Læsetid: 4 min.

Kæmpeværk fortæller havens kulturhistorie og demokratiseringsproces

Vil man forstå, hvor meget haven har betydet og betyder for udvidelsen af såvel vores kulturlige som vores naturlige opfattelse af verden, er der virkelig meget at hente i Karin Esmann Knudsens kæmpeværk ’Paradis på jord’
Fra begyndelsen af 1700-tallet organiseres de engelske landskabshaver således med udgangspunkt i det engelske, bakkede landskab, man søger genius loci, stedets ånd. Også i Danmark dukker haver op, der er anlagt efter dette princip, eksempelvis Liselund på Møn.

Fra begyndelsen af 1700-tallet organiseres de engelske landskabshaver således med udgangspunkt i det engelske, bakkede landskab, man søger genius loci, stedets ånd. Også i Danmark dukker haver op, der er anlagt efter dette princip, eksempelvis Liselund på Møn.

Torben Huss

13. december 2019

Gennem to årtier har Karin Esmann Knudsen, lektor og ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet, arbejdet på sit værk om havernes kulturhistorie, Paradis på jord. Det er blevet til 600 sider, der skildrer de europæiske havers udvikling fra middelalderens klosterhaver til moderne urban gardening.

Bogen går videnskabeligt til værks, de metodiske overvejelser er grundige, men i kondenseret form kan udviklingen karakteriseres ud fra to akser: Forholdet mellem kultur og natur og forholdet mellem den åbne og den lukkede have. Urhaverne kalder Karin Esmann Knudsen de typer, der på den måde fremkommer.

Karin Esmann Knudsen: ’Paradis på jord. Havernes kulturhistorie’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu