Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Den østrigske forfatter Robert Seethaler giver de døde stemme og minder os om, at et liv aldrig slutter helt

Nu ved jeg, hvordan døden er, siger en af de døde. ’Men jeg siger ikke noget. Det er forbudt at fortælle om døden’
Titlen på Robert Seethalers roman, Fælleden, understreger fællesskabet og samtalen, der finder sted mellem døde og levende. Det fælles går også på byens fællesskab, både romanens konkrete Paulstadt og den ’by’, enhvers by og enhvers historie, den spejler.

Titlen på Robert Seethalers roman, Fælleden, understreger fællesskabet og samtalen, der finder sted mellem døde og levende. Det fælles går også på byens fællesskab, både romanens konkrete Paulstadt og den ’by’, enhvers by og enhvers historie, den spejler.

Kristeligt Dagblads Forlag

Kultur
29. november 2019

Kan de døde tale? Eller som den ældre mand, som introduceres på de første sider i østrigske Robert Seethalers roman, siger: Hvordan ville det mon være, hvis hver enkelt stemme fik en chance for at blive hørt endnu en gang?

Den ældre mand møder vi først på kirkegården, hvor han sidder på sin faste plads under et krumvokset birketræ og kigger ud over stenene.

Robert Seethaler: 'Fælleden'.

Kristeligt Dagblads Forlag
Senere ved køkkenbordet i hans hjem med ryggen mod vinduet og verden udenfor. Herefter og uden overgang stiger stemmerne en ad gangen op fra under mulden og vel også fra den ældre mands forestillingskraft og fortæller om et liv i den lille fiktive by Paulstadt fra engang lige efter krigen og i årtierne frem.

Ideen med at tegne billedet af en by på en bestemt tid gennem en myriade af stemmer er brugt før. For eksempel i Peer Hultbergs Byen og verden (1992), hvor et alment og allestedsværende ’Viborg’ bliver til gennem hundrede mikroromaner, dvs. næsten fulde skæbneforløb skåret ned til ultrakorte fortælletråde og vævet sammen. Men hvor Hultberg fortæller gennem et ’vi’ og et ’man’ og som et ekko af byens sladder og maliciøse lukkethed, giver Seethaler sine personer et ’jeg’ og deres helt egen personlighed. Og føjer på den måde mere varme og sympati til deres billede.

Og så er de, personerne hos Seethaler, som nævnt døde.

Det skulle jo egentlig give teksterne et præg af noget definitivt ligesom ordene, der er hugget ind i de sten, de hviler under. Men det modsatte er sært nok tilfældet. Der er snarere noget søgende og uafsluttet i hver eneste af de 29 korte tekster og livsfortællinger.

Seethaler skildrer ikke sine personer som regnskabsførere, der for enden af al lykke og ulykke noterer den endelige sum. De fortæller deres historie bagud, men står også stadig i dens efterdønning: af tvivl, sorger, glæder, irritationer.

De døde kan altså ikke bare tale. De lever stadig, i det mindste i den forstand at alle liv slutter, men intet liv når at afsluttes helt. Udtømt, entydigt forklaret og helt ude af hænderne på de efterladte.

Den omstændighed og pointe i Robert Seethalers roman fik mig til at tænke på en anden roman, der giver de døde stemme. Nemlig spanske Camilo José Celas Bikuben (1951). I Celas roman er det kun med som en diskret, men vigtig del af scenebilledet: På den café, som er centrum for slumkvarteret og dermed for det sammensurium af forpinte eksistenser, som Celas roman skildrer, består cafébordene af omvendte gravsten.

Caféæsterne kan med andre ord ved at føle sig frem med fingrene på bordenes underside læse de dødes navne og de få ord og forhåbninger, der måtte været skrevet ved siden af dem. Ligesom man læser en brailleskrift.

Det anbringer på en konkret måde de døde blandt de endnu levende og gør en slags samtale mellem dem mulig. En tavs samtale rigtignok, men åben for de levendes fantasi og indlevelse. Også i det perspektiv, at de levende i dag er de døde i morgen.

Der tales og rækkes hen over grænsen mellem livet og døden

Titlen på Robert Seethalers roman, Fælleden, understreger fællesskabet og samtalen, der finder sted mellem døde og levende (det danske ’fælled’ gør det måske endnu tydeligere end det tyske ’Feld’, som er romanens originaltitel). Det fælles går også på byens fællesskab, både romanens konkrete Paulstadt og den ’by’, enhvers by og enhvers historie, den spejler.

Historien om det fællesskab handler ad den store linje blandt andet om moderniseringens forcerede fremmarch, anført af en bestikkelig borgmester og skildret i form af et prestigiøst byggeri på sumpet jord. Byggeriet – en glaskatedral af en fritidscenter – ender sigende nok med at kollapse og koste flere menneskeliv.

Der er måske en rigelig stor forudsigelighed i det billede, som vi møder fra forskellige vinkler gennem romanen. Ligesom billedet på religionens og troens udfordringer i de svære efterkrigsår: De udfordringer taler deres klare sprog i scenen, hvor byens gale præst sætter en tændstik til kirken, hvorefter også åndens katedral klasker sammen.

Stærkest i romanen står de stemmer i bogen, der nøgternt og med en vis, men ikke ubetinget lethed genfortæller et hændelsesforløb med den mangel på stor ydre dramatik, som er typisk for de fleste liv. Og med den kerne af uafsluttethed, som giver stemmen nærvær og en sitrende intensitet.

Fortællingerne kan være henvendt til personen selv som nogenlunde velordnede tankestrømme. De kan også være henvendt til en efterladt eller ligefrem udspille sig som en dialog mellem den, som ligger under jorden, og den, som sidder på en bænk et lille stykke over den. En dialog, som udtrykker både forbindelse og adskillelse.

I alle tilfælde tales og rækkes der hen over grænsen mellem livet og døden, afprøvende. Det er betagende at følge. Og på sin vis også betryggende med sådan en fantasitråd knyttet til den anden side. Selv om det trods alt snarere er livet end døden, bogen gør os klog på. Som en af de døde siger: »Nu ved jeg hvordan den er. Men jeg siger ikke noget. Det er forbudt at fortælle om døden.«

Robert Seethaler: ’Fælleden’. Oversat af Anneli Høier. Kristeligt Dagblads Forlag. 268 sider. 250 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her