Læsetid: 6 min.

En af årets fineste danske film er et langsomt, lavmælt kvægavlerdrama med amatører i alle roller

Årets uden tvivl langsomste danske film, Frelle Petersens ’Onkel’, fortæller med imponerende intensitet en historie, der er ekstremt lokalt forankret med lokale dialekttalende amatører i alle roller og ganske universel i sin tematik
Rollen i ’Onkel’ er Peter H. Tygesens første rolle i en film. Han spiller overfor hovedrolleindehaver Jette Søndergaard, der også er hans niece i det virkelig liv. Instruktør Frelle Petersen skrev rollerne specifikt til Jette Søndergaard og hendes onkel, og filmen er optaget på Peter H. Tygesens gård i Tønder.

Rollen i ’Onkel’ er Peter H. Tygesens første rolle i en film. Han spiller overfor hovedrolleindehaver Jette Søndergaard, der også er hans niece i det virkelig liv. Instruktør Frelle Petersen skrev rollerne specifikt til Jette Søndergaard og hendes onkel, og filmen er optaget på Peter H. Tygesens gård i Tønder.

Per Arnesen

15. november 2019

Otte et halvt minut går der, før den første replik falder i Frelle Petersens dejlige sønderjyske landmandsdrama Onkel. Det er et godt stykke over gennemsnittet, men man spilder langtfra tiden i selskab med filmens lavmælte karakterer.

Da første replik falder, er den unge kvindelige mælkebonde Kris (Jette Søndergaard) ude at købe ind med sin aldrende, gangbesværede onkel (Peter Hansen Tygesen), hvis gård de to driver i fællesskab.

I otte et halvt minut har man set dem gå op ad hinanden og køerne, bakse med foder og malkemaskiner, spise sammen i køkkenet med fjernsynet kørende, stirrende ud i luften eller optaget af et sudokuhæfte. Hele tiden tavse, men også i sync, som mennesker, der lever tæt sammen og er dybt afhængige af hinanden, kan være det. Omsorgen og omhuen er meget tydeligt til stede i det bleggrå hverdagsliv, Onkel skildrer.

Når Kris og hendes onkel taler så lidt sammen, som de gør, er det altså ikke, fordi de ikke kan lide hinanden. Der er bare ikke nogen grund til det; tingene er, som de er, og de sorger, de bærer på, kan alligevel ikke snakkes væk. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • ingemaje lange
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Viggo Okholm, ingemaje lange og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lone Nikolajsen

@Anders: Vi mangler kun ét kvægavlerdrama, før der er tale om en tendens (det kræver ifølge den kulturjournalistiske tommelfingerregel lige akkurat tre eksempler). Sidste år var det "Før frosten" med Jesper Christensen i hovedrollen som det gode, men ak så fattige menneske, hvis køer skulle have det godt.

Anders Sørensen

Det virker kun rimeligt med en decideret tendens. Jeg håber for dansk film, at vi når tendensniveau i allernærmeste fremtid. Jeg vil i hvert fald være at finde helt forrest i koen, hvis den endnu engang blev avlet i en biograf nær mig.

Et af de sidste ord der siges - hvis ikke det sidste? - er også 'Nutella'. Denne gang sagt spørgende af Kris, henvendt til onklen. På samme plet i samme SuperBrugs som første gang. Kris er nu endnu mere bevidst om sin rolle i at opfylde sin onkels behov. Han svarer, eller nikker, naturligvis 'Ja'.

Ringen er sluttet. Livets 'Nutella' er, at der er nogen vi kan være der for, og at der er nogen der gider være der for os. På godt og ondt.