Læsetid: 3 min.

’Selvmordsturisten’ er en melodi spillet i mol om en mand på kanten af livet

Nikolaj Coster-Waldau er fremragende i rollen som døende mand, der vil tage sig af dage i Jonas Alexander Arnbys fascinerende ’Selvmordsturisten’
Max (Nikolaj Coster-Waldau) må i Jonas Alexander Arnbys ’Selvmordsturisten’ tage sit liv op til revision, da han finder ud af, at han er uhelbredeligt syg.

Max (Nikolaj Coster-Waldau) må i Jonas Alexander Arnbys ’Selvmordsturisten’ tage sit liv op til revision, da han finder ud af, at han er uhelbredeligt syg.

Scanbox

22. november 2019

Forsikringsmanden Max (Nikolaj Coster-Waldau) er døende. Kræftsvulsten i hans hjerne er ikke blevet mindre, tværtimod, og han vil kun få det værre og samtidig begynde at forandre sig, efterhånden som svulsten trykker på hans hjerne. Det kan han ikke få sig selv til at fortælle sin elskede kone, Lærke (Tuva Novotny) – der ligesom Max selv troede, at han var i bedring – og i stedet beslutter han sig for at tage sit eget liv.

Nogenlunde sådan begynder Jonas Alexander Arnbys nye og dybt fascinerende film, Selvmordsturisten, der er lige dele galgenhumoristisk drama og eksistentielt karakterstudie.

Først forsøger Max at tage sig af dage på mere eller mindre kendte måder, men han bliver forstyrret begge gange, blandt andet af en ringende telefon, som han ikke kan lade være med at tage. Igennem det arbejde, han er sygemeldt fra, får han dog nys om et sted, hvor livstrætte, syge og døende mennesker kan tage hen og få hjælp til at dø.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu