Læsetid: 4 min.

Den meget savnede digter Simon Grotrians efterladte digte er til meget stor trøst

Naturligvis ryger Gud lyserøde cigaretter, og naturligvis kan verdens grænser ses som elastikker. Simon Grotrian var i sin fineste poetiske form til det sidste
Damoklesdrive-in minder os om døden, den minder os om Simon Grotrians død, og den minder os om, at vi skal huske at værdsætte vores gode digtere, mens vi har dem. Pludselig er der en, som mangler, skriver Kamilla Löfström.

Damoklesdrive-in minder os om døden, den minder os om Simon Grotrians død, og den minder os om, at vi skal huske at værdsætte vores gode digtere, mens vi har dem. Pludselig er der en, som mangler, skriver Kamilla Löfström.

Joachim Adrian

20. december 2019

Siden 1987 og Simon Grotrians debut Gennem min hånd er der med ganske få undtagelser udkommet en digtsamling om året af den gudsbenådede digter. Nogle år endda flere – som om man bare kunne tage digtene fra Grotrians hånd for givet.

Men det kan man jo ikke med noget i denne verden, det ved man godt. Alligevel var det et kæmpe chok, da Simon Grotrian døde den 14. august i år af et aneurisme, han var nemlig kun 57 år og midt i at udgive en digtsamling. Modtagelsen af denne nåede han ikke selv at opleve.

Nu udgiver Gyldendal »en af de sidste digtsamlinger skrevet af Simon Grotrian«, som der står i pressemeddelelsen.

»En af« er en trøst, det viser hele samlingen sig at være, dens titel henviser netop til tilværelsens uvished – ikke med et damoklessværd, men med en Damoklesdrive-in. Ingen anden dansk digter ville komme på sådan en titel.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu