Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Historikeren Benjamin Asmussen har leveret en velskrevet fortælling om danske pionerers handel med Kina

Benjamin Asmussens fortjeneste i bogen er at vise nybrudte veje i forskningen alene ved at fremhæve en række konkrete og overraskende og meget nærværende skæbner under og efter Kinarejserne i denne helt afgørende del af de store års handelsfremstød
Kultur
20. december 2019

Fordyber man sig i vilkårene, må man undres over, at nogen overhovedet turde. På sin vis var det som at indskibe sig til Mars således engang i 1700-tallet at gå om bord i en dansk fregat med kurs mod Riget i Midten, Kina. Som kommende rumrejsende til den nærmeste planet måtte man også dengang imødese en rejsetid tur-retur på i hvert fald to til to et halvt år.

Bo Asmussen: ’Kinafarerne. Mellem kejserens Kina og Kongens København’.

Gads Forlag
I betragtning af tabstallene for lange sørejser var udsigterne til at overleve set med ængstelige øjne ikke overbevisende. Noget præcist procenttal kan man næppe opgive, men skibslisterne beretter om skibe, der forliste allerede inden, de var rundt Skagen, og andre der undervejs mistede op til halvdelen af besætningen.

Hyppige arbejdsulykker og uundgåelige sygdomme tog deres told. Livet om bord var umanerligt hårdt og udfoldelserne indskrænket til få ledige kvadratmeter selv på store skibe. Opvarmning var noget nær umuligt, fugten trængte ind overalt, der gik mug og maddiker i brød og beskøjterne, vandet var ofte råddent og friske fødevarer bortset fra fisk ukendte efter få uger på havet.

Dertil kom varmen sydefter og rundt ækvator, et klima der ramte de kuldevante uldklædte nordboere særligt ubarmhjertigt.

Alligevel lykkedes forehavendet i så mange tilfælde, at der efterhånden kom en temmelig velorganiseret handelstrafik ud af togterne. Det hele var i det meste af perioden fortrinsvis arrangeret af det mangeårige statslige monopolforetagende Asiatisk Kompagni. Stedet hvor Udenrigsministeriets protokol i vore dage holder hus, som Hammershøj i øvrigt et par gange brugte som udemotiv, og hvor den franskinspirerede merkantilisme blev praktiseret næsten efter bogen.

De gyldne år i den florissante periode

Historikeren Benjamin Asmussen har leveret en velskrevet og også meget underholdende fremstilling af de gyldne år i den florissante periode, som fænomenet jo er en vigtig del af. Driftige og dristige danskere kastede sig ud i entrepriserne og satte livet på spil som en del af indsatsen. Nogle lod sig hyre ret op og ned, andre med en opsparing af midler, hvormed de lykkeligt fremme ved målet, det daværende ellers utilgængelige Canton ved Perlefloden, kunne få del i handelseventyret også på egne vegne. Det havde de efter strikse regler tilladelse til af kompagniet og kunne råde over lidt plads i lasten til egne varer.

Kina var på mode i 1700-tallet. Kinesisk stil passede som hånd i handske til rokokoens stilidealer og blev et væsentligt indslag i kunsthåndværk, tapeter og andet udstyr. Dertil kom teen og andre eksotiske varer, der ikke kunne fås andre steder, og som til tider gav flere hundrede procent i profit.

Benjamin Asmussen tager udgangspunkt i kompagniets kilder, som er righoldige, men i lige så høj grad i personligt kildemateriale. Forfatteren følger således en række personer, nogle af dem personligheder, der tjente en formidabel masse penge, som de reinvesterede i mere handel på Kina samt i ejendomme i Danmark. I det gamle København og på Christianshavn er nogle af gårdene og palæerne rejst og drevet for blandt andet Kinapenge.

Asmussens fortjeneste i bogen er at vise nybrudte veje i forskningen alene ved at fremhæve en række konkrete og overraskende og meget nærværende skæbner under og efter Kinarejserne i denne helt afgørende del af de store års handelsfremstød.

Det hele fik en brat ende, da der gik hul på ballonen i overinvesteringernes tegn og svigtende efterspørgsel, en af de første store handelsverdenskriser og dertil stormagtskrigene, der med ét ikke kunne vendes til dansk fordel.

Danmark kom delvis som følge af en usikkert ført udenrigspolitik under 6. Frederik i klemme mellem Frankrig og England, København blev bombet og flåden bortført af englænderne. Det er en historie for sig, men selvfølgelig og kort sagt afgørende for at forstå, hvorfor kontakten til Kina blev afbrudt.

Endnu en pointe er, at englænderne og andre, formentlig også danske handelsskibe ødelagde de højtudviklede kinesiske handelsstrukturer ved at fragte tonsvis af opium til kinesiske havne. Opium var frem for det sølv og de andre metaller, som kineserne eftertragtede, en billig investering og gav efter kort tid sikkert afkast. Utallige kinesere blev afhængige, og Riget i Midten brød til sidst sammen. Så var eventyret forbi. Sådan er kapitalismen, som vi sagde i gamle dage.

Bogen er smukt og instruktivt udstyret med et formidabelt billedmateriale. Det forstår forfatteren til fulde at udnytte.

Benjamin Asmussen: ’Kinafarerne. Mellem kejserens Kina og Kongens København’. Gads Forlag. 288 sider. 350 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her