Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Hiromi Kawakami og Can Xue har skrevet hver deres mystiske skyggespil

Delikate og dybt mærkværdige novellaer fra to kvindelige sværvægtere, japanske Hiromi Kawakami og kinesiske Can Xue, udkommer nu lykkeligvis på dansk
Kultur
22. november 2019

I disse tider, hvor den danske forlagsbranche er mere under udvikling end nogensinde før, ved man dog dette: Det er de små og pengeløse forlag, der for tiden leverer den kunstneriske vare med en større træfsikkerhed end nogensinde før.

Det var eksempelvis det lille selektive forlag Basilisk, der stod bag årets vinder af Nordisk Råds Litteraturpris, Jonas Eika, og nu, efter Bogforums kasseapparater har sunget hele weekenden, udkommer så – på kunstforlaget Korridor – en række dybt interessante novellaer fra to asiatiske nobelpriskandidater.

Vi taler både om en af de mest mærkværdige og originale stemmer inden for kinesisk litteratur, Can Xue, og en af Japans største forfattere, nemlig Hiromi Kawakami, som er et virkeligt interessant møde, hvis man er interesseret i magisk eller måske snarere mystisk realisme – og i øvrigt har fået forstoppelse af Haruki Murakamis forarbejdede kulhydrater.

Can Xue: Aldrende skyer i drift.

Saxo
Lad os starte med kinesiske Can Xue (f. 1953), der er noget af en mundfuld og et heftigt bekendtskab på alle måder. Can Xue er kvinden Deng Xiaohuas kunstnernavn, der betyder noget i retningen af ’den beskidte sne, der ikke vil smelte’ – med henvisning til den sne, der ligger tilbage på en bjergtop, når alt det andet sne i løbet af sommeren er smeltet.

At Deng Xiaohua i begyndelsen af sin forfatterkarriere udelukkende gav sig til kende ved sit kunstnernavn, er ikke så mærkeligt, når man bor i Kina, og især ikke med Deng Xiaohuas baggrund.

Hendes familie blev forfulgt og anklaget for at stå bag højreorienterede og antikommunistiske grupperinger allerede før Kulturrevolutionen, og når man læser om Deng Xiaohuas barndom, så er det noget med at bo i et mørkt rum under en trappe, få tuberkulose og spise uldtøj (!) og så i øvrigt jobbe som metalarbejder.

På den led er det ikke så overraskende, at det er noget af en hårdhændet skyggeverden, som Can Xue maner frem i novelleaen Aldrende skyer i drift fra 1991 (novellaen er kort fortalt et litterært prosaværk, som er kortere end en roman, men længere end en novelle).

Det er som udgangspunkt et surrealistisk tableau, vi har at gøre med, der rent episk ikke er ude på noget maraton, det er snarere en poetisk og ret klaustrofobisk scene, man træder ind på.

Læseren dumper ned i et beboelseskvarter, hvor to naboer har en affære, hvor folk generelt overvåger hinanden og ynder at spise uspiselige ting for at slå langstrakte prutter.

Der bliver sprayet insisterende med insektgift, der er utøj overalt og kastet døde fugle ind til naboen.

Menneskene er kyniske, ubehagelige over for hinanden, og de varme følelser skal man lede længe efter. Det er virkelig en interessant novella, tag ikke fejl, men den er også ret hård at arbejde med – og det kan godt føles lidt unødvendigt at være i mareridtet længere end nødvendigt, når man først har fanget, hvad det er for et univers, man er blevet placeret i.

En tryllebindende oplevelse fra side ét

Anderledes med japanske Hiromi Kawakami (f. 1958), der simpelthen er en tryllebindende oplevelse fra side ét. Forlaget har samlet to novellaer i én bog, der er tale om At træde på en slange og Forsvindinger, og de er på hver deres måde sært hypnotiserende.

Hiromi Kawakami: At træde på en slange/Forsvindinger.

Saxo
I novellaen At træde på en slange sker der netop det, som titlen peger på. Hovedpersonen træder på en slange, hvorefter slangen på uforklarlig vis flytter hjem til hende.

Når hovedpersonen, Frøken Sanada, vender hjem fra arbejde, har slangen forvandlet sig til et menneske, der står klar med god hjemmelavet mad og kolde øl, som de spiser og drikker i godt humør.

Meget sigende for det her univers er, at mysteriet om slangen i lang tid ikke bare forsøgsvis søges opklaret af hovedpersonen, for når der står dejlig mad og øl på bordet, så glemmer man jo den slags.

Tilfældigvis viser det sig efterfølgende, at ikke blot har Sanadas arbejdsgivere, et ældre ægtepar, også haft en slange boende i årevis, som de har knyttet sig mere til end hinanden. Næ, også den lokale præst har én boende, som han såmænd har giftet sig med.

Slangerne er, ja, ikke sådan til at komme af med igen – og muligvis også noget mere og andet end bare slanger.

Novellaen Forsvindinger handler om en familie, hvor medlemmerne har en tendens til at forsvinde. Dette sker uheldigvis for den ældste søn, netop da han står til at skulle giftes med en kvinde, der til gengæld kommer fra en familie, hvor familiemedlemmerne har en tendens til at skrumpe. Og hvordan mon det ender?

Kawakami skriver inden for en slags konkretistisk magisk realisme, der virker eminent ved hele tiden at bølge frem og tilbage mellem en genkendelig realisme og en total mystificerende gådefuldhed.

På den led lokkes læseren hele tiden på fast grund, men så snart vi så står der, udvikler tingene sig ret så besynderligt, indtil man lige præcis mister fatningen – og så ryger vi tilbage til en konkret handling, en konkret hverdag. Det er meget effektfuldt og stærkt anbefalelsesværdigt!

Can Xue: Aldrende skyer i drift. Oversat af Rakel Haslund-Gjerrild og Sidse Laugesen. 144 sider. 150 kroner.

Hiromi Kawakami: At træde på en slange/Forsvindinger. 103 sider. 150 kroner.

Forlaget Korridor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her