Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Asta Olivia Nordenhofs umanerligt gode debutroman er en fortælling om vold og kærlighed

’Penge på lommen – Scandinavian Star Del 1’ er Asta Olivia Nordenhofs debutroman. Det er en historisk roman om de seneste 80 års danske samfund. Forhåbentlig går der ikke syv år, før hun beriger dansk litteratur med endnu en bog
Selv om romangenren er ny for Asta Olivia Nordenhof, er fokus stadig det samme: det udsatte liv i alle dets facetter.

Selv om romangenren er ny for Asta Olivia Nordenhof, er fokus stadig det samme: det udsatte liv i alle dets facetter.

Sarah Hartvigsen Juncker

Kultur
24. januar 2020

Asta Olivia Nordenhofs nye, umanerligt gode bog, Penge på lommen, kalder sig selv for første del af en romanføljeton. Den er planlagt som første del af syv, åbenbart, der skal kredse om den store skibskatastrofe, hvor ukendte gerningsmænd satte ild til færgen Scandinavian Star, mens den sejlede mellem Oslo og Frederikshavn. 159 mennesker omkom den 7. april 1990.

Det er også rigtigt, at romanens temmelig synlige fortæller gennemgår katastrofens detaljer – færgens sære ejerforhold, at der efter al sandsynlighed var tale om forsikringssvindel, at det nok var nogle fra besætningen, der søgte at sætte ild til færgen – i et stort kapitel midt i romanen. Hun, fortælleren, udlægger også katastrofen som et billede på de lidelser, der følger i kølvandet på kapitalens hurtige profitjagt.

Men derudover strejfer bogens handling kun Scandinavian Star med det yderste af neglene. Jo, bogens ene hovedperson, den både bralrende og forknytte Kurt, ødelagt af sin ungdom, voldelig over for sin kone Maggie, investerer i midten af 1980’erne overskuddet fra sit lille busselskab i firmaet Vognmandsruten, der driver den private færgerute.

Han når også at gå konkurs. Men det sker ligesom henkastet, som en biting undervejs. Hovedsporet er langt mere tæt og intimt, det består af løst forbundne scener fra Kurt og Maggies liv.

Store lidelser og store følelser

Man når at høre om besættelsens sidste år og om to helt fortumlede, udsatte ungdomsliv i 1960’ernes Danmark, hvor overgrebene ligesom står i kø. Man hører om deres nogenlunde stabile, men også kærlighedsløse liv sammen i 80’erne. Man når frem til Kurts død nogenlunde i dag.

Asta Olivia Nordenhof: ’Penge på lommen – Scandinavian Star Del 1’.

Saxo
De er så retningsløse og fortabte begge, Maggie og Kurt, så ødelagte og fulde af følelser, som de ikke ved, hvordan de skal få afløb for. De er så trynede af livet – og Maggie så lige dét mere trynet end Kurt – og så fulde af at få gnedet deres nederlag ind i fjæset.

Så hjælper det ikke meget, at de for en tid løftes ud af den mest åbenbare fattigdom, så de som midaldrende kan leve sammen på en gård uden for Nyborg, hvorfra Kurt driver sin lille vognmandsforretning.

Det er to utrolige portrætter. Jeg kan ikke komme i tanke om andre end Kirsten Thorup, der de seneste årtier har skrevet så medfølende og levende og samtidig så usentimentalt om mennesker på yderkanten af velfærdsstatens velbjærgede liv.

Som Thorup mestrer Nordenhof at skrive scener frem, der på en gang er hverdagslige og melodramatiske – store lidelser, store følelser – og også at gøre det, uden at det nogensinde føles forskruet.

Utroligt nok lader hun sin fortæller tale til og med Maggie undervejs, så romanens figurer på en gang virker som luftsyner og som de mest følsomme, levende gestaltninger længe.

»Hvad er kærlighed?« spørger Maggie ud i luften og får svaret »Jeg ved det ikke, søde Maggie. Fortæl, så skriver jeg det ned.«

Ikke et eneste sted rammer de portrætter en forkert tone, ikke når kærligheden skal fortælles og langsomt filtrer sig sammen med overgreb og vold, og heller ikke når de magtesløses stemninger skal skrives frem. Her er vi i Kurts barndom, ved det første af mange nederlag:

»I går tog hans far ham med til slagtehuset, hvor han arbejder. Med en smøg i kæften skridtede han ind mellem de skrællede køer, der hang ned fra loftet. Men Kurt ville ikke følge sin far, eller han kunne slet ikke træde ind i det dødehus, som han først nu forstod, at hans fars arbejde var, tårerne begyndte at løbe.

Et stykke inde i hallen vendte hans far sig og så, at Kurt stod tilbage i døren og græd. Et øjeblik så han forvirret ud, så begyndte han at grine. Frem mellem de hængende lig kiggede nu flere og flere mandeansigter, de søgte efter latterens kilde og fandt ham dér i døren, snart rungede hele hallen af latter.«

Sådan kan arbejdsliv og død og fornedrelse og magtesløshed fortættes til et sitrende billede. Og Maggie? Hun smides ud hjemmefra som 14-årig – »gaden føltes meget åben, da hun den følgende morgen stod dernede med sin rygsæk« – og tumler derefter rundt, hele tiden udnyttet, hele tiden på vej videre, indtil hun møder Kurt.

