Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Snedronningens barnevenlige ondskab er kun i 2D

’Snedronningen’ for Tivoli Balletteater er blevet en kulørt og energisk ballet fuld af danseglæde. Men mørket og de onde drifter i H.C. Andersens eventyr forsvinder i dronning Margrethes nydelige billedbogstegninger og Oh Lands velklingende uhygge
Oh Land i oversize som ondskabsdronning med ond ’uh-uhh’-stemme i Tivolis familievenlige showbizballet ’Snedronningen’.

Oh Land i oversize som ondskabsdronning med ond ’uh-uhh’-stemme i Tivolis familievenlige showbizballet ’Snedronningen’.

Per Morten Abrahamsen

Kultur
9. december 2019

Snedronningen er et af H.C. Andersens mest skræmmende eventyr. Men det er også et af de mest fascinerende. For eventyret om, at ondskaben kan ramme os – lige så uventet som splinten af et stykke is i øjet – viser, hvordan et splitsekund kan ændre vores liv.

Det er imidlertid historiens lykkelige kærlighedsslutning, der mest præger Tivoli Balletteaters helaftensballet i Tivolis Koncertsal: En showbizballet for 33 balletdansere og ti barnedansere, 12 musikere i en røverhuleagtig orkestergrav – og med videodesign og følgespots som ved en rockkoncert.

Scenen er indhyllet i istapper og håndtegnede rosentræer. Der ruller robåde hen over scenen, og det glitrer sort af krager, der forsøger sig med pole dance. Og så er der ikke mindst sangerinden Oh Lands skrækindjagende snedronning, som toner frem på slotshøje videoprojektioner, mens hendes smukke lokkestemme truer med sit ’uh-uhhh’ fra højtalerne.

Tænder på uskyld

Snedronningen udser sig drengen Kay som sit bytte, mentalt og fysisk. Hun tænder på hans uskyld. Det er mørkehistorien hos Andersen. Men det er Kays elskede Gerda, der er heltinden. Hun modstår alt – kulde, vold, overgreb, ydmygelser – fordi hun aldrig tvivler på sin kærlighed i sin rejse ud for at finde Kay. Sådan er det både hos Andersen og i Tivolis balletfortolkning.

Og jo. Danserne er meget fine i rollerne. Den danske danser Vincent Vernal har en kvik og drenget facon som Kay, og den canadiske danser Laurie Nielsen giver Gerda en ukrukket kampånd, når hun utrætteligt kaster sig ud i de mange sære løft. Hendes smalle øjne afslører ikke alt, hun tænker. Men hendes elskelige godtroenhed gør hende til en rørende Gerda.

Men hvordan ser en snedronning ud? I dronning Margrethes scenografi er hun en kæmpeskikkelse på en video, nemlig Oh Land iført hvid kåbe og den flotteste isdronningekrone i kvindes minde. Hendes velklingende musik består af traditionel dansemusik – som eksempelvis en lovlig tornefri blomstervals – og af mere interessant musik, hvor elektroniske instrumenter blandes med live violiner og harpe. Alt sammen styret af kapelmester Adi Zukanovic med dramatisk fremdrift.

Per Morten Abrahamsen

Koreografien af russeren Yuri Possokhov er ferm og alsidig. Sammen med dronningen og Oh Land skabte Possokhov den idylliske ballet Askepot til Pantomimeteatret i 2016, og Possokhov har nu valgt samme ubekymrede og påhitsomme klassiske trinsprog til Snedronningen. (Hvilket antageligt står i rå kontrast til hans censurtruede ballet Nureyev på Bolsjoj Teatret i 2017).

Roser og røvere

I Tivoli er roserne, kragerne og røverne de sjoveste. Den brasilianske danser Glauber Silva danser i hvert fald rosenknop så luftigt, at han kan skabe illusionen af en rose, der springer ud. Den engelske Jennifer Wagstaffe er umanerligt morsom som kragedame med selvironi – og den japanske Sakua Inoue er vild som en streetdanser.

Derudover er queerkoreografien for Pantomimeteatrets tre mandlige karakterdansere et scoop. Derfor sidder Allan Clausen og knager i gyngestolen med spilopper i øjnene. Derfor fanger Allan Nielsen stakkels Gerda brutalt ind med sin stok i rollen som blomstertrolddomskvinden. Og derfor svinger Tommy Edvardsen så lystent med fletningerne som røverkonen, der drømmer om at æde Gerda.

Tivoli går bevidst efter børnefamilierne og eventyrets idyl. Camilla Hübbes plot er loyalt over for Andersens tekst, scene for scene, og den barnevenlige fortolkning ses også i scenografiens farveblyantstegninger projiceret op på kæmpeskærme. Pænt, men fladt som et eventyr i 2D.

Poesien findes til gengæld i kostumerne. Dronning Margrethe har skabt en helt særlig fantasiverden af dansende dyr og blomster. De ligger i fin forlængelse af hendes tidligere kostumer til Pantomimeteatret. Hendes insekter og krager er virkelig unikke.

Snedronningen udfordrer ofte scenekunstnere. Da Teater Republique i 2014 opsatte ondskabshistorien som sitespecific madteater, gav stanken af finnekonens røgede fisk mig så meget kvalme, at jeg var ved at kaste op. Men ak. I Tivolis Koncertsal er der ingen risiko for kvalme. Her er alt nydeligt, men også lidt kedeligt.

’Snedronningen’. Ballet over H.C. Andersens eventyr. Libretto: Camilla Hübbe. Koreografi: Yuri Possokhov. Scenografi: Dronning Margrethe. Musik: Oh Land. Tivoli Balletteater i Tivolis Koncertsal. Til den 29. december 2019.

Per Morten Abrahamsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her