Læsetid: 3 min.

Finanskrise-uf og vrede over kvindehad: Klicheerne spøger i ’Folkekongen’

Opsætningen af nobelpristageren Elfriede Jelineks ’Folkekongen’ på Husets Teater er på én gang en overtydelig, effektfuld og let manieret forestilling om ’idioten Donald Trump’, ’lortekapitalisme’ og ’fucking misogyni’. Resultatet bliver en slags mursten fra Ungdomshuset pakket ind i litterær dannelse
’Folkekongen’ på Husets Teater er vitterligt en sjældent splittet oplevelse, der ellers ser så godt ud på papiret.

’Folkekongen’ på Husets Teater er vitterligt en sjældent splittet oplevelse, der ellers ser så godt ud på papiret.

Henrik Ohsten

26. november 2019

En lille baby med et gigantisk Trump-hoved ligger på gulvet og leger med en lolitadukke. Tre mundløse Ku Klux Klan-spøgelser med solbriller stikker pomfritter ind bag brillerne. Og en skuespiller iført en slags pikhoveddragt – hvor hovedet imponerende nok ligner Donald Trump – voldtager det amerikanske fædreland legemliggjort af en kvinde iført Stars and Stripes.

Det er billederne, tableauerne, der bliver hos mig, mens jeg går hjem fra Folkekongen på en mørk, regnfuld aften og ikke kan blive fri for fornemmelsen af, at der er nogle klicheer, som følger efter mig.

Folkekongen på Husets Teater er vitterligt en sjældent splittet oplevelse, der ellers ser så godt ud på papiret. Det er Elfriede Jelineks tekst Am Königsweg, på dansk Folkekongen, som nobelpristageren skrev lige efter valgnatten, hvor Donald Trump til de flestes overraskelse viste sig som vinder og indehaver af titlen som USA’s 45. præsident.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Morten Hjerl-Hansen
Eva Schwanenflügel og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sikke noget lort! Politisk satire kan ellers godt gøres effektivt ..! Husets Teaters forestillinger plejer ellers at være gode og driftsikre. Dem, du skriver er K Klux Klan-spøgelser troede jeg i øvrigt var muslimske kvinder med burka ...

Morten Hjerl-Hansen

Kære vordende danske dramatikere. Lad jer ikke skræmme af kunstnerisk leder Jens Albinus' hang til at intellektualisere, hvad han er dårlig til, ved tvangsmæssigt at omfavne hystader som først Hamsun, så Houellebecq og nu Jelinek. Hamsuns mænd var manierede karikaturer, Houellebecqs mænd er små igler ligesom ham selv og Jelinek ja. Tænk at have spat over mænd et helt liv og score Nobelprisen i litteratur på at være psykotisk, kvinde og uden mindste antydning af talent for at fremstille sine karakterer kærligt.

Læs mere...