Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Klimatosset’ på Radio4 har brug for færre Flemming Møldrupper og flere faktiske eksperter

’Klimatosset’ på Radio4 introducerer originale vinkler og dejligt konkrete løsninger på klimakrisen. Men det går for stærkt, og de kritiske spørgsmål udebliver, synes videnskabsjournalist Louise Schou Drivsholm
Typisk er det forskere, som løber med det meste af taletiden i klimadækningen. Men i Nina Bendixens radioprogram 'Klimatosset' medvirker mange forskellige typer i panelet. Alt fra Dansk Erhvervs klima- og energichef Ulrich Bang til livstilsekspert Flemming Møldrup.

Typisk er det forskere, som løber med det meste af taletiden i klimadækningen. Men i Nina Bendixens radioprogram 'Klimatosset' medvirker mange forskellige typer i panelet. Alt fra Dansk Erhvervs klima- og energichef Ulrich Bang til livstilsekspert Flemming Møldrup.

Jacob Ehrbahn

Kultur
21. november 2019

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard havde næppe forestillet sig, at hun ville få et radioprogram opkaldt efter sin udtalelse om, at hendes partis dårlige resultat til europaparlamentsvalget skyldtes »klimatosser«.

Men det er formentlig derfra, Radio4 har fundet inspiration til titlen på radiokanalens ugentlige klimaprogram – der hedder ’Klimatosset’.

Ambitionen er ifølge programbeskrivelsen, at værten Nina Bendixen – tidligere vejrvært på DR – skal »klæde lytterne på til at forstå fremtidens klimaudfordringer« og samtidig introducere bæredygtige løsninger i hverdagen. En slags grønne konstruktive news you can use.

Den allerførste udsendelse handler derfor blandt andet om noget så håndgribeligt som huskøb. Kommunikationsansvarlig Mikkel Milsgaard fra Realmæglerne er i studiet for at fortælle om en ny kampagne, der skal nudge danskerne til at bruge mere, ja, energi på at tænke over energimærkningen af deres hjem.

»Vi danskere er ikke gode nok til at vælge bolig ud fra et klimaperspektiv,« som han konstaterer.

Det har han sikkert ret i. Jeg ved ikke engang, om den andelslejlighed, jeg bor i, overhovedet har en energimærkning.

Men i stedet for at klæde mig grundigt på med tiltrængt viden om bæredygtige måder at isolere og opvarme mit hjem på haster programmet hurtigt videre. På 20 minutter når Nina Bendixen både at fortælle om skrifttypen Greta Grotesk opkaldt efter den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, interviewe en forsker om den væmmelige katteparasit Toxoplasma gondii – og snakke energimærkning af boliger.

Det føles næsten, som om den travlhed, vi som samfund burde føle i forhold til den grønne omstilling, har indfundet sig i Klimatosset. Det går simpelthen for stærkt.

Man kan kalde det imponerende og ambitiøst at nå så vidt omkring i én udsendelse. Men der er allerede rigeligt med hurtige klimanyheder i medielandskabet.

De kritiske spørgsmål udebliver

I anden time falder tempoet da også. Her diskuterer tre paneldeltagere en aktuel grøn sag. Arlas reklame om CO2-neutral mælk i 2050 eksempelvis. Og regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet.

Der medvirker mange forskellige typer i panelet. Alt fra Dansk Erhvervs klima- og energichef Ulrich Bang til livstilsekspert Flemming Møldrup.

Typisk er det ellers forskere, som løber med det meste af taletiden i klimadækningen. Men det giver god mening, at Nina Bendixen også inviterer praktikere og parter i studiet. De er tættere på de hverdagsløsninger, Klimatosset har som ambition at introducere lytterne for.

Eksempelvis fortæller stifterne af investeringsnetværket Female Invest og det grønne pensionsselskab Matter dejligt konkret om, hvordan man kan komme i gang med at investere bæredygtigt.

Men jeg savner nogle uvildige forskere, som kan kvalificere debatterne. Uanset hvor meget jeg elsker Flemming Møldrups akavede facon i Kender du Typen, vil jeg altså hellere have en videnskabelig vurdering af, om CO2-neutral mælk overhovedet kan lade sig gøre, end jeg vil høre Møldrups vurdering af fortællegreb og virkemidler i Arla-reklamen om emnet.

Og når man gør så ivrigt brug af kilder, der selv profiterer på det emne, de bliver interviewet om, er det altså en journalistisk grundregel at gå kritisk til dem. Det forsømmer Nina Bendixen til tider.

Værst er det, da hun i tredje udsendelse interviewer sekretariatschef Jakob Klaumann fra den såkaldte træportal træ.dk. Han er i studiet for at fortælle om træs potentiale som byggemateriale. Det er der ingen grænser for, lader han os lyttere forstå: »Klimapotentialet i at bygge med træ er kæmpestort.«

Det kan sagtens være, at en grøn fremtid er bygget af træ. Men det er heller ikke utænkeligt, at Jakob Klaumanns entusiasme omkring træskyskrabere og trætekstiler også hænger sammen med, at bestyrelsen hos træ.dk, som han repræsenterer, er domineret af træindustrien. Det havde i hvert fald været relevant både at oplyse lytterne om og konfrontere ham med.

Klimakrisen er det mest presserende problem, verden står over for. I det lys er Klimatosset et tiltrængt bidrag til det danske radiolandskab.

Men det ville klæde programmet med færre Flemming Møldrupper og flere faktiske eksperter. Vi har virkelig brug for kritisk og videnskabeligt funderet klimajournalistik at holde vores politikere oppe på og handle efter som forbrugere. 

Serie

Hørt på Radio4

Den 1. november blev Radio24syv erstattet af Radio4. I de næste otte år skal Rdaio4 lave landsdækkende radio fra redaktionen i Aarhus. Vi lytter med og rapporterer om de forskellige førstehåndsindtryk.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Overeksponering kalder man det, som både radio og tv forfalder til.

Hvorfor skulle/skal man høre og se Adrian Hughes, Anne Glad, Flemming Møldrup m.fl. i tide og utide?

Er det mangel på talenter eller fantasi?

Jan Eskildsen, jørgen djørup, Herdis Weins, Lillian Larsen, ingemaje lange, jens christian jacobsen, Ole jakob Dueholm Bech og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Man kan have for megen selvtillid. Man kan have for megen tiltro til egne evner og overblik.
Dunning-Kruger effekten demonstreres hver uge. Man siger ikke nej til ekstra penge, og som Upton Sinclair skrev: "It is difficult to get a man to understand something, when his salary depends upon his not understanding it". Og mediernes redaktioner bider ikke den hånd, de helt eller delvis lever af.