Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Andrej Nikolaidis ’Sønnen’ er kristuspap i lorteland og under forlagets normale niveau

Montenegrinsk-græsk roman er intellektuel spekulationslitteratur, som man sjældent møder den – men man kan være så uheldig at falde over den
Kultur
6. december 2019

I Andrej Nikolaidis Sønnen er en mand ved romanens begyndelse blevet forladt af sin hustru. Hans far sidder isoleret i sit hus på bakken ikke så langt derfra. Ilden er på ny brudt ud, nu skærer den sig vej op ad skrænten og skal igen fortære alt.

Vi skal med manden på rejse i mørket. Fra aften til tidlig morgen, men især gennem sindets og metaforernes sorthed. Imens strør den mandlige hovedperson om sig med selv- og menneskeforagtens bandbuller: Tilværelsen er ikke andet end kannibalisme og porno. Og med et forvredet kristusbillede, hovedpersonen stående på altanen lige inden afgang med udsigt over det brændende landskab:

»Jeg er som Kristus på korset, som i stedet for kærlighed til pøblen, der stenede ham, ikke føler andet end foragt.«

Andrej Nikolaidis: ’Sønnen’.

Saxo
Romanens er altså ikke sådan en almindelig ud-og-drikke-noget-whiskyrejse, men Kristi nedstigning til de selvdødes lorteland.

Han møder: en mand, der har gjort sine døtre til ludere; en gammel skolekammerat, som blev mishandlet dengang og siden; en muslimsk svovlprædikant, som engang blev analt voldtaget og pisket med dirigentstokke; en tiggerfamilie af lutter invalide bosiddende i en parkeringskælder.

I romanens sidste del får kristusmetaforen endnu et par vrid.

Først forvandler hovedpersonen sig efter opstigningen fra parkeringskælderen og familien af »spedalske« til »Rottefængeren«, som i tidligere tider drev de uvelkomne giftspredere ud af byen. Så bliver han under et møde med en mystisk fremmed og efter at have læst i sin fars dagbog forvandlet tilbage til søn, ikke Guds søn, men rigtig søn. Ordet er skrevet med farens rystende hånd, år efter år, linje efter linje:

»søn«.

Således sluttes denne ring af en kliché.

Andrej Nikolaidis (f. 1974) er montenegrinsk-græsk og opvokset i Sarajevo. Han har, så vidt jeg har kunnet opspore, skrevet fire romaner, foruden noveller og essayistik, og er ifølge forlaget og Wikipedia antikrigsaktivist og en flittig debattør.

Den her roman – hans anden – er intellektuel spekulationslitteratur, som man sjældent møder den (men man kan være så uheldig at falde over den). Og er ikke på niveau med det fortræffelige forlags normale udgivelser.

Andrej Nikolaidis: ’Sønnen’. Oversat af Lotte Kirkeby. 138 sider, 240 kr. Jensen & Dalgaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her