Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Så sindsoprivende er Bendtners eskapader altså heller ikke

At se Bendtners liv transparent beskrevet gør læseren sympatisk indstillet, men skaber også en tristhedsfølelse, for det kunne være blevet til så meget mere
At se Bendtners liv transparent beskrevet gør læseren sympatisk indstillet, men skaber også en tristhedsfølelse, for det kunne være blevet til så meget mere

Claus Bech

Kultur
15. november 2019

9. september 2018 anholdes fodboldspilleren Nicklas Bendtner for overfald på en taxachauffør. Det er kulminationen på en lang deroute, hvor rystelserne under karrierens og privatlivets tektoniske plader er ved at nå sit klimaks.

I eftertankens skær fortæller Bendtner til journalist Rune Skyum-Nielsen, at det er de uforklarlige indre dæmoner, der har sendt ham ud over afgrunden – igen. Dæmonerne er en spændstig parring af tårnhøj selvtillid og evindelig rastløshed. En rastløs gavflab på endeløs jagt efter de spitzenaugenblicke, der kan dulme den grasserende nysgerrighed.

Men der er også en malstrøm, som flyder under fortællingen, og som Bendtner ikke rammesætter lige så skarpt. Flugten. For langsomt bliver læseren klar over, at Bendtner ubevidst har valgt flugten som levevej.

Det titter frem på to måder: For det første i klasseværelset, i skolegården, i familien, på klubholdene, i parforholdene, i nattelivet, hvor Bendtner forsøger at omforme ét problem til en ny mulighed i et andet felt. Fungerer det ikke på banen, må han søge revanche i nattelivet. Når stilheden skaber tomhedsfølelse, må flasken afhjælpe sorgen. Når parholdet smuldrer, og samværet med sønnen berøves, må natklubberne tage over.

»Jeg flygter,« som han kortfattet konstaterer.

Den anden flugtstrategi er mere følsom, men handler om den uundgåelige jagt på social accept, som alle mennesker fedter rundt i. Tag denne snip fra ungdomsårene i KB: »Vi er bare drenge, alle leder efter en plads i gruppen. Alle ønsker at føle, at de hører til. Om så de er nederst eller øverst i hierarkiet. Det værste er at føle sig udenfor.«

Den trang er dybt menneskelig, og på den måde er Bendtner blot en knægt som andre, hvis liv indrammes af enorme økonomiske muligheder, der gør det sociale spil langt mere intrikat, mudret og lumsk. Flugten består i, at et lavt selvværd opvejes af stor selvtillid, der forsøges spejlet i relationerne. Og det er ikke en akademisk psykologisering, det står altså på siderne!

Samlet set er pokalskabet for tomt og de sportslige succeshistorier for få. Og ingen ved det bedre end Bendtner. Det så lyst ud mellem 2007 og 2011, hvor Arsenal var interesserede og ad flere omgange forsøgte at bygge angrebsspillet op om den langlemmede dansker. Derfra har den stået på korte lejeophold i mindre feterede klubber som Sunderland, Wolfsburg og Nottingham Forest, med det opsigtsvækkende eventyr i mægtige Juventus i 2012-2013 som undtagelse.

Landsholdskarrieren er dog bragende – 81 kampe og 30 mål. Måske burde det være blevet til mere, men for en miniputnation er det bestemt godkendt. Om enden er nået, ved vi om en måneds tid, hvor FCK skal bestemme sig for, om Bendtners efterårssæson har vist så megen fremgang, at de vil satse på den fallerede stjerne. Selv Flemming Toft tvivler, og så ser det som bekendt skidt ud.

Drøje hug

I Nicklas Bendtner – Begge sider får vi naturligvis også hele det velkendte skandalekartotek udfoldet: Den bagstive teenager, der dukker op til sin første landsholdssamling i 2006. Aston Martin-ulykken i 2009, hvor Bendtner kører galt. Voldsepisoden i en taxa, hvor Bendtner endte med fodlænke i halvtreds dage i 2018-2019. De ekstreme nætter på kasino i London, der nær ruinerer en nyrig mangemillionær i 2010-2011. Det heftige festliv under lejeopholdet i Birmingham i 2006-2007. Slagsmålet ved en landsholdssamling i Helsingør med en hotelgæst i 2011. Faderens kriminelle adfærd i Bendtners smykkefirma i 2013-2014, der koster dem kontakten. Det groteske slagsmål med Emmanuel Adebayor i kampen mod Tottenham i januar 2008. Paddy Power-fadæsen ved EM i 2012. Og så videre.

Lord Bendtner har i sandhed en indre hund, der ikke kommer, når han kalder.

Men alligevel. Når man pløjer igennem Bendtners liv, går det (atter) op for en, hvor slap tabloidpressen egentlig er. Jeg mener, så sindsoprivende er eskapaderne altså ikke. Vi snakker ikke ligefrem rockstjerne Pete Doherty-style, og hurtigt bliver det lidt trivielt med den brisante kombination af dyr sprut og mange damer koblet med to-tre forhastede knytnæveslag i det tumultariske natteliv. Ikke engang jeg bliver rigtig forarget, og jeg går trods alt regelmæssigt i kirke!

Når man anmelder en biografi som denne – hvor fremragende Rune Skyum-Nielsen end fortæller historien med sit sikre greb om genrens vekselvirkning mellem reportage og delikate cliffhangers – bliver det latterligt hurtigt en vurdering af et andet menneskes liv. Og hvem tør kaste den første sten?

Bendtner samler jævnligt selv nogle op og får fremstillet sig selv som én, der er anderledes end de andre kendisser, der lever overfladiske instagramliv i evig positionering og selvbranding. Caroline Fleming får drøje hug – velfortjent ligner det – men også Frederik Fetterlein får genuine svirp og sættes i kontrast til Bendtners åbenbart mere autentiske selvdestruktion. Måske er der noget om snakken?

Det er i hvert fald en tankevækkende indsigt, som luftes cirka midt i bogen: »Andre mennesker er andre mennesker, og når man bilder sig andet ind, bliver man helt sikkert skuffet.«

Rune Skyum-Nielsen: ’Nicklas Bendtner – Begge sider’. Politikens Forlag, 392 sider, 200 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er ikke mærkeligt at ingen mænd, eller fodboldfans endnu har svaret på dette indlæg. Meget få ville blamere sig ved at være overbærende med Bendtners umoralske "drengestreger" og voldsepisoder. Der er heldigvis efterhånden grænser for hvad mandlige kendisser kan tillade sig, selv om de gennem tiderne har haft vide grænser!

Jeg klikkede på artiklen for at finde ud af, hvem manden er, men jeg er nok også i testosteronunderskud ;)