Læsetid: 6 min.

’En virkelighed’ og ’Uendelig lidelse’ er kinesisk samtidslitteratur af høj kvalitet til det danske folk

Forlaget Korridor præsenterer kinesisk samtidslitteratur af høj kvalitet til det danske folk i et lettilgængeligt format. Bedre bliver det ikke
»En virkelighedstammer fra en vanvittig periode i mit liv, en tid hvor vold og blod strømmede som bølger mellem linjerne, og handlingen strakte sig fra mareridtet til den stivnede rædsel. Det fik flere til at tro, at det ikke var blod, men istapper, der løb i mine årer.« siger Yu Hua.

»En virkelighedstammer fra en vanvittig periode i mit liv, en tid hvor vold og blod strømmede som bølger mellem linjerne, og handlingen strakte sig fra mareridtet til den stivnede rædsel. Det fik flere til at tro, at det ikke var blod, men istapper, der løb i mine årer.« siger Yu Hua.

SZ Photo

18. oktober 2019

Genrebetegnelsen ’novella’ er ikke så udbredt her til lands, men ifølge forlaget Korridor, der har dedikeret sig til genren, har novellaen en stærk og nulevende tradition i både Kina og Japan. Den tradition skal danske læsere nu lære at kende. Forlaget begynder med Kina og veletablerede Yu Huas (f. 1960) En virkelighed og det unge talent Sun Pins (f. 1983) Uendelig lidelse, begge oversat af Sidse Laugesen.

Novellaen fortæller ligesom novellen om en enkelt begivenhed og befinder sig længdemæssigt et sted mellem denne og romanen, hvilket jo ikke er en videre præcis angivelse, men det fortæller alligevel lidt om læseoplevelsen, nemlig at man kan læse en novella i ét stræk.

Lige præcis novellaens overskuelige læsetid og formatets tilgængelighed har grafiker Ida Marie Therkildsen ladet afspejle i det fikse design. Formatet er Tranebogsstørrelse, omslaget blødt, og prisen er på god kulturbærervis ganske rimelig. Samtidig er der ofret et smukt bogmærke og en lækker karrygul snitflade pr. bog. Boghåndværket lokker.

Faktisk kan Steen Steensen Blichers En landsbydegns dagbog (1824) kaldes en novella, ligesom Franz Kafkas Forvandlingen (1915), Thomas Manns Døden i Venedig (1912) og Ernest Hemingways Den gamle mand og havet (1952) kan det. Et hottere eksempel er amerikanske Tao Lins Shoplifting from American Apparel, der udkom i Caspar Erics danske oversættelse i 2016 med titlen At stjæle fra American Apparel på netop Korridor som den første i forlagets novellaserie.

Korridor har med andre ord sat sig for at præsentere danske læsere for en genre, vi kender uden at vide det. Syv udgivelser med henholdsvis kinesiske og japanske forfattere ifølge planen. Det er selvfølgelig satset og så alligevel ikke. For de to første kinesiske eksempler er på hver deres måde så stærke som kunstværker, at man i den bedste af alle verdener må betegne dem som sikre valg. Altså dén bedste verden, hvor folk holder nysgerrigt øje med kvalitetslitteratur fra andre kulturer end deres egen. 

En tid hvor vold og blod strømmede som bølger mellem linjerne

Yu Huas novella er oprindeligt udgivet i 1988, og titlen En virkelighed er yderst raffineret, idet fortællingen lader det værst tænkelige – og uvirkelige – familiemareridt blive til virkelighed. ’Det værst tænkelige’ mener jeg meget alvorligt. Yu Huas skildring af vold er værre end alle de splattede film, jeg har set tilsammen plus Tarantino og Rodriguez. Det har at gøre med en besynderlig kulde, der er i Yu Huas skrift. På bagsiden af bogen er forfatteren citeret for selv at have beskrevet værket sådan her:

»En virkelighed stammer fra en vanvittig periode i mit liv, en tid hvor vold og blod strømmede som bølger mellem linjerne, og handlingen strakte sig fra mareridtet til den stivnede rædsel. Det fik flere til at tro, at det ikke var blod, men istapper, der løb i mine årer.«

Det iskolde er en af grundene til, at volden og blodet i Yu Huas novella opleves så forfærdeligt. Volden udføres aldeles afstumpet og helt uden anger. Det begynder med et fireårigt barns vold mod et endnu mindre barn. Barnet ved ikke, hvad det gør mod det helt lille barn, men samtidig er det, som om de fatale handlinger ikke kommer fra barnet selv, men fra det forstenede samfund, de begge er født i.

Det siger jeg ikke ud fra det billede af Kina, jeg har fået gennem den vestlige nyhedsdækning, jeg er vokset op med, men ud fra det univers, Yu Hua skriver frem. De voksne i fortællingen taler ikke med hinanden, taler ikke med barnet heller.

Volden eskalerer totalt og bevæger sig fra det intime rum, familien befinder sig i, ud i det offentlige rum og en offentlig henrettelse. Til sidst parterer og skeletterer en gruppe »sorgløse og glade« læger fra Shanghai og Hangzhou en dødsdømt krop, mens de diskuterer fødevarepriser. Det er måden, volden og afstumpetheden er skrevet frem på, værket skal læses for. Sprogets forkrampethed, scenernes stemning.