Kapitalismens massakre

Tilsammen maner Penge på lommen sine to liv frem med en næsten ubærlig, renfærdig styrke, fuld som den er af ømhed og overgreb, usikkerhed, nederlag, korte øjeblikke af lykke, der ikke varer ved. Det sker i en skrift, der også selv er øm og præcis, og som er mere optaget af situationer og stemninger end af at optegne en handlingsgang.

Kapitlerne forløber på ingen måde kronologisk. De føles snarere som rum, man som læser vandrer ind i, og som hver gang afslører nye, ømme eller smertelige sider af Maggie og Kurts liv. Og som igen og igen viser, at de liv ikke står isoleret, men er vævet ind i den omgivende verden og især i spørgsmål om økonomi og skam.

Sarah Hartvigsen Juncker

På sin egen skødesløse måde er Penge på lommen nemlig også en historisk roman, en roman om de seneste 80 års danske samfund. I baggrunden flimrer velstandsløft, kvindefrigørelse og social mobilitet – datteren Sofie ender på universitetet – og altså også en skibskatastrofe og pludselig død som billedet på den lidelse, vores nuværende samfundsorden skaber. Det er i al fald det, billedet af Scandinavian Star lægger op til ifølge bogens fortæller:

»Hvis det er sandt, og det tror jeg, at branden på Scandinavian Star blev anstiftet med økonomisk vinding for øje, døde de 159 mennesker ikke kun på grund af nogle enkelte mænds kyniske risikovillighed, de døde for en idé,« erklærer fortælleren undervejs.

»Nogen og noget kan blive nødt til at dø, for at andre kan vinde. Det er ideen.«

Den idé, sådan kunne man sagtens forstå Penge på lommen, fremstilles i sin fulde kraft af billederne fra Maggie og Kurts liv. De er eksempler på dem, der må tabe, for at andre kan vinde. Gennem dem fremstilles alt det liv og al den medmenneskelighed, der vrides af led i den nuværende økonomiske orden. Men lige på det punkt tøver man – jeg – alligevel som læser.

Trådene fra fortællerens udlægning og hen til romanens skikkelser føles for tynde, for spinkle til at bære den tolkning. Hovedsporet i Penge på lommen er, når det kommer til stykket, billederne af udsathedens, den uforløste ømheds og den sociale volds intime rum, ikke det brede blik på historiske forandringer eller – for den sags skyld – på kapitalismen som »en massakre«, som fortælleren når at erklære.

Sådan var det også i det nemme og det ensomme, den samling af løst selvbiografiske, bekendende digte, Asta Olivia Nordenhof slog igennem med i 2013, og som i dag står som en af 10’ernes vigtigste danske bøger. Selv om genren er en anden, er fokus stadig det samme: det udsatte liv i alle dets facetter. Det er i al fald, som om kærligheden og smerten i jegets portræt af sin mor i det nemme og det ensomme nu er flyttet over i fortællerens forhold til Maggie.

Man tænker så også: Måske viser det især, at Penge på lommen er første del i en serie, at den på én gang er en bog i sig selv og har karakter af en ouverture til en symfoni. Her bliver nogle toner slået an, som hverken kan eller skal indløses endnu. Her lægges den første sten i en mosaik, for nu at skifte metafor, hvis mønster i sagens natur stadig kun svagt kan anes.

På bogens sidste side opremser Asta Olivia Nordenhof titlerne på de syv planlagte dele. Penge på lommen er streget igennem, resten står tilbage som et løfte og en dosmerseddel, som et arbejde, der venter forfatteren de næste år. Mest af alt ønsker man sig, at de vil komme tjept, de næste dele. Lad der ikke gå syv år igen, før Asta Olivia Nordenhof beriger dansk litteratur med endnu en bog.

Asta Olivia Nordenhof: ’Penge på lommen – Scandinavian Star Del 1’. Forlaget Basilisk. 170 sider. 200 kroner

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Hovedsporet i Penge på lommen er, når det kommer til stykket, billederne af udsathedens, den uforløste ømheds og den sociale volds intime rum, ikke det brede blik på historiske forandringer eller – for den sags skyld – på kapitalismen som »en massakre«, som fortælleren når at erklære".

Godt, at hun primært fokuserer på det, hun er god til. Der drages i anmeldelsen paralleller til Kirsten Thorups måde at fremstille på.

Med hensyn til den samfundskritiske brug af historisk stof og det at skrive i serier, giver anmeldelsen mig associationer til Tage Skou-Hansens serie af romaner centreret om forsvarsadvokaten Holger Mikkelsen, især "Den hårde frugt" (1977), hvor der drages en række paralleller mellem modstandskampen under 2. verdenskrig og den revolutionære del af ungdomsoprøret i 1970erne.

Romanen resulterede i en række litterære priser, bl.a. Kritikerprisen og Det Danske Akademis Store Pris. Den kan absolut anbefales:
https://www.gyldendal.dk/produkter/tage-skou-hansen/den-h%c3%a5rde-frugt...