Læsetid: 3 min.

»Vi mænd sætter os over i æ’ hjørn’ mæ’ ostepops og pornofilm, og så ka’ vi ikke forstå, at pikken bliver gul«

På Radio4 kan man høre masser af ’almindelige mennesker’ – og noget så ualmindeligt som utilsløret dialekt på landsdækkende radio. Det sidste er ret befriende
For Informations journalist, Rasmus Elmelund, er Radio4 lyden af tryghed, lyden af barndom, lyden af Radio ABC og morgenværterne Jørn og Kim, der kørte på næsten alle byens bilradioer.

For Informations journalist, Rasmus Elmelund, er Radio4 lyden af tryghed, lyden af barndom, lyden af Radio ABC og morgenværterne Jørn og Kim, der kørte på næsten alle byens bilradioer.

Ernst van Norde

7. november 2019

Egentlig har jeg aldrig tænkt så meget over dialekt. Hverken den østjyske, jeg er vokset op med, eller den københavnske, jeg gradvist har ladet mig smitte af.

Men efter at have lyttet til Radio4 nogle dage kan jeg pludselig se, hvor besynderligt fremmed dialekt opleves, når den forekommer i landsdækkende public service-radio. Fremmed, men samtidig autentisk.

Umiddelbart kan jeg kun komme i tanker om en håndfuld radioværter – Asger Juel, Mikkel Andersson, Peter Falktoft, Speaker-Allan – der i diktionen utilsløret røber deres ophav hos DR og Radio24syv, hvor man jo ellers taler pænt radiodansk. 

Men den sporadiske lytning af Radio4, jeg de seneste dage har praktiseret mellem bleskift og dikke-dikken af mine ti måneder gamle tvillinger, har været anderledes – og det har været rart. På mine traveture bag klapvognen rundt om Damhussøen har værterne og gæsterne hos Radio4 sendt mig tilbage til det Randers, jeg er rundet af.

Det er for mig lyden af tryghed, lyden af barndom, lyden af Radio ABC og morgenværterne Jørn og Kim, der kørte på næsten alle byens bilradioer. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Jens Carstensen
  • David Zennaro
ingemaje lange, Jens Carstensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu