Læsetid: 4 min.

Et rotteliv som kvinde: Joyce Carol Oates har skrevet en roman om den ætsende maskulinitet

Den hvide mand er ikke til at stole på – og indimellem svær at tro på – i Joyce Carol Oates’ seneste roman om maskulin vold og kvindeundertrykkelse i USA
De kulørte mandeportrætter er den eneste svaghed ved Joyce Carol Oates’ i øvrigt stærke roman om maskulinitetens afskyelige væsen og kvindens på én gang skrøbelige og stærke psyke i dagens USA, skriver Tonny Vorm.

De kulørte mandeportrætter er den eneste svaghed ved Joyce Carol Oates’ i øvrigt stærke roman om maskulinitetens afskyelige væsen og kvindens på én gang skrøbelige og stærke psyke i dagens USA, skriver Tonny Vorm.

Rino Bianchi/Scanpix

29. november 2019

Joyce Carol Oates er ofte blevet beskyldt for at skrive for hurtigt og for meget. Mere end ti romaner er det blevet til over de seneste ti år, de fleste af dem murstenstykke og handlingsmæssigt svære at skelne fra hinanden, når de efter endt læsning er sat på reolen.

Med jævne mellemrum resulterer den 81-årige amerikanske forfatters produktivitet dog i et værk, der dirrer af litterær styrke og minder os om, hvorfor forfatteren ofte nævnes som kandidat til Nobelprisen i litteratur.

Joyce Carol Oates: ’Mit liv som rotte’.

Gucca
Det er næsten tilfældet med Mit liv som rotte.

Historien fortælles af Violet Rue Kerrigan, der ser tilbage på sit liv og ikke mindst den traumatiske episode i familien, »hvor der skete noget forfærdeligt mellem os, som jeg stadig prøver at rette op på. Det var i november 1991. Jeg var tolv år og syv måneder gammel på det tidspunkt«.

Violet er vokset som den yngste af syv søskende i en tætknyttet irsk-katolsk arbejderklassefamilie i upstate New York.

Atmosfæren i hjemmet er præget af bitterhed, vold, druk og en sær maskulin kærlighed fra en far, der var Vietnamveteran og bokser med sønnerne i haven, så blod og tårer strømmer fra knægtenes ansigter. Døtrene derimod »måtte bare antage, at han var stolt af os af andre grunde, vi vidste bare endnu ikke helt hvad«, som Violet udtrykker det.

En aften slår Violets to ældste brødre en sort teenager ihjel med et baseballbat, som de begraver i haven for Violets skjulte blik.

Myndighederne i byen, der er skarpt opdelt mellem sorte og hvide, er ikke for alvor interesseret i at opklare forbrydelsen, men da Violet dybt traumatiseret røber, hvor mordvåbnet er gemt, er der ingen vej udenom – brødrene ender i fængsel.

Som resultatet heraf bliver stikkeren (’the rat’ på amerikansk) Violet sendt bort for at leve »uden for familien – det var utilgiveligt« ifølge faren. Hun vokser derfor op hos en onkel og tante i nabostaten uden kontakt til sine forældre og dertil skræmt ved tanken om, at brødrene vil hævne sig, hvis de skulle blive løsladt.

Alt dette beretter Violet selv i starten af romanen. Tolv år er der gået, og det er tydeligt, at Violet ikke har fundet sig selv endnu.

»Målet er at holde mig i live,« siger hun på et tidspunkt mod slutningen af romanen, der som de fleste af Oates’ skønlitterære værker former sig som en psykologisk thriller.

Den altoverskyggende forbrydelse er her – som i resten af forfatterskabet – USA’s ætsende maskulinitet, der avler vold og racisme og presser kvinder ind i offerroller, som de har svært ved at gennemskue og overleve.

Den kvindelige psyke i dagens USA

Temaet snor som sig som en rød tråd fra den opsigtsvækkende novelle »Where Are You Going, Where Have You Been?« (1963), om en ung kvinde, der lader sig forføre af en seriemorder, selv om hun godt er klar over, at han er dødsens farlig, via romanerne Sort vand (1992), der handler om hændelsen ved Chappaquiddick, hvor Mary Jo Kopechne mistede livet, da Ted Kennedy kørte galt, og Blondine (2000), om Marilyn Monroes tragiske liv og død, til Mit liv som rotte.

Violet bilder sig ind, at hun »havde en lykkelig barndom i det hus. Det kan ingen tage fra mig«. Oates har valgt at lade hende fortælle dette i kursiv, hvilket mere end antyder, at udsagnet er tvivlsomt, da Violet andre steder gør det samme, når hun fantaserer, læser folks ansigtsudtryk og lægger ord i munden på dem eller gengiver, hvad hun havde håbet, at andre havde sagt. Eksempelvis da hun som voksen ringer til sin søster, og de græder sammen i telefonen, hvorefter søsteren siger:

»Åh, Violet! Jeg er så ked af det,« men derimod ikke tilføjer:

»Så ked af, at jeg afskar dig fra mit liv. Så ked af, at jeg holdt op med at elske dig

Det er i skildringen af den mentalt ustabile Violet, at Mit liv som rotte er stærkest. Den skræmte fortæller springer i kronologien, angriber konstant fortiden fra nye kanter og veksler mellem første-, anden og tredjepersonssynsvinkel, som ville hun distancere sig fra virkeligheden, når den gør for ondt.

Og den gør den tit. Violet kastes rundt mellem hvide mænd, der hverken er til at stole på eller – skulle jeg være lidt grov – til for alvor at tro på.

Den pædofile er også nazist, og den generøse rigmand er både alkoholiker og racist. Disse kulørte mandeportrætter er vel den eneste svaghed ved Joyce Carol Oates’ i øvrigt stærke roman om maskulinitetens afskyelige væsen og kvindens på én gang skrøbelige og stærke psyke i dagens USA.

Joyce Carol Oates: ’Mit liv som rotte’. Oversat af Henriette Rostrup. HarperCollins. 416 sider. 300 kroner.

Fans vil nyde Joyce Carol Oates’ rå og detaljerede erindringer om året, der fulgte hendes mands død. Men måske vil de også undre sig over en enkelt manglende detalje
Læs også
Joyce Carol Oates har i et halvt århundrede skrevet om spændinger og splittelser i et USA præget af vold, brutal racisme, klasseskel og drømmende kvinder
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Kresten Finnemann Juhl

Sikke dog en generalisering:
Disse kulørte mandeportrætter er vel den eneste svaghed ved Joyce Carol Oates’ i øvrigt stærke roman om maskulinitetens afskyelige væsen og kvindens på én gang skrøbelige og stærke psyke i dagens USA.
... fra forfatterens side!