Læsetid: 2 min.

Veganerskurke og godmodige fascister

Nikolaj Tange Langes roman, ’Antityskland’, forsøger at være politisk, men dens karakterer er for flade og karikeret hykleriske
»Jeg tror, 'Antityskland' forsøger at være politisk eller at problematisere den polariserende og polemiske måde, vi diskuterer politiske emner på. Det er jo reelt nok, men pointen bliver banal, når karaktererne gøres til stereotype eksempler på dårlige måder at have holdninger på,« skriver litteraturkritiker Mathilde Moestrup om Nicolaj Tange Langes nye roman.

»Jeg tror, 'Antityskland' forsøger at være politisk eller at problematisere den polariserende og polemiske måde, vi diskuterer politiske emner på. Det er jo reelt nok, men pointen bliver banal, når karaktererne gøres til stereotype eksempler på dårlige måder at have holdninger på,« skriver litteraturkritiker Mathilde Moestrup om Nicolaj Tange Langes nye roman.

Torben Huss

6. december 2019

Antityskland, danske Nikolaj Tange Langes (f. 1980) anden roman, handler om Aaron, en akavet amerikansk boghandler i Berlin, der afholder fascistiske filmklubber. En dag bliver Aaron udsat for hærværk af nogle antifascistiske tyskere, der mener, han er nazist, fordi han har besluttet sig for at invitere en fascistisk tænker til at holde foredrag i sin boghandel.

Bogens skiftende jegfortællere – Aaron, Aarons danske kæreste Caspar, Caspars kollega Britta, Brittas kæreste Daniel m.fl. – er alle involveret i og forholder sig til denne konflikt. Kendetegnende for næsten samtlige fortællere er, at de er temmelig ureflekterede, men ekstremt påståelige og skråsikre. Ofte ender deres talestrømme i kroniklignende overvejelser (gerne med asterisker, der belærer om dit og dat), som man ikke kan tage alvorligt, fordi karaktererne tit ikke er for kvikke, hvis ikke ligefrem karikeret hykleriske.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu