Læsetid: 3 min.

Martin Glaz Serup har skrevet en doven bog i tomgang

’Endnu er dagen ikke spildt’ er en bunke dagbogsnotater og læsenoter samlet til en bog
Alting er »pisseinteressant«, hvis linjerne knækker rigtigt, erklærer Martin Glaz Serup såre indsigtsfuldt et sted. Gid hans egne linjer dog var mere spændstige og ikke bare slappe, skriver Erik Skyum-Nielsen.

Alting er »pisseinteressant«, hvis linjerne knækker rigtigt, erklærer Martin Glaz Serup såre indsigtsfuldt et sted. Gid hans egne linjer dog var mere spændstige og ikke bare slappe, skriver Erik Skyum-Nielsen.

Mathias Olander

22. november 2019

Litteraturforsker og børnebogsforfatter Martin Glaz Serup (født 1978, debut i 2002) har for nylig udsendt sin ottende digtsamling. Om den kan der bestemt være adskillige positive ting at sige, men størsteparten af dens indhold virker, viser det sig snart, som øvelser i disciplinen fritstående associativ tomgang.

Martin Glaz Serup: ’Endnu er dagen ikke spildt’.

Saxo
Endnu er dagen ikke spildt, som forlaget på den medsendte vaskeseddel fromt kalder for startskuddet til et samarbejde og forhold mellem forfatter og forlag, som forhåbentlig vil vare ved i mange, mange år og vise sig litterært frugtbart, rummer 84 sider, af hvilke 35 er blanke. Resten består, foruden intro og outro, af dagbogsnotater, drømmenotater, læsenoter og private erindringsglimt, tolv af sidstnævnte konciperet over modellen »en kvinde jeg kendte engang«.

Man kommer undervejs tæt på skribentens hverdag, hvor havregrøden skal koges, opvaskemaskinen tømmes og vasketøjet på et tidspunkt lægges sammen. Alt imens tiden går fra marts-april til juni 2019, får læseren lov at bevidne jegets adspredte rastløshed.

Han skulle egentlig arbejde, men læser Göran Sonnevi i stedet. Han har lovet at skrive forordet til en bog, men skriver i stedet et digt. »Jeg tror ikke mine noter er ubrugelige,« står der, afvæbnende ærligt, et sted. Nærværende (indrømmet!) rastløst utålmodige boglæser har svært ved at give forfatteren ret i hans tro på sine notaters værdi.

Han har tydeligvis ikke særlig meget at skrive om og afstår tilmed ofte fra at finde en ny, spændende måde at udtrykke næsten ingenting på.

Samlingens grundprincip består nemlig i en art resignerende spontan-poetik med autenticiteten som fetich: »jeg prøver at skrive det alt sammen ned uden at tænke for meget«.

En ærgerlig konsekvens af denne tyrkertro på kladderne bliver, at man i et digt på side 73 gudhjælpemig skal læse, at dets sidste linjer skulle have stået tættere på en edderkop ti linjer længere oppe. En anden trist konsekvens af det gennemgående tilfældighedsprincip er, at læseren på s. 69 udsættes for det samme navnedroppende register over døde poeter, som stod på s. 43, og som heller ikke dengang var søgt gjort sprogligt interessant.

Lyrisk kvalitet skal opsøges et andet sted

Skulle man hitte på et eller andet entydigt positivt at sige om denne indolent selvkredsende udgivelse, kunne det være, at forfatteren fortjener stor ros for at ytre sympati for en stribe nordiske digtere, hvoraf de fleste er kvinder såsom Mia Berner, Tua Forsström, Märta Tikkanen og Heidi von Wright, samt at man bliver mindet om, hvor dejligt det kan være at læse for eksempel John Ashbery, Céline eller Olav H. Hauge. Blot opleves det nedslående hele tiden at mærke, at lyrisk kvalitet skal opsøges et andet sted end i den tekst, man lige nu sidder og læser.

Alting er »pisseinteressant«, hvis linjerne knækker rigtigt, erklærer Martin Glaz Serup såre indsigtsfuldt et sted. Gid hans egne linjer dog var mere spændstige og ikke bare slappe som eksempelvis disse ni:

Øm i fødderne, gigten
og andre steder i livet
kan du holde til det
spurgte en kvinde jeg engang kendte mig
mon hun mente livet, hun tænkte uden tvivl
på noget mere specifikt
enten er jeg træt eller også er jeg vred
eller også er jeg noget andet
eller det hele på én gang

»Digtet finder ud af hvad det handler om undervejs« lyder det andetsteds med ukuelig optimisme. Denne læser var uheldigvis ikke ret længe om at opdage, at Endnu er dagen ikke spildt som værk ikke handler om noget særligt. Det skulle da lige være glæden ved at læse noget smukt, lettelsen ved at løbe en lang tur, følelsen af at være i live eller visheden om, at sorgen som regel går over.

Men er alt dette så ikke mere end nok? kunne man selvkritisk spørge. Nej, ikke når disse almindeligheder står i en henkastet og ligesom underligt doven bog uden særligt megen præcision og poetisk prægnans.

Martin Glaz Serup: ’Endnu er dagen ikke spildt’. Digte. 84 s. 149,95 kroner. Turbine.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu