Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Der er for få danske ord for knirk til at beskrive lydnuancerne under G((o))ng-festivalen

Knirkende violinstrenge, tysk båndsalat og bigbands fra det ganske land. De mange herlige indtryk fra årets Gong Tomorrow-festival for eksperimenterende musik og lydkunst kommer til at runge længe i hovedet på Informations musikanmelder
Pianist Jeppe Zeeberg og klarinettist Lars Greve åbnede Gong Tomorrow-festivalen sammen med 70 amatørmusikere med uropførelsen af deres nationalkritiske komposition ’Danevirke’ – der tuder tilhørernes ører fulde af freejazz med Zeebergs ejendommelige klaversoloer, Greves gurglende klarinet, kraftige lydbombardementer, sørgmodige trækbasuner, en sprængt march og bækkenklir.

Pianist Jeppe Zeeberg og klarinettist Lars Greve åbnede Gong Tomorrow-festivalen sammen med 70 amatørmusikere med uropførelsen af deres nationalkritiske komposition ’Danevirke’ – der tuder tilhørernes ører fulde af freejazz med Zeebergs ejendommelige klaversoloer, Greves gurglende klarinet, kraftige lydbombardementer, sørgmodige trækbasuner, en sprængt march og bækkenklir.

Malthe Folke Ivarsson

Kultur
7. november 2019

Åbningen af årets Gong Tomorrow-festival foregår i Københavns urbane udkant. I den store sal i Copenhagen Contemporarys nye residens på Refshaleøen er der højt til loftet, og langs væggene løber flere lag af grandiose ventilationsrør. Publikum anvises en plads på gulvet, og her sidder vi så og føler os små, fordi vi er omringet af et abnormt antal saxofoner, trompeter og tromboner i forskellige nuancer af sølv og messing.

De mange instrumenter tilhører fire bigbands fra hhv. Svendborg, Ribe, Farum og Herning. Pianist Jeppe Zeeberg og klarinettist Lars Greve har shanghajet over 70 amatørmusikere til uropførelsen af deres nationalkritiske komposition »Danevirke«; en ambitiøs kreation bygget op omkring Danmarks nederlag i den anden slesvigske krig.

Slaget styres af fire dirigenter, der gelejder de mange musikere gennem en kanon (i betydningen forskudt flerstemmigt musikstykke – ikke artilleri) og tuder vores ører fulde af freejazz. Jeppe Zeeberg bruger både arme, albuer og pandehår til at spille en ejendommelig klaversolo, og Greve gurgler luftige lyde ud af sin klarinet. Der er kraftige lydbombardementer, sørgmodige trækbasuner, en sprængt march og bækkenklir.

Ingen hovednavne

Gong Tomorrow er en årlig, københavnsk festival for eksperimenterende musik og lydkunst. Festivalens program er i år sammensat ved, at arrangørerne har inviteret forskellige danske musikmiljøer til at stå for hver deres aften. De har samtidig valgt ikke at lade nogle navne være hovednavne, selv om åbningsaftenens franske indslag, strygekvartetten Quatuor Diotima, er højt profileret på den internationale scene for kompositionsmusik.

Den franske strygekvartet Quatuor Diotima er højt profileret på den internationale scene for kompositionsmusik opførte bl.a. den italienske komponist Clara Iannottas »Dead wasps in the jam-jar (iii)« - og der er for få ord for knirk i det danske sprog til at beskrive lydnuancerne i værket.

Den franske strygekvartet Quatuor Diotima er højt profileret på den internationale scene for kompositionsmusik opførte bl.a. den italienske komponist Clara Iannottas »Dead wasps in the jam-jar (iii)« - og der er for få ord for knirk i det danske sprog til at beskrive lydnuancerne i værket.

Malthe Folke Ivarsson

De fire herrer er klædt i sorte jakkesæt og glinsende, nypudsede laksko. De sidder vendt mod hinanden på grå stole og fremfører den italienske komponist Clara Iannottas »Dead wasps in the jam-jar (iii)«, som den første af tre interessante, eksperimentelle strygerstykker.

