Læsetid: 3 min.

Det er umuligt at sætte sig i Chelsea Mannings sted, men ’XY Chelsea’ gør forsøget

Dokumentarfilmen ’XY Chelsea’, der handler om whistlebloweren og transkvinden Chelsea Manning, er ikke et helteepos, men et nuanceret og facetteret portræt af et ungt menneske, der forsøger at finde et ståsted i en verden, hun aldrig har følt sig tilpas i
’XY Chelsea’ tegner et nuanceret portræt af et søgende menneske, whistlebloweren Chelsea Manning.

’XY Chelsea’ tegner et nuanceret portræt af et søgende menneske, whistlebloweren Chelsea Manning.

Reel Pictures

8. oktober 2019

»Hvor vil du begynde din historie,« spørger instruktør Tim Travers Hawkins på et tidspunkt i sin dokumentarfilm om whistleblower Chelsea Manning, XY Chelsea.

Chelsea svarer, at det ved hun ikke, og det forstår man godt.

Hendes historie er kompleks og sammensat og handler ikke kun om de mange tusinde hemmeligstemplede dokumenter og videoer, som hun som efterretningsofficer i Irak i 2010 valgte at lække via WikiLeaks, og som resulterede i en dom på 35 års fængsel.

Historien om Chelsea Manning er også historien om en transkvinde, der kom til verden som Bradley Manning, og som begyndte sin transition i fængslet efter at have haft held med at sagsøge den amerikanske stat for ikke at tillade medicinsk hjælp.

Det er historien om et utilpasset, forvirret ungt menneske, der kommer fra en mildest talt samspilsramt familie, og som gik ind i militæret i håbet om at blive banket på plads og føle sig mere maskulin og normal. Det virkede ikke.

Sårbar kvinde

Tim Travers Hawkins vælger at begynde historien med præsident Obamas beslutning om i 2016 at omstøde Chelsea Mannings fængselsstraf, så hun efter ’blot’ syv år bag tremmer bliver løsladt i 2017.

Hun har to gange forsøgt at tage sit eget liv i fængslet, og det er en sårbar ung kvinde, som nu pludselig skal møde verden igen og forsøge at skabe sig en tilværelse.

Medierne står i kø for at tale med hende, og ikke mindst via de sociale medier begynder Manning at kæmpe for transpersoners rettigheder og synlighed.

Hun bliver modtaget som en helt af mange og lagt for had af andre, både på grund af sit kønsskifte og på grund af de mange dokumenter, hun lækkede.

Nogle journalister forsøger at trække en tråd mellem hendes transition og så det faktum, at hun blev whistleblower, hvilket tydeligvis irriterer Manning selv. Der er ingen sammenhæng, understreger hun.

Det ene er en meget privat beslutning for hende selv. Det andet var et udslag af, at hun ikke længere som menneske kunne se stiltiende til, mens USA løj om sin krigsdeltagelse og begik grusomheder i det skjulte.

Nuanceret portræt

XY Chelsea går tæt på Chelsea Manning, der kæmper en brav og ikke altid lige skøn kamp for at komme på fode igen. Hun er paranoid og tror, hun bliver overvåget – og har vel også grund til det – og hun begår for eksempel fejl i at opsøge – i et ellers velment forsøg på at forstå – og lade sig fotografere sammen med den yderste, amerikanske højrefløj, der er blevet så meget mere synlig og pågående efter Donald Trumps valg til præsident, samtidig med at hun stiller op til Senatet for demokraterne.

Og i virkeligheden er det her, at filmens styrke ligger: Det er ikke et helteepos.

Det er et nuanceret, facetteret portræt af et søgende, tvivlende menneske, som prøver at gøre det rigtige, og som skal orientere sig i en verden, hun aldrig har følt sig helt hjemme eller tilpas i – og som hun i syv år har været isoleret fra.

Det er umuligt at sætte sig i Chelsea Mannings sted og få en reel fornemmelse af, hvad det er, hun har været igennem. Men XY Chelsea og instruktør Tim Travers Hawkins og manuskriptforfatter Mark Monroe gør et behjertet forsøg, ikke mindst takket være hovedpersonens egen åbenhed og villighed til at give af sig selv.

Også det har krævet et utroligt mod – og velsagtens en vis tro på egne evner og vigtighed, som det på et tidspunkt i filmen bliver sagt om Chelsea Manning.

’XY Chelsea’. Instruktion: Tim Travers Hawkins. Manuskript: Mark Monroe. Længde: 92 minutter. Biografer landet over

’Krigsfotografen’ følger Jan Grarup i København – blandt andet da hans datter bliver student.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Klaus Lundahl Engelholt, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Manning afslørede bl.a. amerikansk militærs fuldstændigt ukritiske nedskydninger af civile i Irak, feltoperationer hvor adskillige krigsforbrydelser var blevet begået, tilbageholdte rapporter om allierede soldaters talrige, fejlagtige, nedskydninger af hinanden, af mange slag mellem den afghanske og den pakistanske hær osv. Manning bidrog til en betydelig del af afsløringerne om de kriminelle krige i Irak og Afghanistan, desværre uden at dette fik juridiske konsekvenser for de kriminelle.

Manning derimod afsonede syv år af en 35 år lang dom, indtil Obama benådede hende. Imidlertid blev Manning siden stævnet som vidne i den amerikanske stats retsforfølgelse af WikiLeaks, og siden fængslet, da hun nægtede at afgive vidneudsagn ved en mærkelagt rettergang. Det gjorde ikke indtryk at hun meget gerne ville give vidneudsagn ved en offentlig rettergang. Manning er fængslet til hun ændrer indstilling eller til sagen er overstået.

Manning i amerikansk fængsel. Assange i britisk fængsel. Snowdon i russisk asyl.
Det er stærke symbolikker i en (medie)verden, hvor fake news-diskursen råder.

Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Torben Skov, Jan Jensen, Fam. Tejsner, David Zennaro, Hans Larsen, Martin Rønnow Klarlund, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Den største forskel på de anonyme læk fra de amerikanske efterretningstjenester om russiagate, der er blevet gennemanalyseret dag ud og dag ind af MSDNC, CNN, the NYT og Washington Post de seneste to år, og så Julian Assange’s afsløringer af amerikanske krigsforbrydelser i Irak og Afghaninstan, er at hvad WikiLeaks publiserede viste sig at være sandt. Og her ryger Assanges og Chelsea Mannings ind et system, hvor du kun bliver juridisk ansvarlig når du afslører sandheden om imperiets magt.

Jeg har ikke hørt at hun var fængslet igen, Hanne Utoft.

Igår fik jeg et link til Mike Prysners tale i Washington 2010. Den er så rammende for verdens fortsatte tilstand, at jeg gerne vil dele den alle steder hvor det giver mening.

Jeg giver hermed ordet til MIke, som blev arresteret lige efter denne tale: https://youtu.be/xszvdy_Egjo

Hvis nogen skulle mene, at indholdet i talen er nyt, kan jeg berolige med, at det er lige så gammelt som røverkapitalismen. Her general Smedley Butler https://youtu.be/NoXJRAIRzk0