Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Den store kode afkodet

Nyt formidlende pragtværk kortlægger Bibelens historie i Danmark fra nationalt grundlagsdokument til mulig ressource for det enkelte individ
Bach-Nielsen gør en del ud af at kvæle myten om, at reformationen bragte Bibelen til folket. Bibelen blev godt nok oversat til dansk i perioden – centralt står Christiern Pedersens Nye Testamente fra 1529 – men den var ikke tiltænkt lægfolket, skriver Michael Agerbo Mørch.

Bach-Nielsen gør en del ud af at kvæle myten om, at reformationen bragte Bibelen til folket. Bibelen blev godt nok oversat til dansk i perioden – centralt står Christiern Pedersens Nye Testamente fra 1529 – men den var ikke tiltænkt lægfolket, skriver Michael Agerbo Mørch.

Peter Ulvsgaard

Kultur
6. december 2019

I 1981 udgav den canadiske litteraturkritiker, Northrop Frye, bogen The Great Code, hvor han dels analyserede Bibelen som litterært værk, dels analyserede dens lange receptionshistorie i Vestens litteratur. Som titlen angiver, anså Frye Bibelen for at være baggrundstæppe og tolkningsnøgle for de fælles myter og værdier, som litteratur bliver produceret ud fra.

I Carsten Bach-Nielsens Bibelen i Danmark påpeges et pudsigt dobbeltforhold: At mens Bibelen har mistet status som den store kode i vores sekulariserede kultur, promoveres den i stadig stigende grad som en væsentlig del af vores kulturarv, en søjle i åndshistorien.

Carsten Bach-Nielsen: ’Bibelen i Danmark. 500 års kirke- og kulturhistorie’.

Saxo
Rejsen hertil har været lang. Oplagt og nysgerrigt har den aarhusianske kirkehistoriker kortlagt en 500-årig periode fra reformationen til i dag, hvor aspekter som oversættelse, trykkeri, bibelbrug i hjem og menighed, kunst, skuespil, litteratur og meget andet undersøges som led i at forstå, hvilken betydning Bibelen har haft for det danske folk.

Det kan lyde bedaget, men bogen har appel til andre end troens folk. Bogen rummer mange flotte illustrationer og de konstante udforskninger af Bibelens traderinger i kulturlivet holder emnet levende.

Bach-Nielsen gør en del ud af at kvæle myten om, at reformationen bragte Bibelen til folket. Bibelen blev godt nok oversat til dansk i perioden – centralt står Christiern Pedersens Nye Testamente fra 1529 – men den var ikke tiltænkt lægfolket. De havde ikke myndighed til at læse teksterne på egen hånd, så de måtte nøjes med at terpe katekismen, som organiserede det væsentligste stof i overkommelige bidder.

Som Bach-Nielsen skriver, betyder det, at Bibelen kun afledt var den vigtigste bog, som kom med reformationen. I 1550 kom den første hele oversættelse af Bibelen som et prestigeprojekt fra Christian III. Også den slog fast i Peder Palladius’ forord, at lægfolk måtte klynge sig til det uddannede kleresi, når skriften skulle udlægges.

Da lutherdommen var konsolideret, overtog den bibelteksten gennem de mange kommentarer, der stod rundt om selve teksten i mange trykte udgaver. Bibelen blev gjort fri – men den var også farlig, for den var jo et instrument til kætteri, hvis den faldt i de forkerte hænder.

Kan bibellæsningen få en renæssance?

I to store kapitler gennemgår Bach-Nielsen henholdsvis Bibelen i det offentlige og private rum i 1600-tallet. Bibelen var markant tilstede i det offentlige rum i form af citater, billeder, kalkmalerier, salmer og lignende.

Særligt Kingos salmer, der ofte udlagde bibeltekster med poetisk kraft, er en varig kulturskat fra enevældens første tid. Bibelen blev også anvendt privat, for eksempel som broderinger i silkeduge, hvor fruer fremviste deres flid og fromhed under ét. Et kendt eksempel er Leonora Christinas fromme alterduge fra hendes 22-årige fangenskab, efter hendes arrestation i august 1663 i kølvandet på ægtemanden Corfitz Ulfeldts landsforræderi.

Der er meget at fortælle fra 16- og 1700-tallet. Under enevælden fra 1660 bliver Bibelen gjort til grundbog også for politikken. I Danske Lov fra 1683 bliver de ti bud det strukturerende princip, uden at strafferammen i hovedreglen fulgte gammeltestamentligt forbillede.

Under Frederik IV (1671-1730) bliver pietismen – den tyske fromhedsbevægelse – gjort til statsreligion, men pietismen fandtes i flere varianter, blandt andet Grev Zinzendorfs herrnhutiske pietisme, der på kort tid gik fra at være darling til skurk på grund af deres manglende binding til lutherdommen.

I 1741 kom den berygtede »konventikelplakat«, en forordning der foreskrev, at Bibelen alene måtte læses i private pietistiske samlinger, hvis der var en præst til stede. Ved 1700-tallets slutning brændte rationalismen igennem i Danmark, og den bibelkritiske periode satte for alvor ind.

I begyndelsen af 1800-tallet får vi den heftige aktivitet med oprettelse af missions- og bibelselskab, og bibellæsning bliver igen etableret som et ideal. Men kristendommen er under udvikling.

Rationalismen og romantikken havde vidt forskellige kristendomme, men ingen af dem overtog ortodoksiens bibelsyn. Med de store folkelige vækkelser i slutningen af 1800-tallet opstod også en offentlig kamp om Bibelens status i kirken. En kamp der stadig i større eller mindre grad findes i folkekirken.

Denne velskrevne bog er udgivet af Bibelselskabet, der stadig er den store leverandør af bibler i forskellige oversættelser og formater. Til næste år sender de deres seneste store satsning, Bibelen på nudansk på gaden med en omfattende »Bibelen 2020«-kampagne.

Underligt nok nævner Bach-Nielsen ikke det stort anlagte projekt, men det bliver interessant at følge, om bibellæsning får en renæssance blandt almindelige folk, eller om det bo endegyldigt er gjort op.

Carsten Bach-Nielsen: ’Bibelen i Danmark. 500 års kirke- og kulturhistorie’. Bibelselskabets Forlag. 442 sider. 350 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her