Læsetid: 4 min.

Man taber vejret af begejstring under påvirkning af håbefuld mysticisme

Musik kan bygge forestillingsverdener, der stimulerer vores fantasi, tænkning og æstetiske nydelse: Lapalux giver os technoide fortællinger fra livmoderen, og dødsmetalkvintetten Blood Incantation lemlæster kærligt vores ører med en alternativ historie om menneskeheden
Lapalux har netop udgivet et nyt album 'Amnioverse'.

Lapalux har netop udgivet et nyt album 'Amnioverse'.

Dan Medhurst

2. januar 2020

Tak for musikkens verdensbyggere. Musikere, der synes at bygge arkitektur om ørerne på os, verdener inden i deres hoveder – nu inde i vores. Takket være deres opfindsomme lydbilleder. Tak for disse lydarkitekter, der har tegnet både utopier og dystopier.

Massive Attack gav os en melankolsk, multikulturel og hashparanoid fortælling om den britiske havneby Bristol med dennes kolonialistiske fortid. Engelske Burial formulerede rustne og rungende dystopier hjemsøgt af kropløse stemmer. Brian Eno opfandt genrebetegnelsen ambient og byggede udflydende verdener inde i vores hoveder. Og Detroit-duoen Drexciya har i deres techno overleveret myten om en alternativ, afrofuturistisk og undersøisk civilisation, som er bygget af de ufødte børn fra kvinder, der blev smidt overbord fra slaveskibene. Børnene lærte at trække vejret under vandet inde i deres mors maver og har aldrig glemt det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu