Læsetid: 4 min.

Noirkrimi møder slapstick i den forvirrede fanhyldest ’Jan Sonnergaard er ikke død’

Nicolei Faber står bag iscenesættelsen af Claus Flygares lidt pudsige tekst, der med en blanding af krimigenrens noir og lidt forsigtig slapstickhumor mest af alt fortæller os, at dramatikeren synes, at Jan Sonnergaard var for fed
Claus Flygare er som dramatiker og skuespiller med ind over alle de mange lag i ’Jan Sonnergaard er ikke død’.

Claus Flygare er som dramatiker og skuespiller med ind over alle de mange lag i ’Jan Sonnergaard er ikke død’.

Per Morten Abrahamsen

13. november 2019

»Hvor er Jan?« spørger skuespillerne flere gange i løbet af forestillingens knap halvanden time.

Ingen ved det. Og han dukker aldrig op.

Selvfølgelig ikke, fristes man til at sige, men i Claus Flygares fortælling er Jan Sonnergaard dog alligevel til stede som en nærmest overmenneskelig eller mytisk karakter, som alle er opmærksomme på at behage.

Der kredses om ham (og hans fravær) i en iscenesættelse, der er spundet løst op omkring Sonnergaards eftermæle i form af hans tekster, hans fiktive karakterer og mindet om hans karismatiske personlighed.

Maja Ravns scenografi er bygget op af fotostater. Den primære kulisse er et udsnit af en bar, hvor tætpakkede hylder med spiritusflasker dækker bagvæggen. Foran en høj bardisk sidder fem skuespillere på række på høje stole med mørkerødt læderbetræk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer