Læsetid: 3 min.

Dennis Gade Kofod og Emil Friis Ernst skriver og tegner dystopisk om klimaforandringernes konsekvenser

I ’Reservat’ har klimaforandringerne oversvømmet store dele af verden, herunder Amager, men enorme vandværn holder Indre By tør. På den anden side er et amfibisk samfund af klimaflygtninge opstået
Historien er et punktnedslag i en ufortalt histories klimaks uden de mellemregninger, der hjælper på indlevelsen. Tonen er episk, men også postuleret – karaktererne står for svagt, engagementet i dem er for vegt, skriver Matthias Wivel.

Historien er et punktnedslag i en ufortalt histories klimaks uden de mellemregninger, der hjælper på indlevelsen. Tonen er episk, men også postuleret – karaktererne står for svagt, engagementet i dem er for vegt, skriver Matthias Wivel.

fra bogen

15. november 2019

Den danske tegneserie er ved at byde velkommen til en ny generation, der formidler formens tradition på egne præmisser. Blandt disse finder vi den stadig forholdsvis unge Emil Friis Ernst, der er aktuel med to udgivelser, som begge meget sigende handler om alderdom og forfald.

Emil Friis Ernst dimitterede i 2017 fra dansk tegneseries nye talentfabrik, linjen for grafisk fortælling på Animationsskolen i Viborg.

Han har i løbet af de seneste år markeret en distinkt begavelse for stilisering tenderende mod det abstrakte, grafisk tekstur og dynamisk billedflow i en håndfuld kortere serier på nettet, i Viborg-antologien Gespenster og gevækster (2017), i Danmarks bedste tegneserieblad Fiesta Magasinet (2018), og sågar med en Iron Man-historie i et promohæfte fra amerikanske Marvel Comics (2015).

Senest er han på banen med en trykt og farvelagt udgave af afgangstegneserien Dr. Murder and the Island of Death, en melankolsk fuga om en midaldrende superskurk, hvis tone klinger et sted mellem skotske Eddie Campbells tørt humoristiske fabler om den romerske vingud Bacchus (1987–95) og franske Antoine Cossés sært flydende, tuschtunge nutidsskrøner.

I sort-hvid var serien mere poetisk, men Friis Ernsts computerfarvelægning er i egen ret spektakulær, og han sætter trumf på netop farvepaletten i sin albumdebut Reservat, til hvilken han har allieret sig med den bornholmske krypto-fantasyforfatter Dennis Gade Kofod, som således også albumdebuterer som tegneserieforfatter.

Sobre jordtoner splittes på langs af mintgrøn og taxagul og skaber dybde i Friis Ernsts tyndt, kradsende skraverede tegninger af sært dynamiske, oppustede figurer i bevægelse. Det er flot, men bliver en anelse mudret på det matte, sugende papir – man tager sig i at tænke, hvor iltert det ville gøre sig på blankt.

På den anden side af vandværnet

Vi taler om et dystopisk billeddigt, der forener overstyrede japanske actionbrag som Katsuhiro Otomos Akira (1982–90) med Andrej Tarkovskijs fugtigt sansede melankoli i film som Solaris (1972) og Stalker (1979). Vi følger fem karakterer på en skæbnesvanger dag i året 2165, mellem København, Bornholm og Mars.

Klimaforandringer har oversvømmet store dele af verden, herunder Amager, men enorme vandværn holder Indre By tør. På den anden side er et amfibisk samfund af klimaflygtninge opstået, og rebellen Omar søger at nedbryde muren. Bosat indenfor brødføder Ursula sin datter ved i en motorbåd at tøffe til Bornholm – som, efter at en Risø-filial nedsmeltede, er blevet et baggrundsbestrålet naturreservat – for at indsamle værdifulde artefakter fra præapokalypsens populærkultur.

fra bogen

Hos en af de lokale stammer på øen finder vi Svale, der gennemgår en forvandling til utøjlet, destruktivt supervæsen á la Jean Greys til Phoenix i Marvels X-Men-serier. Pludselig truer Svale sin omverden – og den naive fodtudse Flemming – med udslettelse, just som en migrationsbølge af velbjergede i deres raketter skyder til himmels for at starte et nyt liv i kolonierne på Mars.

Der finder vi Ursulas mand, genetikeren Lars, som sammensplejser umage dyr under en gigantisk drivshusagtig glaskuppel, der ligner Ozymandias’ base på Sydpolen i Alan Moore og Dave Gibbons’ klassiker Watchmen (1986), men også kan gøre det ud for en ark à la Noas.

Historien er et punktnedslag i en ufortalt histories klimaks uden de mellemregninger, der hjælper på indlevelsen. Tonen er episk, men også postuleret – karaktererne står for svagt, engagementet i dem er for vegt.

Gade Kofods fortællerstemme er recitativt poetisk og forfalden til bogstavrim:

»Blomst, barnebrud, bølge, bulimi« … »Jern, Jeriko, Jeronimus, Jolly Cola«, osv. Temaet, der variereres over, er eksklusion, udelukkelse og splittelse med tydeligt signal til de kløfter mellem mennesker, der deler os i dag. Det er en anelse selvhøjtideligt, men Kofods svulstighed er tilpas selvsikker til, at man holder ved, og Friis Ernsts flot orkestrerede billedforløb er foretaget med distinkt lyrisk sans.

Emil Friis Ernst: ’Dr Murder and the Island of Death’. Baggaardsbaroner. 135,00 kroner.

Dennis Gade Kofod og Emil Friis Ernst: ’Reservat’. Cobolt. 192 sider. 268,00 kroner.

Dennis Gade Kofods overvejelser om, hvordan magi fungerer i fortællinger og landskaber er faktisk tit mere tankevækkende end selve folkesagnene i ’Det levende land’
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu