Læsetid: 3 min.

Ti tilfælde af ekstrem indspisthed i ’Fred til lands’

Stakkels Kasper fra DR’s søndagsserie ’Fred til lands’. Efter femte afsnits uheldige stenkast er der intet at sige til, at han får eksistentiel klaustrofobi af det indspiste provinsmiljø, han lever i. Her er ti eksempler på, hvor grelt det står til
Ingen mennesker, hverken i virkelighedens eller fiktionens verden, har måttet døje så meget med indspisthed som Kasper fra Fred til lands. Med portrættet af ham leverer DR Drama et eksempel på provinsielt teenageliv, der overtrumfer alt, skriver Lone Nikolajsen i anmeldelsen af ugens Fred til lands afsnit.

Ingen mennesker, hverken i virkelighedens eller fiktionens verden, har måttet døje så meget med indspisthed som Kasper fra Fred til lands. Med portrættet af ham leverer DR Drama et eksempel på provinsielt teenageliv, der overtrumfer alt, skriver Lone Nikolajsen i anmeldelsen af ugens Fred til lands afsnit.

Tine Harden

4. november 2019

Følelsen af at sidde fast i en alt for lille andedam fuld af fastlåste roller og indspiste relationer er velkendt af mange, der har prøvet at være ung i et provinsmiljø.

Nogle kender også til at vælge dårligt selskab, fordi det er det eneste alternativ til at være alene i en verden bestående af emsige familiemedlemmer og folk, der er sure på en (måske endda med god grund).

Men ingen mennesker, hverken i virkelighedens eller fiktionens verden, har måttet døje så meget med indspisthed som Kasper (Sylvester Byder) fra Fred til lands. Med portrættet af ham leverer DR Drama et eksempel på provinsielt teenageliv, der overtrumfer alt. 

Stakkels Kasper, hvis mor er hjemmehjælper for hans bedste vens far, og hvis far planlægger at slå hans bedste ven ihjel, fordi han er en skidt knægt, der sammen med Kasper kører Kaspers biologiske fars nevø Aksel ihjel, så Aksels kæreste står alene tilbage med al sin kærlighed, som hun kaster på Kaspers biologiske far, som ikke vil have den, fordi han i al hemmelighed er blevet kærester med Kaspers mor, der nu vil skilles. Det må ikke være nemt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Hanne Ribens
  • Katrine Damm
  • Henrik Brøndum
  • Steffen Gliese
Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Katrine Damm, Henrik Brøndum og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ha ha ha, Åh gud dog Steffen Gliese, jeg kan altså ikke helt huske Orla Frøsnapper, det må jeg lige pronto se at få læst op på :-D

Hvis jeg havde kunne opfatte bare halvdelen af replikkerne i denne serie, kunne jeg havde deltaget i debatten om kvaliteten. Om det er satire på amerikansk drama, eller en pastiche over Morten Korch er jeg ikke i stand til at vurdere. Men en ting er jeg enig i, skuespillerne er fortræffelige, og de havde fortjent et bedre manuskript! Men kunne man dog opfatte replikkerne!

Hanne Ribens: tekst-tv 398, (DR1) hvis du ser på gammeldags fjernsyn.
Mit 'trick' til at understøtte min lytning og tv-kigning ;-)

Eva Schwanenflügel, Ole jakob Dueholm Bech og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Man mister måske det væsentlige, hvis man kigger på serien som en beskrivelse af provinsen, altså det udenfor hovedstaden. Man misser nok også det bedste ved Barnaby, hvis man ser på det særligt høje antal mord, der sker i Midsomer.

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår jeres besvær med at høre fuldkommen klart udtalte replikker på rigsdansk. Jeg tror, at I har fået ødelagt jeres hørelse af rockmusik.

Det er ikke bare her skuespillerne mumler. Mange klager herover.
Jeg sidder og skruer op og ned på lyden mellem larmende musik og hviskende tale.
Slet ikke klar over 398 tekst

Marianne Ljungberg

Er du ok?
Hvor kommer spørgsmålet fra? Hvem siger det i dag på dansk? Det er en film-replik. Et manus-element, en kliche...som så meget andet i serien.
Nå, gode skuespillere, ingen fortælling, intet vedkommende. Hvad skal man så stille op?
Serien ved hvad der lyder alvorligt, den kan ikke nå at blive alvorlig.

Ja, parodi.

Henrik Ljungberg

Rosa Maluna Dahl, jeg har kontakt med folk, der bor dér, hvor serien udspiller sig, og de synes ikke, det er voldsomt virkelighedsfjernt.

Rosa Maluna Dahl

Det er givet Steffen. Men så er det jo nok fordi de folk, eksistentielt set, er ligeså kedsommelige som dem bag serien.
Hvis nu f.eks. i scenen hvor der lures ved grusgraven, de havde ladt Kasper skyde, og ladet det være efterfulgt af en replik i stil med: "Nå ja, jeg gjorde ham vel egentlig en tjeneste?", havde en ny orden åbenbaret sig.
Det er måske ikke noget videre godt eksempel, men pointen er at der i serien intet overraskende sker. Landsbyboerne knepper udenom, bagtaler hinanden, er fulde og lægger skumle planer, men alt efter et skema der er velkendt og gennemskueligt.
Der er ingen nødvendighed, bare flæsk. Tag hovedmanden bag "Herrens veje", et ligeså ligegyldigt makværk af en putte-nutte-serie, Adam Price. Ham er det jo umuligt at forestille sig uden han har en sovsekande i hånden. Så hvad andet kan han have på hjerte end fedt?
Og det samme gør sig gældende for folkene bag serien her. Hvornår har deres køleskab sidst været tomt? Vis mig det.