Læsetid: 8 min.

Den forræderiske Olga Tokarczuk

Olga Tokarczuk er vidtskuende, filosofisk, politisk engageret og intellektuelt udfordrende – og en fremragende forfatter. Karen Syberg har genlæst forfatteren
Olga Tokarczuk rummer meget. Hun er vidtskuende, filosofisk, politisk engageret og intellektuelt udfordrende – og en fremragende forfatter. Det er derfor en højst fortjent Nobelpris, hun vil modtage!

Olga Tokarczuk rummer meget. Hun er vidtskuende, filosofisk, politisk engageret og intellektuelt udfordrende – og en fremragende forfatter. Det er derfor en højst fortjent Nobelpris, hun vil modtage!

Agencja Gazeta

15. november 2019

Der er blevet sagt og skrevet meget om nobelpristageren Peter Handkes forræderiske adfærd, kulminerende med deltagelsen i Milosevics begravelse i 2006. Så meget, at man tilsyneladende har overset, at også forrige års nobelpristager, Olga Tokarczuk, der, et år forsinket, modtager prisen samtidig med Handke, er blevet udnævnt til forræder, nemlig i en del af sine landsmænds øjne. Ikke mindst efter at partiet Lov og Retfærdighed (PiS) er kommet til magten.

Olga Tokarczuk er erklæret venstreorienteret.

»Da al litteratur bygger på empati, identifikation og nysgerrighed, er jeg naturligvis også venstreorienteret,« har hun udtalt.

Og hun er stædigt blevet ved med at kritisere Polens voksende xenofobi, antisemitisme og højrenationalistiske drejning.

Da hendes roman, Jacobs bøger (ikke oversat til dansk) havde modtaget The Nike Award i 2008, opfordrede hun i et interview sine medborgere til at se de mørke sider af Polens fortid i øjnene. Romanen handler om Jacob Frank, en polsk jøde, der i det 18. århundrede udnævnte sig selv til Messias og fik tusindvis af tilhængere.

»Der er ikke nogen polsk kultur uden jødisk kultur,« har hun udtalt, og i interviewet skærpede hun synspunktet.

»Vi holder af historien om Polen som et åbent, tolerant land, men vi har begået frygtindgydende handlinger som kolonisatorer (i Ukraine, red.), hvor et nationalt flertal har undertrykt et mindretal som slaveejere (af livegne, red.) og som mordere af jøder,« sagde hun i interviewet.

Så eksploderede hendes mailboks og facebookside med trusler.

»Den eneste retfærdige straf for sådanne løgne er døden,« skrev en. Andre krævede hende forvist som landsforræder, venner opfordrede hende indtrængende til at forlade Polen et stykke tid, og hendes forlag så sig nødsaget til at sætte et par bodyguards på hende.

Af Olga Tokarczuk er på dansk udkommet:

  • E.E. Roman. 1996
  • Broderskabets rejse. Roman. 1997
  • Arilds tid og andre tider. Roman. 1998
  • Kør din plov over de dødes knogler. Roman. 2012. (Genudgivet 2019)
  • Dagens hus, nattens hus. Roman. 2014
  • Rejsende. Roman. 2016. (Genudgivet 2019)

Naturligvis bliver hun skræmt af at møde sådan et had.

»Kroppen reagerer på disse verbale aggressioner med refleksbevægelser. Den krymper sig, ruller sig sammen til en kugle og begynder at svede, mens adrenalinen pumper,« har hun skrevet og derefter advarende tilføjet:

»Sker dette for mange mennesker på en gang, er vi reelt havnet i en ny slags mental krig.«

Men hun har lært at være forsigtig med sine ord.

»Alt, du siger og gør, taler ind i den her betændte og angstfyldte sociopolitiske virkelighed, som præger store dele af Europa,« udtalte hun til Information i 2016.

At Olga Tokarczuk efter at have modtaget Nobelprisen nu omfavnes af det polske politiske system er paradoksalt. Hun var særligt upopulær i det polske regeringsparti, efter at hun blev tildelt en polsk litteraturpris i 2015 og i sammenhæng med det opfordrede landet til at erkende sin skyld efter Anden Verdenskrig.

Den polske kulturminister har tidligere udtalt, at han ikke orkede at læse Olga Tokarczuk, mens han efter prisen havde travlt med at udtale, at han nu ville læse hendes værker, ligesom han så Nobelprisen som et bevis på, at polsk kultur er værdsat i hele verden.

Også i befolkningen er Olga Tokarczuk nu blevet en ekstremt populær forfatter.

