Læsetid: 9 min.

Hannah Arendts unikke og ikke uproblematiske undersøgelse af totalitarismen

Gå ikke til Hannah Ahrendts ’Totalitarismens oprindelse’ som et historisk værk. Tænk mere på den som et uendeligt langt, historisk rigt, essay
Hannah Arendt skaber i 'Totalitarismens oprindelse' en isnende stemning, når hun opsummerer totalitarismens menneskeefterladenskaber: »Der er altså ikke andet tilbage end uhyggelige marionetter med menneskelige ansigter.«

Hannah Arendt skaber i 'Totalitarismens oprindelse' en isnende stemning, når hun opsummerer totalitarismens menneskeefterladenskaber: »Der er altså ikke andet tilbage end uhyggelige marionetter med menneskelige ansigter.«

Jewish Chronicle Archive/Heritage

15. november 2019

Hannah Arendts store trebindsværk Totalitarismens oprindelse fra 1951 er blevet genudgivet på dansk. Det er et vildtvoksende stykke historie, på den ene side fragmenteret og knopskydende, på den anden side oplyst indefra af en forfærdelse over nye menneskelige kapaciteter, som Arendt så folde sig ud i Hitlers nazityskland og Stalins Sovjetunionen. Når Arendt taler om totalitarisme, er det de to regimer, hun tænker på.

Det er så også noget mere abstrakt. Arendt laver rundt omkring i værket en reference til de såkaldte ’Pavlovs hunde’ i forsøget på at udpege en mere grundlæggende forståelse af totalitarisme.

Ivan Pavlov var fysiolog og manden bag teorien om konditionerede reflekser. I et forsøg med hundes fordøjelse opdagede han, at hundene begyndte at savle, så snart teknikeren, der gav dem mad, dukkede op.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Grethe Preisler
Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu