Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Der er meget, der er »superfedt« i Anne Linnets nye krimi. Men bogen er det ikke rigtig

Anne Linnets romandebut ’Fucked’ er båret af et overraskende plot og masser af humor af den ufrivillige slags
Det mest bemærkelsesværdige ved Fucked er plottet. Den traditionelle puslespilskrimi inviterer fra start læseren til at gætte med på, hvem der har begået forbrydelsen. Anne Linnet har derimod kreeret en handling, der gør det umuligt at gætte rigtigt før til slut.

Det mest bemærkelsesværdige ved Fucked er plottet. Den traditionelle puslespilskrimi inviterer fra start læseren til at gætte med på, hvem der har begået forbrydelsen. Anne Linnet har derimod kreeret en handling, der gør det umuligt at gætte rigtigt før til slut.

Peoples Press

Kultur
22. november 2019

Der er mange sjove optrin i Anne Linnets Fucked, og jeg er næsten sikker på, at flere af dem er skrevet for at kalde på læserens latter. To steder har jeg ligefrem skrevet »haha« i marginen.

Første gang da kriminalbetjent Nynne Quist, bogens jegfortæller, taler med en pensionist, som måske kan bidrage til efterforskningen af mordet på den kvinde, hvis lig findes på en skovsti nær Helsingør. Pensionisten har set to mænd bære på en bylt, hvorfra der stak en arm ud. Da Nynne spørger, om det var en menneskearm, svarer pensionisten: »Ja, hvad skulle det ellers være en arm fra?«

Anden gang da en landmand intet mistænkeligt har set, »og hans kone har ikke talt om sådan nogle typer, som vi beskriver, siger han, og hvis hans kone ikke har talt om det, så findes det ikke«.

Andre steder har jeg noteret mig et spørgsmålstegn under læsningen. Kvinden, der senere bliver dræbt, er i første kapitel til en fest, hvor hun beder værten ringe efter en taxa. Det skulle hun aldrig have gjort, men sådan er det, når man i modsætning til alle andre ikke har nogen mobiltelefon. Eller måske har hun bare glemt den. Det får vi aldrig at vide, og det studser Nynne heller ikke over.

Det største spørgsmålstegn satte jeg ud for denne forklaring fra en mistænkt, der mod slutningen af bogen afhøres:

»Min mand opkøbte flere mindre firmaer, så da jeg opdagede, at kvinden, der engang havde haft en affære med min daværende kæreste, var gift med ejeren af et mindre vognmandsfirma, foreslog jeg min mand, at vi købte det. Og da jeg hørte, at de ville holde en fest for at fejre salget, regnede jeg med, at din forhenværende kæreste måske ville blive inviteret.«

Passagen forklarer flere ting, som jeg ikke skal røbe her, men det overskyggende spørgsmål, om hvordan en så håbløs formulering er endt i et stykke skønlitteratur, får vi ikke svar på.

En krimi, ikke en spændingsroman

Fucked sælges som en krimi, hvilket i dette tilfælde ikke bør forveksles med en spændingsroman. Tværtimod.

Den er nærmere beslægtet med de puslespilkrimier, som Agatha Christie i sin tid skrev. Med godt vejr, mange mistænkte og god stemning i hyggelige kulisser, hvor opdagere vader ind på gerningssteder, inden teknikkerne dukker op, og ellers sludrer og hygger sig med hinanden.

Bevares, der antydes splid mellem jyske og københavnske efterforskere, men det bemærkede jeg nu intet til. Drabsafdelingen i Aalborg er, som Nynne siger, »superdygtige«, et ord der i øvrigt hæftes på næsten alt og alle romanen igennem – fra »den superdygtige chef for kriminalteknisk afdeling« over Hornbæks »superfede« strand til en koncert med Scorpions, der spillede »superfedt«.

Det mest bemærkelsesværdige ved Fucked er dog plottet. Den traditionelle puslespilskrimi inviterer fra start læseren til at gætte med på, hvem der har begået forbrydelsen. Anne Linnet har derimod kreeret en handling, der gør det umuligt at gætte rigtigt før til slut. Det har jeg aldrig oplevet før, og – for nu at skære det ud i pap – det håber jeg heller ikke, at jeg gør igen.

Anne Linnet: ’Fucked’. People’sPress, 299 sider, 250 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er vist kun én grund til at Peoples Press, der dog ellers udgiver gode bøger har antaget denne gang trash: At forfatteren er en kendis. Men uanset hvor ringe den end er, så skal den nok blive solgt i hobetal, og det er det forlaget kynisk spekulerer i.
At Inf. overhovedet gider anmelde skidtet kan kun undre.

Liselotte Paulsen, Carsten Wienholtz og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Jeg tror faktisk, at Kirsten Birgit havde fået fingrene i bogen - det rigtige manuskript, selvom oplæsningen af de første kapitler af 'Fucked' godt nok lød som en joke, de selv havde kreeret på Den korte...
Fru Linnet dog...

Det er jo så ikke helt forkert; grundlæggende er vi - altså menneskeheden nok bare 'FUCKED'

Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

- Og så lykkedes det mig endnu engang, at bestå testen 'jeg er ikke en robot' - jeg bliver sgu så bekymret hver gang, at svaret vil blive: desværre Katrine - du er Rachel..

Allan Stampe Kristiansen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, ingemaje lange og Jane Doe anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Hun var en fed musiker engang. Nu er stemmen kraftig på retur, men lysten til at være i rampelyset er der ulykkeligvis stadig. Selvfølgelig kommer hun på Bogforum og andre spændende steder - men er der ikke nogen, der gider fortælle hende, at hun ikke har talent for at skrive?

- Det har du jo så netop gjort, jens christian jacobsen ;-)

Allan Stampe Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Altså, nu har fru Linnet siddet i Dublin og slappet af, det beskriver hun levende i Go' Morgen Danmark, og vi ser billeder af broer og hyggelige frokoststeder, og hun fortæller om sin barndom og sine digtefærdigheder.

Hun er i Dublin pga af hustruens arbejde, (hvad var det nu det var), og så tænker hun; når jeg nu altid læser krimi'er hvis jeg skal slappe af, så er det nok på tide jeg skriver én.

Well done.
Det er sgu svært at skrive en bog.

Anders Sørensen

@Arne Lund, der er jo ikke tale om en anmeldelse uden bagtanke. Der er tale om, at Information bruger navnet Anne Linnet til at skabe opmærksomhed om anmeldelsen, som Anne Linnet bruger sit navn til at få bogen udgivet.

Hvis vi skal snakke spekulation, går den begge veje.

"Det er sgu svært at skrive en bog."

Jep, det tror jeg på - nogen slipper så heldigere fra det end andre, - og det er noget jeg VED, via simpel selvlæsning...;)

Bevares, snart er der masser af graner, hvor der - åbenbart - skal smides noget under, lur mig, det bliver sgu nok en bestseller