Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Hæsblæsende ’Le Mans ’66’ er også en film om Ford mod Ferrari, om USA mod Italien

Temperamenter støder sammen i James Mangolds ’Le Mans ’66’, en velformet og underholdende film om dengang, hvor jordbundne, lidt gumpetunge, amerikanske Ford udfordrede hurtige, elegante, italienske Ferrari
To mænd med benzin i blodet, Carroll Shelby (Matt Damon) og Ken Miles (Christian Bale), kæmper i James Mangolds ’Le Mans ’66’ en brav kamp for at køre hurtigere i en Ford, end italienerne gør i en Ferrari. Foto: 20th Century Fox/Nordisk Film

To mænd med benzin i blodet, Carroll Shelby (Matt Damon) og Ken Miles (Christian Bale), kæmper i James Mangolds ’Le Mans ’66’ en brav kamp for at køre hurtigere i en Ford, end italienerne gør i en Ferrari. Foto: 20th Century Fox/Nordisk Film

Kultur
15. november 2019

Amerikanerne er nogle bonderøve, og Ford laver lortebiler. Nogenlunde således siger den legendariske bildesigner og -fabrikant Enzo Ferrari på et tidspunkt i James Mangolds nye film, Le Mans ’66, der tager udgangspunkt i virkelige begivenheder. 

Vi befinder os i 1960’erne, og repræsentanter for den store, amerikanske bilproducent Ford, deriblandt den driftige reklamemand Lee Iacocca (Jon Bernthal), er rejst til Italien for at bejle til Ferrari, som har økonomiske problemer. Ford foreslår at købe Ferrari for på den måde også at kunne gøre sig gældende på racerbanen, ikke mindst i 24-timersløbet i Le Mans, hvor italieneren dominerer – og for at give Ford bare en anelse mere sexappeal.

Men Ferrari har andre planer. Han lytter høfligt til amerikanerne og laver så en aftale med landsmanden Fiat, inden han giver Ford fingeren. Og så bliver Fords øverste direktør, Henry Ford II (Tracy Letts), rasende på egne og bedstefar Henry Fords vegne og giver ordre til, at Ford selv skal konstruere en hurtig racerbil, der kan udfordre Ferrari til Le Mans.

Opgaven tilfalder bildesigner og tidligere stjerneracerkører Carroll Shelby (Matt Damon), der selv måtte stoppe med at køre løb pga. et dårligt hjerte, men som bestemt ikke har lagt ambitionerne på hylden. Han får lokket den britiske mekaniker og racerkører Ken Miles (Christian Bale) med på projektet, selv om Ken reelt er lidt for egensindig til at arbejde sammen med nogen som helst.

De to er venner, men også konkurrenter, og de har begge store egoer og voldsomme temperamenter, som kommer til udtryk på og uden for racerbanen. Et af deres første møder i filmen ender f.eks. i et slagsmål, som har rod i en fælles fortid.

Penge og prestige

Men Carroll og Ken jagter også den perfekte runde på en racerbane; det øjeblik, hvor menneske og maskine går i ét med asfalten, og man kører på rent instinkt. Og samtidig er muligheden for at designe en bil, der kan slå italienerne, heller ikke noget, de kan sige nej til. Der er penge – som de begge har brug for – og prestige i det.

Til at begynde med er alt om ikke idel lykke så i hvert fald tilfredsstillende, men Ford, hverken koncernen eller manden, er ikke nem at arbejde for. De vil bestemme alt for meget, og Carroll må kæmpe for at beskytte Ken, der har det med at sige præcis, hvad han mener, og som derfor er ganske upopulær hos bilproducentens øverste chefer.

Trods alle knasterne er Ken dog en gudsbenådet racerkører og en brillant mekaniker og bilkonstruktør, og sammen med Carroll og et hold af dygtige teknikere kaster han sig over opgaven med at bygge en revolutionerende racerbil, der kan vise Ford som andet og mere end producent af den almindelige amerikaners foretrukne bil, og som kan blive en reel konkurrent til altdominerende, arrogante Ferrari.

Det er ikke nogen nem opgave, især ikke når man så at sige både skal genopfinde hjulet og kæmpe mod Fords direktion, der er vant til hurtige resultater og ikke helt forstår, hvad det reelt kræver af dedikation, tid og penge at lave den ’perfekte’ racerbil. Men så er det godt, at Ken er så stædig, som han er, og at Carroll ikke er bange for at tage opfindsomme trick i brug for at overbevise Henry Ford II om det vigtige i at bruge de nødvendige ressourcer på projektet og i øvrigt lade ham og Ken være i fred. For de to mænd drejer det sig ikke kun om Fords renommé og brand, men om personlige ambitioner, om at slå Ferrari på hjemmebane og altså om at køre den perfekte runde.

Liv og død på racerbanen

Le Mans ’66 er en meget underholdende film. Det hjælper nok at have lidt benzin i blodet – ligesom Carroll og Ken har det – men i virkeligheden er filmen lige så meget en karakterstudie i to meget forskellige mænd, som den fortæller om biler og USA vs. Italien eller Ford mod Ferrari.

Matt Damon og Christian Bale klæder hinanden godt som det på stort set alle måder umage par, der dog har et fælles mål, en fælles passion. De har også begge en rem af huden – den ene kan og må ikke køre længere, men drømmer stadig om livet i overhalingsbanen; den anden har sit væsen imod sig og kan ikke undvære biler og benzin – hvorfor de trods deres forskelligheder kan holde sammen mod en omverden, der ikke deler deres entusiasme og syn på racerløb som en kunstart.

Der er selvfølgelig også masser af fart og tempo i Le Mans ’66, og man kan mærke et sug i maven, når Ken afprøver de forskellige biler, holdet bygger. På et tidspunkt tager Carroll Henry Ford II med på en tur i en af bilerne for at vise ham, at racerløb ikke er for sjov. Når speederen er trykket i bund, drejer det sig bogstavelig talt om liv og død, og det er lidt af en lektie for Ford – ligesom det selvfølgelig også er det, som fascinerer Carroll og Ken. De to vovehalse udfordrer skæbnen og naturlovene og deres egen fysiske og psykiske formåen, når de jagter en perfekt runde.

Det er sikkert en form for galskab, hvor fornuften ryger ud, mens instinktet og passionen tager over, men man kan godt i sig selv genkende denne jagt på det ypperste i det, man foretager sig og brænder for. Jeg kunne i hvert fald.

’Le Mans’ – Instruktion: James Mangold. Manuskript: Jez Butterworth, John-Henry Butterworth og Jason Keller. Fotografi: Phedon Papamichael. Længde: 152 minutter. Biografer landet over

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her