For neurotisk til at være terapeut

Olga Tokarczuk er født i 1962, som den ældste af to piger, i en landsby lige nord for Nedre Schlesien. Der var stadig en tysk befolkning i området, hendes barnepige var således tysk, multikulturalisme er hendes baggrund.

Polens grænser har ændret sig igen og igen gennem århundreder, og en mængde etniske grupper, polakker, ukrainere, litauere, tyskere, rutenere og jøder, har levet side om side med lige så mange sprog. Hvad der er Polen har skiftet så meget, at det ikke er nationaliteten, men kulturen, der udgør det polske, understreger hun.

Hendes forældre var lærere, faren skolens bibliotekar, og hun tilbragte det meste af sin tid med at læse alt fra latinske Apuleius over Jules Verne til encyklopædier.

Sin barndom husker hun som en lykkelig tid, men som teenager opdagede hun, at det meste af verden var lukket for hende, og syntes, at alt det interessante befandt sig uden for Polen. Mick Jagger for eksempel!

I 1980 kom hun til Warszawa for at læse psykologi. De studerende boede i forhenværende tyske barakker, og hendes sovesal lå tæt på ruinerne af den jødiske ghetto. Alt var nedslidt og fattigt. Hun blev dog uddannet psykolog og praktiserede bagefter som klinisk psykolog, hvilket hun imidlertid opgav.

»Jeg er for neurotisk til at være terapeut,« har hun udtalt.

Men hendes praksis betød ifølge hende selv, at hun gjorde sin første virkelig store opdagelse: At verden kan ses fra mange forskellige synsvinkler og se helt forskellig ud. Det har hun siden brugt i sit forfatterskab.

Olga Tokarczuk har en søn, er fraskilt og gift igen. Hun bor tæt på Wroclaw i det sydvestlige Polen. Sammen med sin anden mand har hun desuden et landhus tæt på grænsen til Tjekkiet. Romanerne Dagens hus, nattens hus og Kør din plov over de dødes knogler udspiller sig på denne egn.

Olga Tokarczuk har dreadlocks. Ofte med perler i. Hun fik dem lavet, engang hun sad fast i Bangkok på grund af en lufthavnsstrejke, men det er snart mange år siden, og grunden til, at hun har beholdt dem, er typisk for Olga Tokarczuk: De polske stammer i førkristen tid bar dreadlocks, på latin hed de ligefrem plica polonica. Uden på Olga Tokarczuks hoved danser de nærmest rundt som et symbol på det, der arbejder indeni:

At grave glemte ting frem fra den polske historie og føje dem sammen med moderne temaer, refleksioner, problemer og eksistentielle dilemmaer er nemlig et hovedanliggende for hende.

Handlingstrådene i hendes bøger ledsages af en løbede refleksion over temaer som magt, religion, menneskelig stræben, døden, mening, retfærdighed og uretfærdighed og forbindelsen mellem alle levede skabninger. Universelle problemstillinger, der udspiller sig i den polske provins og i hele verden samtidig. Man sporer også, at hun er psykolog, ikke mindst med indsigt i C.G. Jung.

Det stillestående må forfalde

I en af hendes første bøger, Broderskabets rejse, drager nogle brødre fra en fransk orden ud for at finde Bogen, som rummer sandheden om alt og forbinder alt. Det kollektivt ubevidste mumler med her. Selskabet reduceres dog hurtigt til en enkelt af brødrene, ’Markisen’, en af de andre brødres elskerinde, Weronika, og kusken, en stum knægt ved navn Gauche. Rejsen foregår i 1685, det år hvor Ludvig XIV ophævede Nantes-ediktet og drev landets huguenotter på flugt.

Ud over de løbende refleksioner over, hvad et menneske er, hvornår man er sig selv, og hvornår man er ude af sig selv, skildrer romanen den spirende kærlighed mellem Markisen og Weronika samt den stumme Gauches skæbne. Fra at være stum ender han med, efter som den eneste at have stiftet bekendtskab med Bogen, at kunne sige »Jeg er Gauche«. Han har fundet sig selv.

I Arilds tid og andre tider, Olga Tokarczuks gennembrudsbog, følger man i korte kapitler historier om en række personer gennem tiden. Materialet stammer fra de historier, hendes mormor fortalte hende i barndommen.

Og i den store roman, Rejsende genoptages rejsetemaet. Her får vi igen erindring og fiktion, myte og refleksion vævet ind i mange tider. En lineær bog om at rejse ville ifølge Tokarczuk komme til at mangle den »nervøse, nærmest aggressive, meget aktive, meget påtrængende natur, som er rejsens«.

