Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Veganerskurke og godmodige fascister

Nikolaj Tange Langes roman, ’Antityskland’, forsøger at være politisk, men dens karakterer er for flade og karikeret hykleriske
Kultur
6. december 2019
»Jeg tror, 'Antityskland' forsøger at være politisk eller at problematisere den polariserende og polemiske måde, vi diskuterer politiske emner på. Det er jo reelt nok, men pointen bliver banal, når karaktererne gøres til stereotype eksempler på dårlige måder at have holdninger på,« skriver litteraturkritiker Mathilde Moestrup om Nicolaj Tange Langes nye roman.

»Jeg tror, 'Antityskland' forsøger at være politisk eller at problematisere den polariserende og polemiske måde, vi diskuterer politiske emner på. Det er jo reelt nok, men pointen bliver banal, når karaktererne gøres til stereotype eksempler på dårlige måder at have holdninger på,« skriver litteraturkritiker Mathilde Moestrup om Nicolaj Tange Langes nye roman.

Torben Huss

Antityskland, danske Nikolaj Tange Langes (f. 1980) anden roman, handler om Aaron, en akavet amerikansk boghandler i Berlin, der afholder fascistiske filmklubber. En dag bliver Aaron udsat for hærværk af nogle antifascistiske tyskere, der mener, han er nazist, fordi han har besluttet sig for at invitere en fascistisk tænker til at holde foredrag i sin boghandel.

Bogens skiftende jegfortællere – Aaron, Aarons danske kæreste Caspar, Caspars kollega Britta, Brittas kæreste Daniel m.fl. – er alle involveret i og forholder sig til denne konflikt. Kendetegnende for næsten samtlige fortællere er, at de er temmelig ureflekterede, men ekstremt påståelige og skråsikre. Ofte ender deres talestrømme i kroniklignende overvejelser (gerne med asterisker, der belærer om dit og dat), som man ikke kan tage alvorligt, fordi karaktererne tit ikke er for kvikke, hvis ikke ligefrem karikeret hykleriske.

Nikolaj Tange Lange: ’Antityskland’.

Forlaget Gladiator
Værst står det til med de venstreorienterede. Hvor Aaron dybest set fremstilles som en tumpet, men godmodig nørd, der insisterer på at »prøve at forstå synspunkter, der ligger fjernt fra ens egne«, er det mest karikerede eksempel Roland, romanens ulideligt snobbede, radikalt venstreorienterede veganersuperskurk.

Roland kalder konstant ting for »prollede«, og selvfølgelig viser han sig også at have en dybt ekskluderende adfærd. Et andet eksempel er den antifascistiske Daniel, der indædt og indiskutabelt støtter Israels politik for ikke at være antisemit.

Undtagelsen er Britta, der om boghandelmiseren diplomatisk udtaler til en journalist, at »foredraget var en rigtig dårlig idé, men det gør dem på ingen måde til nazister«, hvilket også lader til at være bogens egen konklusion – ligesom det nok også vil være konklusionen for de fleste, der læser den.

Britta er desværre bogens fladeste karakter: Hun har til forskel fra de andre et velfungerende moralsk kompas, men dermed også tæt på nul personlighed.

Jeg tror, Antityskland forsøger at være politisk eller at problematisere den polariserende og polemiske måde, vi diskuterer politiske emner på. Det er jo reelt nok, men pointen bliver banal, når karaktererne gøres til stereotype eksempler på dårlige måder at have holdninger på.

Ja, så jeg kan altså ikke anbefale Antityskland. Men det er stadig vigtigt at få sagt, at der ofte er et godt og energisk flow i Nikolaj Tange Langes prosa.

Og så foregår romanen i sommeren 2018 og emmer af irritation over VM-feber og fulde fodboldfans. Lige den holdning kan jeg virkelig sympatisere med.

Nikolaj Tange Lange: ’Antityskland’. Gladiator. 269 sider, 300 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her