Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

For over 100 år siden var J.P. Müller manden bag det sanselige-erotiske gennembrud i Danmark

Hans Bonde har skrevet en fantastisk bog om, at det var danske Jørgen Peter Müller og ikke østrigske Wilhelm Reich, der var den egentlige banebryder for den moderne seksuelle revolution
Jørgen Peter Müller får skrællet alle de snærende lag tøj af, som strammer, kvæler og hæmmer kroppens frie udtryksmuligheder, skriver Hans Bonde i sin nye bog.

Jørgen Peter Müller får skrællet alle de snærende lag tøj af, som strammer, kvæler og hæmmer kroppens frie udtryksmuligheder, skriver Hans Bonde i sin nye bog.

Ritzau/Scanpix

Kultur
20. december 2019

Historiker og idrætsforsker Hans Bonde har skrevet et mammutværk om Jørgen Peter Müller, der var gymnast og sundhedsapostel, og som fik en afgørende, men overset, indflydelse på det moderne gennembrud.

Bonde har bedrevet et stykke danmarkshistorie gennem en fængende beskrivelse af gymnasten, der blev født i 1864, og som i bogen hedder IP.

IP, søn af præst, starter med at læse teologi på Københavns Universitet, men det stopper han hurtigt med, og de første mange år af sit voksenliv skifter han mellem studier, arbejde og arbejdsløshed.

Hans Bonde: ’Sundhedsapostlen J.P. Müller – Bind 1: Det kropsligt moderne gennembrud 1864-1904’.

Syddansk Universitetsforlag
I alle årene – fra sin tidlige barndom til sin død – er IP fascineret af kroppen, idrætten og den fysiske udfoldelse.

Det starter med barndomsdigte om krop og sundhed, der bliver til løb og sved og træning, som kulminerer i udgivelserne af bestsellerne Mit System og Kønsmoral og Livslykke.

Værket om IP er et tobindsværk, og første bind er en meget smuk bog med billeder og illustrationer trykt på tykt papir (500 store sider). Foreløbig er første bind udkommet.

Selv om den ubestridte hovedperson er IP, er bogen samtidig en ny og overraskende præsentation af det moderne gennembrud i Danmark.

Bondes historiske skildring er mindst lige så fascinerende som de mange detaljer, han beriger os med om gymnasten IP. IP revolutionerede opfattelsen af kroppen. Hans første bog, Mit System, blev udgivet da han var 40 og præsenterede et 15 minutters hjemmetræningsprogram, der skabte et nyt fokus på den potentielt skønne og stærke (mande)krop.

En motionsbølge var skabt. IP’s bog solgte de første fire måneder 30.000 eksemplarer i Danmark også støttet af IP’s Danmarksturne, hvor han optrådte stort set nøgen for høj og lav.

Bogen blev desuden en international bestseller. På to år havde den solgt en million eksemplarer. Tallene alene vækker til eftertanke.

Vi har altså at gøre med en dansk gymnast, der i 1904 bliver verdenskendt for at bryde med en kropsånd, der var alt andet end fri.

Bondes argument om, at IP står for et kropsligt moderne gennembrud (bogens undertitel) er overbevisende. Men hvor mange har hørt om IP Müller? Jeg havde ikke, og det forklarer Bonde med, at nutidens historieskrivning har overset denne centrale figur, formentlig fordi IP’s projekt er lykkedes i en sådan grad, at vi har glemt, at det ikke altid har været normalt at træne, udstille og nyde sin krop.

Dyrkelsen af kroppen var IP’s brud med datidens normer og er årsagen til, at han bliver løftet op ved siden af andre meget centrale skikkelser som for eksempel Georg Brandes. Jeg er overbevist om IP’s betydning efter at have læst det vanvittigt godt researchede første bind af fortællingen om denne oversete gymnast.

Banebryder for den moderne seksuelle revolution

Bonde fremlægger i introduktionskapitlet fem teser. Den første tese er, at IP står bag det sanselige-erotiske gennembrud i Danmark, også selv om han er stort set ukendt uden for en snæver kreds af gymnastik- og kropsforskere. Hvor Brandes arbejder for en åndelig frigørelse, så er det IP, der bliver den centrale figur i forhold til en kropslig frigørelse. IP får ’skrællet alle de snærende lag tøj af, som strammer, kvæler og hæmmer kroppens frie udtryksmuligheder’, som Bonde skriver.

Bondes anden tese er, at IP går »i kødet på den traumatiserende undertrykkelse af seksualiteten«. Modsat Sigmund Freud, der forsøger at kurere den seksuelle undertrykkelse med en ’talekur’, er IP’s vej til en seksuel frigørelse den kødelige krop. IP skriver en ny bestseller, Kønsmoral og Livslykke, der blandt andet handler om kvinders orgasme.

Fra bogen ’Sundhedsapostlen J.P. Müller’

Bondes anden tese er videre, at det er IP og ikke den østrigske Wilhelm Reich, der er den egentlige banebryder for den moderne seksuelle revolution.

Den starter ifølge Bonde ikke i 1930’erne i mellemkrigsårene, men flere årtier tidligere, end historikere har antaget. IP’s Kønsmoral og Livslykke udkommer således i 1908 og sælger i hele 16.000 eksemplarer i Danmark.

Bondes tredje tese handler om krop og religion. Historikere har især interesseret sig for, hvordan den kristne religion breder sig over i andre sektorer, for eksempel i musikken og digtningen. Bondes tese er, at IP får afgørende indflydelse på, hvordan religionen bliver integreret i samtidens kropsforståelse som udstillet i gymnastikken og hygiejnen.

Bonde ser IP som det tidlige varsel på den »spirituelle, alternative kropskultur, der er vokset frem i de seneste årtier«.

Den fjerde tese introducerer begrebet om tidskrop; det moderne gennembrud drejer sig med andre ord ikke kun om analyser af tidsånd. Hver tidsperiode har sin egen krop. Et rammende billede på den tese er gymnastikkens centrale rolle i det danske samfund.

Bonde spørger, om man for eksempel kunne forestille sig, at den danske landbrugsungdom havde skabt den kollektive andelsbevægelse, hvis ikke de havde trænet deres kroppe i fællesskab i forsamlingshuse og på højskoler og fået en kropslig erfaring af selvdisciplin.

 

Endelig præsenterer Bonde sin femte tese, nemlig, at kønsforskning har været alt for ensidig i sin forståelse af relationen mellem mænd og kvinder. Den tese handler om, at forholdet mellem en undertrykt kvinde og en dominerende mand formentlig er noget mere kompleks, end meget kønsforskning giver indtryk af.

Ifølge Bonde er der snarere tale om en dobbeltdisciplinering, og Bondes greb er ’parallelisme’, dvs. at han kontinuerligt »spørger efter parallelle aspekter af det ene køns disciplinering hos det andet køn«.

Når kvinder skal være husmødre, skal mænd så være skaffere? Når unge kvinder i 1800-tallet skal undertrykke deres seksualitet, skal de unge mænd så demonstrere en meget fysisk, synlig seksualitet? Osv.

Det er fra kroppen at oprøret sker

Bogen indeholder ti kapitler, der illustreres af smukke billeder af en næsten nøgen IP og andre mandige ’pragteksemplarer’, skulpturer af kæmpende, nøgne mennesker, IP’s familie, kunstværker af nøgne atleter.

Alle kapitler er læseværdige og interessante. Der er kapitlet om klunkehjemmet, herreværelset, tobak, alkohol, høje hatte, korsetter, som IP gør op med for i stedet at kaste sig over sporten – ikke længere kun som beskuer, men også som udøver – og træne sin nøgne krop, så den sveder.

På et opslag i kapitlet, Væk med klunkerne!, ser man på venstresiden et billede af en grossererfamilies mørke klaverstue, hvor to døtre spiller klaver, mens deres moder står stift og følger med. Rykke er rankede, og kjolerne er stramtsiddende og totalt dækkende.

På højresiden ser vi IP lave sin morgengymnastik i sit soveværelse. Han står ved det åbne vindue, helt afklædt med hænderne strakt ud, som var han en engel. Hans ene dreng sidder påklædt ved sin fars fødder og ser på, og den anden søn deltager også nøgen i gymnastikprogrammet. Billederne er taget i henholdsvis 1904 og 1908 og viser med al tydelighed det opbrud, som bogen handler om.

Fra bogen ’Sundhedsapostlen J.P. Müller’

Det er en ny og forfriskende tilgang til den samtid, som IP gør op med, der skildres. IP var naturligvis ikke alene om sin interesse for kroppen, om end han nok var alene om den ekstreme dyrkelse i alle sfærer af sit liv. Friedrich Nietzsche skrev sine vigtigste bøger, når han gik ture i bjergene:

»At sidde på sin flade røv er netop synden mod den hellige ånd. Kun de tanker man har gået sig til har værdi.«

Pointen for Bonde er, at hvor mange filosoffer – Jean-Jacques Rousseau, Immanuel Kant, Søren Kierkegaard (og Nietzsche) – har påpeget, at gangen er den bedste måde at tænke på – så vælger IP at løbe for at »slippe tankerne og overgive sig til kroppens rytmer«. Det er fra kroppen at oprøret sker.

Kapitel 6, »Lidenskab og lagengymnastik«, åbner med et digt af Walt Whitman fra 1856 (dvs. skrevet ti år før IP’s fødsel) og viser fint den grundige og store research, som Bonde har bedrevet. For selvfølgelig er der mænd, der før IP har skrevet om stærke, svedende, veltrænede og lystne kroppe. Men forskellen er, at IP’s projekt er at ændre praksis – og ikke formidle de nye tanker skriftligt.

IP’s livslange kærlighed er Marie, der er uddannet sygeplejerske. De møder hinanden i 1989 og er sammen indtil hendes død i 1930 (i 1937 gifter han sig for anden gang med Emilie).

Kroppen som »kærlighedens tempel«

IP og Marie skriver flittigt til hinanden, og Bonde har dykket ned i 40 års elskovsbreve; i de første syv år af deres forhold, hvor de ikke boede sammen, skrev de næsten dagligt.

Brevene udgør en helt uvurderlig kilde til indblik i det intime liv mellem et par, da Victoriatiden er meget fattig på konkrete beskrivelser af det fortrolige kærlighedsliv mellem mennesker.

Det var en tid med en meget streng seksualmoral, og det gør brevvekslingen mellem IP og Marie helt unik. Brevene handler ikke kun om gensidig »længsel« og om at »elske i det uendelige«, de giver også et sandsende indtryk af deres samtid. Pengene var små, og farerne mange, for eksempel kolera.

Marie arbejder af nød og længes efter sit eget hjem, hvor hun kan passe »min egen virkelige mand«. Deres første syv år er svære år, og Maries rygte er på spil. IP forsøger i et brev at trøste hende, når han skriver:

»Ja, hvis du blev frugtsommelig, så ville dit rygte stå på spil, medmindre du blev gift i tide. Men nu er du for pokker myndig og en selvstændig kvinde, der har forlovet sig med mig … Hvis værtinden skulle komme med nogle ondskabsfulde hentydninger, skal jeg nok bede hendes mand om at sørge for, at hun passer sig selv. Hvis jeg vil redde mig med usandhed, kan jeg jo blot sige, at jeg ’skrubbede’ mig på kroppen, og at du var inde på Kristoffers værelse så længe. Det er der ingen, der kan modbevise.«

På billedet ser vi IP lave sin morgengymnastik i sit soveværelse. Han står ved det åbne vindue, helt afklædt med hænderne strakt ud, som var han en engel. Hans ene dreng sidder påklædt ved sin fars fødder og ser på, og den anden søn deltager også nøgen i gymnastikprogrammet.

På billedet ser vi IP lave sin morgengymnastik i sit soveværelse. Han står ved det åbne vindue, helt afklædt med hænderne strakt ud, som var han en engel. Hans ene dreng sidder påklædt ved sin fars fødder og ser på, og den anden søn deltager også nøgen i gymnastikprogrammet.

fra bogen

Der er så meget mere at referere fra bogen, men pladsen gør det ikke muligt. Dog vil jeg anføre endnu et herligt citat fra IP, når han skriver om kroppen som »kærlighedens tempel«:

»Er det en synd at nyde sin egen skabning, at føle hvor prægtig, hvor dejligt, man er skabt, at føle sig fortvivlet over ikke dagligt at kunne lade sin elsker nyde godt af denne herlighed, ja så synder jeg dagligt.« 

Herefter følger kapitlerne med titler som:

»En feber i vort blod« (om sport og idræt), »Kroppen som tempel« (det er ikke kirken men kroppen, der skal blive et tempel), »Grænseløst sund« (IP’s sundhedsfanatisme).

Bogen indeholder så mange vidunderlige billeder, for eksempel også billedet i det sidstnævnte kapitel af IP’s lyse, solrige stue i sit hjem i Klampenborg. På billedet ser man, hvordan der er gjort plads til børnenes træning midt i stuen (trapezlignende gymnastikringe hænger fra en døråbning, som den ene dreng hænger i).

Hvad vi også hører i dette kapitel er, at de to drenge naturligvis må gøre oprør, men den historie kommer først i bind 2.

Jeg er begejstret. Det var både sjov og lærende læsning. Jeg tænker, at målgruppen må være de mange historieinteresserede og så i øvrigt alle dem, der også har et godt øje til kroppens skiftende betydning igennem tiden.

Bogen er en oplagt julegave.

Hans Bonde: ’Sundhedsapostlen J.P. Müller – Bind 1: Det kropsligt moderne gennembrud 1864-1904’. Syddansk Universitetsforlag. 524 sider. 325 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus E. Petersen

Jeg har en gammel film kaldet "Nude on the Moon" fra 1961.
Man kan godt fornemme at "sexploitation" kom et årti eller to (eller tre) før frigivelsen af billedpornografien.
Jeg satte den på i går, og nej, den har intet med månen at gøre.
Hvorfpr sætter jeg så et implicit lighedstegn mellem idræt i 30'erne og muligheden for at snige sig til at se halvt afklædte menneskekroppe?
Fordi at det er indlysende!
At se unge kvinder (og mænd) dyrke gymnastik med bare ben var ikke bare legitimt, Det sivede fra eliten og ned til folket som noget der nærmest var en pligt.
Jovist.
Og nu skal vi alle sammen forsage rødvin, charterrejser, rødt kød og smøger. For det er hvad den ypperste elite lige nu går op i.

J.P. Müller var en dansk Arnold Schwarzenegger før sin tid. Hvis bare han havde spillet sine kort rigtigt, så var han sikkert også endt som Guvernør af Californien.

Claus E. Petersen

Eller Grønlandsk konsul/udsending.. joda :)