Stemningen sættes i den første scene gennem en vedvarende regn og en gammel kones vedvarende klagen. Den gamle er mor til de to sønner Shangang og Shangfeng. De bor under samme tag sammen med deres hustruer og et barn hver. Det er denne familie på fem medlemmer, der skal så grueligt meget ondt igennem. Kulden imellem familiemedlemmerne mærker man også i tavsheden.

Den gamle farmor klager over, at hun »om natten hører lyde af knækkende spisepinde inde fra kroppen«. Ingen i familien reagerer på, at hun står der i morgenkøkkenet og taler om sin egen nært forestående død. Alligevel fortsætter hun. Om hendes familiemedlemmer står der, at »deres ansigter var som ler«.

Det raffinerede i titlen En virkelighed er selvfølgelig også, at den insisterer på, at det vanvittige og absurde er »en virkelighed«.

Her er en scene, der meget godt viser absurditeten samt kulden i replikkerne – eller de manglende replikker. Shangang vender hjem, efter at han har været fængslet og forsøgt henrettet ved skud:

»Den morgen så Shangangs hustru en mand træde ind, en mand, der kun havde et halvt hoved. Det var ved daggry. Hun vidste, at hun havde låst døren om aftenen, men han gik direkte ind, som om døren stod på vid gab. Hun genkendte ham med det samme, også selv om han manglede det halve af hovedet. Det var Shangang.

’Jeg er blevet løsladt,’ sagde han.

Stemmen susede og brummede, så hun spurgte:

»Er du forkølet?«

’Måske,’ svarede han.

Hun huskede, at der lå piller mod forkølelse i skuffen, og spurgte, om han havde brug for medicin.

Han rystede på hovedet og sagde, at han ikke var forkølet, han følte sig godt tilpas, manglede blot det halve af hovedet.«

Sun Pin giver absolut ingen svar eller løsninger

Noget af den samme uvirkelige virkelighed og kulde finder man også i Sun Pins Uendelig lidelse, der er så frisk som fra 2016. I Sun Pins fortælling bor folk også tæt, men ikke med familien. To par deler en lille lejlighed på grund af boligmangel.

Hovedpersonen, Chu Nanhong, er en kvinde på 30 år, freelanceskribent og meget opsat på at få sit eget hjem sammen med Zhang Qun, der hverken ejer »iværksætterens ærgerrige ildhu eller den lokale cityboys selvbevidste fremtoning«, men til gengæld er »som en bøtte vidundersalve«. Han kan smøres »ud over et hvilket som helst ægteskab, hvorpå det med garanti holder evigt.«

Zhang Qun er stabilitet og tryghed, men han er ikke lig med mange penge. Uendelig lidelse viser, hvordan penge og status har inficeret det intime rum og relationerne mellem mennesker. Chu bliver ikke seksuelt ophidset af sin mand, men af fremmede mænd. 

Sun Pin er ligesom Yu Hua ikke det mindste moralsk. Hun giver absolut ingen svar eller løsninger. Skriver blot den ene scene frem efter den anden med mennesker, der handler ud fra den placering, de har i det økonomiske hierarki. De er alle afhængige af hinanden, yderst skrøbelige, men de eneste relationer, man kan handle på, er dem, der drejer sig om penge: prostitution, korruption helt oplagt.

Det er stærk, global kapitalismekritik. Titlen Uendelig lidelse beskriver både det enkelte menneskes liv som uendelig lidelse og historiens gentagelser.

En magtfuld mand, Chu har opsøgt igen og igen for at få en lejlighed, har en monolog om magtesløshed, da han er på selvmordets rand. Han taler til sig selv og Chu og siger blandt andet:

»… der opstår hele tiden nye uligheder i det menneskelige samfund, nye lidelser, nye tab af værdighed, nye folk der må knæle for magten i kampen for overlevelse. Måske er det bare en evig gentagelse, men vi er jo så magtesløse, så svage midt i alt dette.«

»Jeg ser på disse folk, der tramper afsted på ladcyklerne med sveden haglende, ser på bønderne, der dyrker jorden blot for at tjene et par håndører, ser på dig, et ungt menneske, gang på gang klædt i dit stiveste puds, bare på grund af en lejlighed, yndefuldt, ynkelig kommer du til mig, parat til at smide tøjet, og det gør mig så ondt. Men selv når det gør allermest ondt, så fortsætter jeg videre i min faste bane, det stopper aldrig.«

Det handler om Kina, en stormagtsøkonomi i kæmpe vækst, men samtidig er billedet ganske genkendeligt, ikke sandt? Korridor og Sidse Laugesen har givet os to eksempler på kinesisk samtidslitteratur, der er både global og eviggyldig. Det bliver spændende at se, hvad der kommer næste gang. Disse to er jo nærmest uomgængelige.

Yu Hua: ’En virkelighed’. Oversat af Sidse Laugesen. Forlaget Korridor. 96 sider. 150 kroner.

Sun Pin: ’Uendelig lidelse’. Oversat af Sidse Laugesen. Forlaget Korridor. 96 sider. 150 kroner.

Ved læsningen af Yu Huas essaysamling ’Kina i ti ord’ minder os om, hvad der virkelig skete og sker i Kina. Og den minder mig om, hvor meget på vildspor min generation var i vores opfattelse af Maos Kina
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Erslev Andersen
Jørn Erslev Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu