Læsetid: 2 min.

Andrej Nikolaidis ’Sønnen’ er kristuspap i lorteland og under forlagets normale niveau

Montenegrinsk-græsk roman er intellektuel spekulationslitteratur, som man sjældent møder den – men man kan være så uheldig at falde over den
6. december 2019

I Andrej Nikolaidis Sønnen er en mand ved romanens begyndelse blevet forladt af sin hustru. Hans far sidder isoleret i sit hus på bakken ikke så langt derfra. Ilden er på ny brudt ud, nu skærer den sig vej op ad skrænten og skal igen fortære alt.

Vi skal med manden på rejse i mørket. Fra aften til tidlig morgen, men især gennem sindets og metaforernes sorthed. Imens strør den mandlige hovedperson om sig med selv- og menneskeforagtens bandbuller: Tilværelsen er ikke andet end kannibalisme og porno. Og med et forvredet kristusbillede, hovedpersonen stående på altanen lige inden afgang med udsigt over det brændende landskab:

»Jeg er som Kristus på korset, som i stedet for kærlighed til pøblen, der stenede ham, ikke føler andet end foragt.«

Andrej Nikolaidis: ’Sønnen’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu