Læsetid: 5 min.

’En hvid, hvid dag’ er et karakterstudie i sorgens væsen, og det er fuldstændig forrygende

»Til mine piger« står der i slutningen af den fantastiske, islandske film ’En hvid, hvid dag’. Og der er en fornemmelse af, at den islandske ’Vinterbrødre’-instruktør Hlynur Pálmason har testamenteret en forbedret, nuanceret maskulinitet til sine døtre, til alle kvinder, ja, til verden
Den pensionerede politimand Ingimundur (Ingvar Eggert Sigurdsson), der har mistet sin kone i et biluheld, vil ikke tale om det i Hlynur Pálmasons nye film, ’En hvid, hvid nat’.

Den pensionerede politimand Ingimundur (Ingvar Eggert Sigurdsson), der har mistet sin kone i et biluheld, vil ikke tale om det i Hlynur Pálmasons nye film, ’En hvid, hvid nat’.

Øst for Paradis

6. december 2019

Den midaldrende politimand Ingimundur går til psykolog, og han kan ikke lide opmærksomheden.

»Hvad er der at forstå,« spørger han psykologen. Som så vil vide, hvad Ingimundur har lyst til. »Bygge et hus.«

Og hvad har han så ikke lyst til? »At holde op med at bygge hus.«

Den islandske instruktør og manuskriptforfatter Hlynur Pálmason excellerede for to år siden med sin prisbelønnede debutspillefilm Vinterbrødre. Nu har han begået en lige så selvsikkert kunstnerisk stålsat film: den fantastiske En hvid, hvid dag.

Ingimundur går til psykolog i en lille by på Island, fordi hans kone er død i et biluheld. Det ser vi i den første scene i En hvid, hvid dag. Vi følger bilen bagfra på de islandske veje på en hvid, hvid dag. I en kurve mister dækkene vejgrebet, og bilen kører lige ud gennem autoværnet og lydløst ud over skrænten. Det er døden som en udramatisk hændelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu