Læsetid: 5 min.

Når man melder sig ud af samfundet, bliver man åbenbart skør

Den danske film ’Harpiks’ fortæller en knugende historie om en lille, delvist skør familie, der har meldt sig helt ud af samfundet. Den er stærk i sine virkemidler og æstetik – men den virker ikke tilstrækkelig interesseret i sine hovedpersoner og deres drift væk fra normaliteten
Familien i Daniel Borgmans ’Harpiks’ har meldt sig ud af samfundet og lever et primitivt, men frit liv dybt inde i skoven. 

Familien i Daniel Borgmans ’Harpiks’ har meldt sig ud af samfundet og lever et primitivt, men frit liv dybt inde i skoven. 

Luis Alberto Rodriguez/Nordisk Film

13. december 2019

Alt er klaustrofobisk i den nye danske film Harpiks. Skuespillet er lukket om sig selv, karaktererne giver meget lidt fra sig. Fotograferingen er tit så tæt, at man har svært ved at fatte, hvad der helt præcis foregår. Og historien er lukket om et lille bysamfund og en faldefærdig rønne ude i skoven, som huser far Jens (Peter Plauborg), mor Maria (Sofie Gråbøl) og teenagedatteren Liv (Vivelill Søgaard Holm). Klaustrofobi med klaustrofobi på.

Familien har meldt sig ud af samfundet – på faderens foranledning – og lever et primitivt, men frit liv dybt inde i skoven. Far og datter jager med bue og pil i skoven, de slås med hinanden for sjov og brøler primalt. De dyrker og fanger, hvad de spiser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu