Læsetid: 5 min.

’Marianne & Leonard’ viser, hvor omkostningsfuldt et inspireret liv kan være

Dokumentarfilmen om Leonard Cohen og Marianne Ihlens forhold er en ualmindeligt god, gribende fortælling om lidelse og nydelse og grådighed og et kærlighedsforholds ofre – især for den kvindelige part. Men det er også en film, der nægter at fælde dom over to levede og afsluttede liv
Nick Broomfields ’Marianne & Leonard: Words of Love’ er en forunderlig dokumentarfilm om, hvor omkostningsfuldt et inspireret liv kan være.

Nick Broomfields ’Marianne & Leonard: Words of Love’ er en forunderlig dokumentarfilm om, hvor omkostningsfuldt et inspireret liv kan være.

Camera Film

14. november 2019

»Det var et egoistisk liv, men det virkede ikke sådan,« har Leonard Cohen sagt om sine solbeskinnede år på øen Hydra i selskab med sin kæreste Marianne Ihlen.

»Jeg rejste altid,« tilføjede han.

Og det gjorde han. Aldrig for alvor forankret. Men i stand til at forankre alle andre. Ikke mindst Marianne, som forelskede sig i ham – og han i hende – på den græske ø i 1960.

Den norske kvinde syntes dog for en stund at nagle ham til jorden.

»Det er svært at skrive til dig. Brændingen er for højlydt. Stranden er for befolket, og du er for meget i mit hjerte til, at jeg kan nedfælde noget,« skrev han i et brev i september 1960 fra Tel Aviv til hende.

Marianne Ihlen var Cohens store kærlighed og dertil hans afgørende muse. Hun fik ham til at tro på sig selv som sanger og helt specifikt til at gribe guitaren, da de – midt i hans kunstneriske krise – stod på Hydra og beskuede de nyrejste højspændingsmaster og fuglene på dem.

Lige dér blev sangen ’Bird on a Wire’ født i sin første spæde form.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Thomas Tanghus
Viggo Okholm og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Hjerl-Hansen

Kunstnerisk var Leonard Cohen en klodsmajor. Han slog ikke til og hans brydsomme mellemværende med det banale er synligt i alle sangene. Det er altid en anstrengt idé der spilles ud. En tidens nar. At bruge Leonard Cohen i sit liv er en eksistentiel overspringshandling hvor hjerte og hjerne blandes sammen i en lunken, forgiftet grød.

Læs mere...

Morten Hjerl:
Det kan der så være delte meninger om.

Agneta Noregren, Niels Jakobs, Henriette Bøhne, Peter Andersen, Kim Houmøller, Anina Weber og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Har set filmen, og har det blandet med den.

Det er godt gjort, at Nick Broomfield har skabt en "dokumentar"film ud af de mange små smalfilmssekvenser og interview af nyere dato. Men portrættet af begge hovedpersoner skøjter henover. Der mangler dybde.

Leonard Cohen fremstår som en skørtejæger, som ikke ville/kunne forpligte sig.

Charmerende og talentfuld, javist - men knap så sympatisk, og hvad får vi ellers at vide ud over den noget løsslupne omgang med psykedeliske stoffer. Og Marianne - hun forbliver i en indholdsløs birolle helt til det sidste.

En kærlighedshistorie? Tja - måske, måske ikke.