Læsetid: 7 min.

Populismen er blevet hverdag

Populisme er blevet del af hverdagens ordinære krisetilstand. Ikke helt katastrofe, ikke helt normalitet. Tre nye bøger går i forskellige retninger for at forklare hverdagspopulismen
Som resultat af terrorangrebet i 2001, finanskrisen i 2008 og flygtningestrømmen i 2015 har højrepopulistiske partier gennemsnitligt set fordoblet deres stemmetal i Europa fra 4,7 til 7,5 procent. De har opnået succes i lande, der hidtil havde været immune herfor, f.eks. i Tyskland og Sverige, hvor Jimmie Åkesson og Sverigedemokraterna har fået stor opbakning.

Som resultat af terrorangrebet i 2001, finanskrisen i 2008 og flygtningestrømmen i 2015 har højrepopulistiske partier gennemsnitligt set fordoblet deres stemmetal i Europa fra 4,7 til 7,5 procent. De har opnået succes i lande, der hidtil havde været immune herfor, f.eks. i Tyskland og Sverige, hvor Jimmie Åkesson og Sverigedemokraterna har fået stor opbakning.

Janerik Henriksson

29. november 2019

Populisme er blevet hverdag. Fra tidligere at blive betragtet som et katastrofetegn ses populisme i dag i højere grad som en del af hverdagens bredere opløsning af gamle rammer, som en del af en leven-med-krisen.

Populisme bliver nu set sammen med finanskrise, klimakrise og andet, ikke som det unormale, der griber ind i en ellers velordnet tilstand, men som den nye, mere urolige hverdag.

Det afspejler sig også i dele af litteraturen om populisme, særligt højrepopulisme, som er den, der vokser i størrelse og indflydelse i disse år. Populisme kræver nu mindre sin egen selvstændige forklaring, men indlejres snarere i større forklaringer af den tid, vi lever i, og dens slags mennesker vi er.

De aktuelle tre bøger, der anmeldes her, viser det både i deres argument og i deres tilgang: en politologisk analyse af de populistiske bevægelser som del af en større højrebølge; en filosofisk analyse af de populistiske politikere og vælgere som del af en større kamp om værdier; en journalistisk analyse af en populistisk regering og dens befolkning som del af en større fortælling om, hvordan den enkelte tilpasser eller modsætter sig en tiltagende afdemokratisering.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Pedersen

Det er jo komplekst, men det synes jeg ikke bøgerne indfanger i tilstrækkelig grad,....skønt det at ryste på hovedet over Sverigedemokraternes populisme er almindeligt i akademikerkredse. Hvis man nu forestiller sig, at det som svensker er legitimt at mene, at Sverige skal have mindre tilstrømning fra ikke-vestlige lande, så var der kun eet parti at stemme på indtil for ganske nyligt. Alle andre partier ville ikke begrænse tilstrømningen, og i alle medier var man racist og det der var værre, hvis man stemte SD. Så viser det sig jo, at eliten er en lige så stor aktør i spørgsmålet om populisme, men den formår desværre sjældent at inddrage denne facet i bøgerne om populisme. Eliten har ikke problemer med indvandring eller globalisering, det er folk socialt længere ned. Indvandring presser mindsteløn og sociale ydelser, globalisering har vist sig at betale sig for det øverste sociale lag, men egentligt ikke for os andre. Pøbelvælde er forfærdeligt, men det er elitens tunnelsyn også - inklusive dens dæmonisering af folket.

Henrik Peter Bentzen, Per Torbensen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Partiet er jo født ud af den situation Sverige står i. De traditionelle partier har svigtet Sverige fatalt og historisk og det har kostet på mange fronter, man kan ikke bare tage så stor en fremmekultur ind uden det har kæmpe konsekvenser for den oprindelige befolkning. Især går det ud over dem der har mindst og har det værst i forvejen, de ledige, syge og ældre, for især fokus fjernes og ligeså de nødvendige investeringer på velfærdsområderne da de allokeres hen mod de div. offentlige ydelser og omkostninger som har direkte med den store indvandring at gøre.

Senest hørte jeg om 120 banderelaterede drab i vores naboland, Sverige, et Skandinavisk land, det er ikke oprindelig skandinavisk adfærd og væremåde, den kultur og den forråelse er importeret, og det må logisk set give et modtryk, og heldigvis er det så i form af at det skandinaviske demokratiet stadig fungere, nemlig i form af et nyt parti. Om man så er enig i dets politik eller ej, det er en anden sag, men nøgternt set, så er dets opståen ingen overraskelse jf. den svenske virkelighed.

Iøvrigt hvilket formål skal det have i hele tiden at sætte prædikat på bestemte partier, det afholder ikke folk fra at stemme på dem, og det synes måske at det eneste formål er en primitiv og uvirksom dæmonisering, i stedet for argumenter.

Morten Pedersen, Henrik Peter Bentzen, arne tørsleff og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Sorry, men SD er ikke et populistparti det er et parti med nazist rødder og fortsætter i dette spor. Nu har SD levnedt ind et forslag til Riksdagen som skal diskuteres på torsdag i kommende uge. Forslaget går ud på at kun svenske statsborgere må låne bøger på bibliotekerne, (inkl skandinaver) og at al litteratur på fremmende sprog skal fjernes, eksklusive minoritets sprog som samisk og mækeli.

Morten Pedersen

Nike - sorry, men SD er et typisk populistparti. At det delvist har nazistiske rødder ændrer ikke ved dette. Og pointen omkring SD er og var, at hvis man som svensker har/havde det legitime synspunkt, at man burde stoppe indvandirng for ikke-vestlige lande, så var der ikke andre partier end SD..... at disse så har delvist nazistiske rødder gør bare det hele mere grotesk. Medier og politikere og åndselite i Sverige har svigtet fatalt.