Olga Tokarczuk griber tilbage til oplysningstidens kortlægning af verden og mennesket og det, der ifølge hende udgør den europæiske civilisations »grundmateriale«: samtalen – den videnskabelige nysgerrighed og den evindelige forhandling, diskussion og kortlægning af nyt og gammelt land.

Som en vertikal akse på romanens rejsetema møder vi en række videnskabsmænd, der til forskellige tider har beskæftiget sig med kortlægning af rummet. Jeget filosoferer over cirkulær og lineær tid – som rejsen på en måde forener:

»Alle rejsendes tider er mange tider i én samlet mangfoldighed.«

Billeder vendes og drejes og forbinder sig i forskellige kontekster, så der tilsammen udfoldes et stort, evigt uafsluttet net af fortællinger og betragtninger over det indre i det ydre og det ydre i det indre. Fortællerjeget flyver fra lufthavn til lufthavn. De ligner alle hinanden med deres butikker og destinationstavler, som styrer floderne af rejsende, med konferencer, forelæsninger, baderum og bederum. De er som »en særlig kategori af bystater med fast beliggenhed, men skiftende befolkning«.

Og det er selve pointen.

»Det stod mig klart, at dét, som er i bevægelse, altid er bedre end det der er i hvile. Forandring er ædlere end bestandighed,« noterer fortællerjeget.

»Det stillestående må forfalde, degenerere og smuldre bort, det bevægelige derimod – det varer ved, måske evigt.«

Og:

»Flygtighed, mobilitet, uvirkelighed – det er civilisation.«

En højst fortjent Nobelpris

I Kør din plov over de dødes knogler betoner Olga Tokarczuk helt ud i titlen, som er et citat af den engelske digter William Blake, sin hævdelse af Vestens demokrati og værdier.

»Polen er langt mere forbundet med den vestlige kultur, end vesterlændinge forestiller sig,« har hun understreget, og i romanen oversætter to af hendes personer netop Blake.

Fortælleren, fru Duszejko, er en gammel kone, der er vegetar, dybt engageret i astrologi og glødende modstander af at dræbe dyr. Hun bor langt ude på landet – i den region, hvor Olga Tokarczuk, som selv er vegetar og engageret dyreværnsaktivist, har sit landhus – og da en krybskyttenabo kvæles i et ben fra det rådyr, han selv har skudt, gør hun en opdagelse.

Fru Duszejko har mistet sine to hunde, og via en række nye dødsfald blandt jægerne i omegnen, som ifølge fru Duszejko må forklares som dyrenes hævn over dyremorderne, finder man til slut ud af, hvad der er sket med hundene, samtidig med at mordene på jægerne opklares.

Sammenfaldet mellem Olga Tokarczuk og hendes hovedpersons engagement gør dog ikke bogen propagandistisk. Den er en blanding af kriminalroman og eventyr.

Men de deler anskuelser – også af fordele og ulemper ved, at kvinder over fyrre bliver ’usynlige’.

»Jeg har altid følt, at gamle kvinder ikke har nogen plads i litteraturen. De bliver bare skubbet om bag scenen. Derfor ville jeg gerne have en gammel kvinde som heltinde,« har hun forklaret.

For Olga Tokarczuk er også feminist. Hun stiftede bekendtskab med feminismen, som hun ikke kendte fra Polen, i London, da hun var der nogle måneder for at lære engelsk og tilbragte en del tid i boghandler.

Feministiske synspunkter dukker op de forskelligste steder i forfatterskabet. Eksempelvis lader hun i Arilds tid og andre tider en kvinde sige, at »hvis alle fra nu af begyndte at føde døtre, ville der blive fred på jorden«.

Heller ikke forfatteren er tanken vist helt fremmed.

Men Olga Tokarczuk rummer meget. Hun er vidtskuende, filosofisk, politisk engageret og intellektuelt udfordrende – og en fremragende forfatter. Det er en højst fortjent Nobelpris!

Romaner og digte kan ikkedefinere det Nye Europa. Men dekan kortlægge vores fortid – og derfra kan vidrømme nye sammenhænge frem, mener den prisbelønnede polske forfatter Olga Tokarczuk.
Læs også
Hovedtemaet i Olga Tokarczuks nye roman er rejsen. På godt og på ondt. Gennem hele bogen følger vi et rejsende jeg, der kommenterer, iagttager, ser og beskriver episoder og gør sig sine overvejelser. Foto: Joachim Adrian/Polfoto
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Slå endelig noget mere på tromme for denne fremragende, men desværre oversete forfatter.
Sørgeligt, at det slamfloden af krimier, der får (næsten) al opmærksomheden, mens kun lidt bliver tilbage til de forfattere der virkelig har noget på hjertet.
Håber, alle hendes bøger bliver oversat til dansk. SNART.