Violinisterne gnider fingrene op og ned ad strengene, så der knap fremkommer toner. Franck Chevalier pizzikerer sin bratsch, så det lyder som vand, der drypper ned i en spand, mens de tre andre får det til at suse og pibe. Der er for få ord for knirk i det danske sprog til at beskrive lydnuancerne i Iannottas værk. Jeg mangler et ord for det dybe, bumlende knirk. Det sagte, næsten lydløse, knirk. Det maveknurrende knirk med flere.

Småkager, nynnen og lyd, der helbreder

Søndag er der salon i Huset i Magstræde. Hele seks timer har Institut for Dansk Lydarkæologi afsat til et maraton af foredrag, performances og samtaler, der forsødes med kager, besynderlige lydkompositioner og et væld af viden.

De fremmødte beriges med nørdede informationer om alt fra feedbackfløjter til, hvordan man på musikvidenskabsstudierne i 1970’erne jonglerede med hvid støj. Og da vi sendes hjem, får alle en knækbrødsvinyl efter idé af Pelle Gudmundsen-Holmgreen.

Institut for Dansk Lydarkæologi er slet ikke et institut, men en sammenslutning af lydinteresserede mænd, der graver i arkiver efter glemt lydguld, som de genudgiver. For eksempel Ung Dansk Kunsts Tapeserie – en serie lydværker lavet af billedkunstnere i 1960’erne – der inkluderer et kassettebånd med Bjørn Nørgaard, der nynner i to timer i træk.

Det kunne være blevet en meget lang aften, hvis ikke programmet var blevet ved med at overraske. Særligt forunderligt er Jonas Olesens oplæg om den danske lydterapeut Christian A. Volf. Volf var søn af småkagefabrikant Karen Volf, og derfor sender Olesen en pakke jødekager rundt, som vi kan kløjes i, da han efterfølgende fortæller om den excentriske amatørakustikker og hans lydterapi.

Volf udviklede i 1920’erne en særlig behandling, der gik ud på at diagnosticere folk ved at placere en stemmegaffel på deres hoved, mens de holdt sig for ørerne. Senere udgav han 12 lp’er med »Lyd der helbreder«, hvilket formentlig er de første elektroniske lyde på plade. Vi hører en lille bid derfra, der lyder som en forkølet, forkrøblet krydsning af en plæneklipper og en messingblæser.

Grotesk båndsalat

Den elektroniske musiker Felix Kubin afslutter søndagssalonen med at give en livlig og lydillustreret introduktion til tysk kassettebåndskultur. I 80’erne gjorde kassettebåndsteknikken det nemlig muligt for hvem som helst at optage hvad som helst.

Det medførte, at nogle børn i udkanten af Hamburg udgav et hav af bånd under obskure navne. De havde ingen strategi og absolut intet kommercielt sigte med deres hjemmelavede punk, der blev spillet på lamper, dørklokker, legetøj og kageforme. 

Han viser et fotografi fra sit børneværelse, hvor han sammen med sin bror sidder filtret ind i en grotesk mængde båndsalat og afspiller et eksempel på et nummer med telefonfis klippet ind mellem et hårdt trommebeat.

Glæden ved det kaotiske lydcollageformat deler Kubin med performancebandet Negativland, der ikke er, men meget vel kunne have været, en del af Gong-festivalen. Da de gæster spillestedet Alice tirsdag aften, improviserer de sig gennem et teknologikritisk cut up af ytringer om jordens undergang og sociale medier i en musik, der flakker og zapper og looper forvrænget.

Negativland spiller på boopers, som de kalder deres hjemmebyggede elektroniske støjapparater. Og de har gruppemedlemmet David Will direkte med på videochat. Han stiller Google og Siri en række spøjse spørgsmål, mens hans to bandmedlemmer drukner ham i digitale rislelyde og skarpe trommebeats.

København er en hel guldmine af bizar lyd og eksperimenterende musik i disse dage. Hvor er det dog herligt.

G((o))ng Tomorrow-festivalen foregår fra den 1.-9. november 2019 i København: Quatuor Diotima og Greve og Zeeberg den 1. november 2019 på Copenhagen Contemporary. Lydarkæologisk Salon den 3. november 2019 i Salon K.

Koncert med Negativland den 5. november 2019 på ALICE.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her