Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Marguerite Duras’ lille hovedværk fra 1969 sitrer af revolutionær rastløshed

Lille hovedværk i Duras’ forfatterskab
Marguerite Duras siger selv om sit lille hovedværk 'Ødelæg, siger hun': »Det som påkaldes her, er ødelæggelsen af klassesamfundet […] gennem kærligheden eller døden.« Bogen er en del af en flot lille serie af Marguerite Duras-oversættelser fra forlaget Arena. 

Marguerite Duras siger selv om sit lille hovedværk 'Ødelæg, siger hun': »Det som påkaldes her, er ødelæggelsen af klassesamfundet […] gennem kærligheden eller døden.« Bogen er en del af en flot lille serie af Marguerite Duras-oversættelser fra forlaget Arena. 

Platiau

Kultur
15. november 2019

Det er en flot lille serie af Marguerite Duras-oversættelser forlaget Arena og oversætter Morten Chemnitz har udgivet de seneste par år. Ikke forfatterens mest kendte værker, men mindre tekster, som med deres stil og genrebrud blev skelsættende for forfatterskabet, og som fik stor indflydelse på andre forfattere: Sommeren 80 og Fartøjet Night består af henholdsvis klummetekster af dagbogslignende art og tekster skrevet som forlæg for film.

Arenas seneste Duras-udgivelse er ikke et filmmanuskript, selv om forfatteren lavede film af teksten, men en eksperimenterende roman, som trækker tankerne mod Ingmar Bergman og Alain Resnais.

Ødelæg, siger hun (1969) er et kammerspil, et underspillet drama, hvor volden og de skræmmende udbrud lurer lige under overfladen. Scenen er enkel: en spisesal på et hotel med glasdøre ud mod en park, i bunden en mørk skov, og et sted uden for synsvidde, en tennisbane, som kun gør sig gældende gennem lyden af bolde, der bliver slået frem og tilbage.

Hotellet er opholdssted for rekonvalescenter, de syge gæster er her for at få hvile og ro. Det gælder Élisabeth Alione, en kvinde sidst i 30’erne, som er på et lægeordineret ophold, efter at hun har mistet et barn ved fødslen.

Omkring hende cirkler tre andre hovedpersoner, som selv mener, at de ikke tilhører de syge: De to jødiske mænd Max Thor og Stein og Max Thors unge kone Alissa, som også indleder et forhold til Stein.

Hvem de her mennesker egentlig er, får man ikke meget at vide om. Når Élisabeth Aliones mand ankommer til hotellet for at hente sin kone hjem, forsøger han at finde ud af det:

»’Hvem er I?’ spørger han. ’Tyske jøder,’ siger Alissa. ’Det var ikke det, der var spørgsmålet,’ stammer han. ’Det burde det nu have været,’ siger Max Thor blidt.«

Max Thor er universitetsprofessor, bosat i Paris. Han underviser i »fremtidens historie«, men han siger ingenting under forelæsningerne, og alle hans studenter – som Alissa indtil for nyligt var én af – sover. Om Max Thor og Stein siges det, at de er på vej til at blive forfattere.

Skrig i det indre

Ødelæg, siger hun er en roman som kræver at blive læst flere gange, langsomt. Det er ikke altid helt let at skelne personerne fra hinanden eller regne ud, hvem der taler (det er ikke for ingenting, at de to kvinders navne ligner hinanden).

Romanen består næsten udelukkende af dialoger, de øvrige beskrivelser ligner dramaformens regibemærkninger, hvoraf den mest gennemgående er:

'Ødelæg, siger hun' Marguerite Duras.

»Stilhed.«

Teksten er kompromisløs, når den for eksempel krydsklipper imellem en samtale mellem Max Thor og hans kone og Élisabeths Aliones bevægelser, som han observerer ved et af de andre borde. Hele tiden betragter de hende og hinanden.

Max Thor og Alissa lader lyset stå tændt, når de går i seng sammen, så Stein kan se ind; fra sine forskellige positioner i spisesalen eller i parken betragter de tre den udsatte Élisabeth Alione, som lader som om hun sover eller læser. Det er måske ikke overraskende, at Élisabeth Alione er næsten blind.

»Hvordan kan man leve?« spørger Alissa et sted.

Eller, hun skriger det, hvilket personerne ofte gør – men som der står i noterne til sceneopsætning bagerst i bogen:

»Ingen skriger. Angivelserne er af indre karakter.«

For hende er begæret den stærkeste kraft.

I modsætning til hende står Élisabeth Alione fra provinsen, som de tre har udset sig. De vil have hende med ud i den mørke skov, som hun er bange for. De vil udfordre hendes tankemønstre, for eksempel når de beordrer hende til at snyde i spil.

Det føles næsten som et bagholdsangreb, den måde, de kredser om hende på, forvirrer, skræmmer hende.

Samtidig er romanen fuld af antydninger til ting, som er sket, en løgn, en hemmelighed, som ikke bliver forklaret. Jeg føler mig i Élisabeth Aliones sko, når hun siger:

»Jeg forstår ikke.«

Men én ting er sikkert: Noget skal ødelægges, lægges i ruiner.

Fjern enhver erindring om det uudholdelige

Romanen er skrevet i løbet af 1968, og skulle være det af Duras’ værker, som tydeligst afspejler den revolutionære stemning; denne atmosfære gør den på mange måder stillestående tekst voldsom og insisterende.

Alle personerne sover dårligt, eller slet ikke; Élisabeth Alione »sover med vidtåbne øjne«, på en måde, som virker allegorisk.

De er alle sammen gale – eller også er de tre fremmede de eneste ikkegale i en gal verden. De befinder sig i en tilstand, som adskiller dem fra de øvrige, usynlige gæster på hotellet.

På bogens bagside citeres forfatteren:

»Det som påkaldes her, er ødelæggelsen af klassesamfundet […] gennem kærligheden eller døden.«

Duras skriver, at hun »går helhjertet ind for, at vi lukker institutterne, universiteterne, alle skolerne«, og desuden at den revolutionære forvandling skal finde sted »på det indre livs niveau«.

Når hun også skriver, at hun »går ind for at vi glemmer historien« og »fjerner enhver erindring om det vi har været igennem, det vil sige det uudholdelige«, bidrager det til følelsen af, at Ødelæg, siger hun – som andre kunstudtryk fra samme periode – også er en bearbejdning af holocaust.

Om fremtiden spørger Élisabeth Alione et sted: Vil der stadig være børn? Og professoren Max Thor svarer: Der vil ikke være andet.

Ødelæg, siger hun. Marguerite Duras. Oversat af Morten Chemnitz. Forlaget Arena. 112 sider, 180 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her