuristisk, som man følte sig både intellektuelt og sensuelt drevet til at fordybe sig i. Det var musik, man måtte overgive sig til.

Brolagt med kærlighedsfilosofi

Det må man så også i Shackletons nye projekt, Tunes of Negation, men det er en mere tidløs og spirituel overgivelse. Ja, det er nærmest en trance, der søges på det brutalt meditative album Reach The Endless Sea – skabt i samarbejde med keyboardspilleren Takumi Motokawa og malletspilleren Raphael Meinhart.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu