Læsetid: 3 min.

’I morgen danser vi’ er en bøssefilm og en politisk film, men allermest en film om et sansende menneske

Levan Akins dansefilm, ’I morgen danser vi’, er smukkere end smuk. En dansefilm og en politisk film fra Georgien med et moderne erotisk blik på det maskuline og det feminine
’I morgen danser vi’ er en dansefilm, en bøssefilm og en politisk film om et fattigt hjørne af østblokken, 30 år efter Murens fald.

’I morgen danser vi’ er en dansefilm, en bøssefilm og en politisk film om et fattigt hjørne af østblokken, 30 år efter Murens fald.

Reel Pictures

21. november 2019

I morgen danser vi er smukkere end smuk. Kameraet sanser alt rundt om filmens følsomme hovedperson – farverne i den fattige families lejlighed i Tbilisi, sveddråberne, de hånlige blikke i omklædningsrummet, den forlorne rigdom til festerne.

Filmens lyde forvrænges ondskabsfuldt – stemmen fra en bedstemor, der brokker sig over kvaliteten af kartoflerne, sladderen fra naboerne og dunkene fra fødder i dansegulvet. Og dog forsones lydene af Zviad Mgebrys melankolske harmonikamusik og sørgmodige, georgiske sangstemmer.

Et fattigt hjørne af østblokken

I morgen danser vi er en dansefilm. Den er også en bøssefilm, og den er en politisk film om et fattigt hjørne af østblokken 30 år efter Murens fald. Men den er allermest en film om et sansende menneske, der finder sin identitet. Fortalt gennem et stringent plot, spartanske replikker og velsignet enkle symboler. Fra nu af vil jeg aldrig kunne se en lille rund guldørering uden at tænke på denne film ...

Den 39-årige, georgisk-svenske instruktør Levan Akin har skabt filmen som en kærlig hyldest til sin georgiske kultur. Og til landets unge generation i et samfund, hvor de fleste har råd til cigaretter, men hvor kondomer er en luksus.

Levan Akin fik idéen til filmen, efter han på tv så, hvordan den første Gay Parade i Tbilisi i 2013 blev slået ned med voldelige protestdemonstrationer. I Georgien er hans film da også blevet modtaget som en stærkt politisk film.

Vindue til sjælen

»Georgisk dans handler ikke kun om tradition. Den er indbegrebet af vores nationalfølelse,« siger læreren i det lurvede dansestudio, hvis hullede gulv skånselsløst indfanges af fotografen Lisabi Fridell. Og danserne øver forfra, indædte efter at komme til audition hos nationalensemblet.

Den unge Levan Gelbakhiani er et fund som danseren Merab. Ikke alene er han en dirrende intens danser med ekstrem udtryksfuldhed. Han har også et skuespilleransigt med øjne, der virker som et vindue direkte ind til sjælen. Som danser er han eksplosiv og minder om den danske balletdanser Tobias Praetorius – han har samme slags årvågne blik, vulkanagtige drejninger og overrumplende spring. Han er da også blevet nomineret til en European Film Award.

Til at tude over

Den uventede, magnetiske tiltrækningskraft i hans liv spilles af Bachi Valishvili. Han er en statuebred mandsdanser. Men indeni har han en fandenivoldskhed, som slår gnister. Når Gelbakhiani og Valishvili danser sammen, sker der en vulkaniserende symbiose af lykke. Og når de læner sig ind mod hinandens kroppe i stjålne natteøjeblikke, opstår der et erotisk begær, som er hinsides køn og seksuel identitet. Et rendyrket begær, der er så smukt, at det er til at tude over. 

Samtidig viser filmen en vågnende erkendelse hos Merabs barndomspigekæreste Mary. Skuespilleren Ana Javakishvili udtrykker i hvert fald en spændende forvirrethed, når hun efterhånden komme til at forstå sin elskede, mens hun bevæger sig fra festdansens stolte lykke til sejrsdansens onde sammenbrud.

I morgen danser vi handler om at møde sin egen erotiske gnist – og værne om den. Uanset hvem den er rettet imod. Dermed kaster filmen et moderne blik på det maskuline og det feminine – og på en mere flydende seksuel identitet. Dermed virker den også mindre konventionsafhængig end en anden smuk bøssefilm som Brokeback Mountain

Dansemæssigt er der stor international respekt omkring Georgien. Den Georgiske Nationalballet har ydermere en særlig forbindelse til Danmark, fordi de danske Bournonville-iscenesættere Frank Andersen og Dinna Bjørn genskabte Fra Sibirien til Moskva netop til Tbilisi-kompagniet i 2009 – og fordi kompagniets leder Nina Ananiashvili i 1990 tog til Den Kongelige Ballet i København for at lære partiet som Sylfiden. Pudsigt nok en figur, der også er drevet af sine erotiske længsler.

Så ja. Man skal se I morgen danser vi, hvis man er dansefreak. Men allermest hvis man er et menneske, der forbinder erotisk længsel med skønhed.

’I morgen danser vi’ – Instruktion: Levan Akin. Fotografi: Lisabi Fridell. Længde: 113 minutter. Udvalgte biografer landet over

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer