Asger Schnack skriver mellem Højholts sproglege og -maskiner og Nordbrandts kvaler over sproget

Den aldrig stillestående og hver dag poetiske Asger Schnacks nye digtsamling Fra gud til måne begynder med tre gange ’hov’, som om digteren overrumpler sig selv, og som om åbningen er lige så ny for digteren, som den er for læseren:
»Hov, hov, hov, jeg så en Buddha
hvor der ikke før havde været
en Buddha
på altanen nedenfor
hvordan skulle det forstås
var det et tegn til mig
forstået som: enhver der så den [...]«
Samlingens titels »gud« er altså Buddha, det er den gud, det hele begynder fra.
’Mig’ er lig med enhver (»der så den«), men lige der, i digtets nu, et jeg, der ser ned på altanen nedenfor og til slut i digtet »sank/ som en alt for stor krop/ på en lille tallerken/ hvor en myre slæbte en krumme af sted/ i morgenlyset«.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »