Læsetid: 4 min.

Monica Isakstuen skriver om moderskab, så stolene flyver igennem stuen

Monica Isakstuen skriver om kontroltab og følelsen af at miste sig selv til livet med børn
15. november 2019

I 2016 vandt Monica Isakstuen Brageprisen i Norge for den fremragende roman Vær snill med dyrene (dansk: Vær god ved dyrene, 2018), som handler om at være forælder til et skilsmissebarn. På hvilke måder er man mor, de uger hvor barnet er hos sin far? Hendes seneste roman, Raseri, er en slags selvstændig efterfølger.

I Raseri har jegfortælleren en datter i skolealderen fra et tidligere forhold og tvillingsønner i børnehavealderen med sin nye mand. Stilen er den samme, begge romaner er fortalt i korte tekststykker eller fragmenter, som skildrer et springende handlingsforløb over et par år. Der er sproglige ekkoer imellem romanerne, for eksempel når folk omkring moren gentager: »Børn er robuste skabninger.«

I Raseri følger vi jegfortælleren, mens hun begynder i terapi, kæmper med hverdagen, og sammen med sin mand køber et kæmpestort, gammelt hus, som familien flytter ind i. Samtidig springer teksten tilbage til, da parret mødte hinanden, til graviditeten og tvillingerens fødsel, mens hun forsøger at besvare spørgsmålet: Hvem var jeg før, hvem er jeg nu, og hvor kommer al den vrede fra? 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu