Læsetid: 5 min.

’Watchmen’ er en af de bedste tegneseriedramatiseringer meget længe

Der er så meget på færde i Damon Lindelof og HBO’s nye, fremragende tv-serie, ’Watchmen’, at det er til at blive helt vidunderligt rundtosset af. Men ikke mindst er serien, der foregår i en alternativ fortid og nutid, et begavet, morsomt, voldsomt og opfindsomt portræt af et land og et folk i splid med sig selv
Regina Kings Sister Night/Angela Abar er skiftevis kærlig hustru – med hjemmegående mand – og mor og hårdtslående, maskeret helt, der vil gå endog meget langt for at finde frem til sandheden.

Regina Kings Sister Night/Angela Abar er skiftevis kærlig hustru – med hjemmegående mand – og mor og hårdtslående, maskeret helt, der vil gå endog meget langt for at finde frem til sandheden.

HBO Nordic

21. oktober 2019

Det begynder i Tulsa i Oklahoma i 1921. På én dag får Ku Klux Klan stort set udryddet byens ellers så fremgangsrige sorte befolkning. Det er en massakre og en tragedie, som sætter sig spor i historien helt op til vore dage, hvor Watchmen primært foregår og fortæller en kompleks, underholdende og original historie om race og intolerance, masker og identitet, sandhed og løgn, magt og korruption, hævn og tilgivelse og et land og et folk i splid med sig selv.

Tv-serieskaberen Damon Lindelof, der er kendt for genredefinerende, evigt overraskende og dybt menneskeinteresserede serier som Lost og The Leftovers, har nu kastet sig over forfatter Alan Moore og tegner Dave Gibbons’ banebrydende, samfundskritiske antisuperheltefortælling, Watchmen, der sammen med Frank Millers The Dark Knight populært sagt indvarslede en ny og mere voksen (superhelte)tegneserie fra midten af 1980’erne.

Watchmen foregik i New York i 1980’erne i en alternativ udgave af USA, hvor Nixon stadig var præsident, USA havde vundet krigen i Vietnam, Den Kolde Krig rasede, atomdommedag stod for døren, og maskerede helte/selvtægtsmænd og -kvinder sørgede for lov og orden. Det var en tegneserie, som i høj grad spejlede virkelighedens Ronald Reagan-ledede USA, paranoiaen og frygten for atomkrig, storbyens mean streets, korruption og tidens finansielle storhedsvanvid.

Samtidig dekonstruerede den dygtigt superheltegenren og stillede spørgsmål om, hvad det overhovedet er for mennesker, som ifører sig kostumer og påtager sig at opretholde lov og orden. Kan man stole på dem? De er jo blot mennesker som alle os andre, på godt og ikke mindst ondt, og på den måde knyttede Watchmen tillige an til græsk mytologi og dens alt andet end ufejlbarlige og retfærdige guder.

Historien gentager sig selv

Men i stedet for at dramatisere tegneserien, som Zack Snyder for ti år siden gjorde i en stort anlagt og temmelig udskældt film, ’nøjes’ Damon Lindelof klogelig med at tage udgangspunkt i Alan Moore og Dave Gibbons’ univers. Han fremskriver udviklingen, og serien foregår således i vore dage, dog stadig i en alternativ virkelighed uden internet og mobiltelefoner, men med bippere, elektriske biler og svævefartøjer.

Alt, hvad der skete i tegneserien, er også sket i tv-seriens fortid, og enkelte personer fra dengang enten optræder eller bliver nævnt, ikke mindst den brutale Rorschach, som for længst er død, men nu er blevet et ikon og et symbol for de højreradikale, racistiske kræfter, der igen forsøger at skabe ballade i Tulsa. Det er i dén grad historien, der gentager sig selv.

Den amerikanske regering med Robert Redford i spidsen – ja, den populære skuespiller har været præsident siden 1990’erne – har officielt undskyldt massakren i 1921 og givet ofrene og deres efterkommere økonomisk kompensation. Det har provokeret en hvid magtgruppe, der inspireret af Borgerkrigens general Custer kalder sig ’The Seventh Kalvary’, og som for tre år siden gik til angreb på byens politistyrke og myrdede mange betjente.

Vold som redskab

Ingen turde længere arbejde for politiet, men en ung senator i Oklahoma fik stoppet volden mod politiet ved at indføre en lov om, at de nu mestendels sorte betjente må bære masker og være anonyme – både over for hinanden og over for offentligheden. Alle andre maskerede, såkaldte helte og selvtægtsmænd og -kvinder, er forbudt, og resultatet er en politistyrke, hvor de menige betjente bærer uniform og gule masker for underansigtet, mens de overordnede kriminalfolk bærer mere eller mindre opfindsomme kostumer – og ingen af dem fortæller omverdenen, hvad de egentlig arbejder med.

En af dem er Sister Night (Regina King), der i sit civile liv hedder Angela Abar og er en tidligere politikvinde, som The Seventh Kalvary har forsøgt at slå ihjel. Nu tager hun hver dag hen i det bageri, hun angiveligt snart vil åbne, men i stedet for at bage brød og kager ifører hun sig en sej, nonne-inspireret læderdragt, maske og politiskilt og kører ud for at sparke racistrøv. Det er hun god til. Politiet i Tulsa har fået vide beføjelser, ikke mindst da det viser sig, at The Seventh Kalvary er tilbage og har dræbt en politimand, og vold af både fysisk og mental art hører til blandt deres redskaber.

Man har reelt etableret en politistat i Tulsa, og indimellem er det ganske svært at se forskel på ordenshåndhæverne og lovovertræderne – de har alle masker på, og de benytter sig af samme barske metoder.

Sister Night (th, Regina King) sammen med sine politikolleger, blandt andre Looking Glass (Tim Blake Nelson), der bærer en maske af reflekterende materiale, i Damon Lindelofs ’Watchmen’.

HBO Nordic

Hårdtslående helt

Jeg har set de seks af første sæsons ni afsnit, der er skrevet af Damon Lindelof og forskellige medforfattere og instrueret af blandt andre Nicole Kassell, og jeg er begejstret. Watchmen er på én gang underholdende, spændende, begavet, voldsom og opfindsom.

Hvor tegneserien ikke mindst handlede om frygten for atomkrig – det var en af de store dagsordener i Reagans USA – og hvordan frygt får et samfund til at undertrykke sine borgere, handler tv-serien om had, intolerance og racisme. Det er indlysende, at den er lavet i en tid, hvor for eksempel Donald Trump med sin uforsonlige facon og hadtale har givet den ekstreme højrefløj ny energi og en form for legitimitet.

Det er selvfølgelig også en pointe i Watchmen, at politistyrken i Tulsa for en stor dels vedkommende er sort, og at hovedpersonen i serien er en sort kvinde – faktisk er de fleste af seriens kvinder nogle vældig fascinerende skikkelser, der alle har deres fysiske og psykiske ar at slæbe rundt på. Regina Kings Sister Night/Angela Abar er skiftevis kærlig hustru – med hjemmegående mand – og mor og hårdtslående, maskeret helt, der vil gå endog meget langt for at finde frem til sandheden om, hvad der foregår i Tulsa. Som mange andre sorte amerikanere bærer hun rundt på en afgrundsdyb vrede over århundreders hvid undertrykkelse og racisme.

Mange hemmeligheder

For selvfølgelig handler det ikke kun om kampen mod The Seventh Kalvary, men om noget større og mere uigennemskueligt, der har rod i fortiden – og samtidig at gøre med en mystisk, kvindelig milliardær (Hong Chau), der er ved at bygge et mystisk ur i Tulsa, en mere end hundrede år gammel mand (Louis Gossett Jr.) i en kørestol, superhelten/-skurken Ozymandias/Adrian Veidt (Jeremy Irons) og en sarkastisk, usentimental FBI-agent, Laurie Blake (Jean Smart), der også har sine skeletter i skabet.

Hemmeligheder og overraskelser er der mange af i Watchmen – det er som sagt også et af Lindelofs specialer.

Alan Moore, der bestemt ikke bryder sig om Hollywood, har intet haft at gøre med de mange film- og tv-dramatiseringer af sine værker – From Hell, V for Vendetta, The League of Extraordinary Gentlemen – der har set dagens lys i løbet af de seneste 20 år. Han har da også bedt om at få taget sit navn af rulleteksterne på Watchmen, hvorfor Dave Gibbons står som eneskaber af tegneserien og mytologien bag. Det er dog lidt synd, og jeg vil næsten håbe, at den engelske tegneserietroldmand alligevel, velsagtens i smug, får set Lindelofs serie. Den er skabt i ånden fra hans eget værk og så alligevel noget ganske andet.

Måske vil han ligefrem kunne lide den.

Første afsnit af ’Watchmen’ kan ses på HBO Nordic fra mandag 21. oktober, og så kommer der et nyt afsnit hver mandag de næste otte uger.

To modsatrettede strømninger i tegneseriemiljøet kæmper en blodig identitetspolitisk kamp: Én fraktion arbejder for større inklusion af kvinder, farvede og LGBTQ-personer. En anden modarbejder enhver forandring. En lesbisk Batwoman og en sort kvindelig Watchman – begge serieaktuelle – stjal billedet på årets tegneseriekonference New York Comic Con
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • ingemaje lange
Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer