Læsetid: 4 min.

Computeren var engang en kvinde, og Nanna Debois Buhl viser det fremragende

Den danske billedkunstner Nanna Debois Buhl fatter sig i korthed om både astronomi, teknologi, fotografi og kvindehistorie i sin udstilling ’Stellar Spectra’. Det er irriterende, men dygtigt doseret
’Large cluster of sunspots’. 13. Januar 2013

’Large cluster of sunspots’. 13. Januar 2013

NASA

24. januar 2020

Efter et besøg på Fotografisk Center står jeg igen på gaden i den tomme del af Kødbyen. Det er blevet skummelmørkt, og som sædvanligt er der ikke en eneste stjerne, som funkler på himlen. Når man bor i en storby, er stjerner kun noget, restauranter får.

Jeg føler det nødvendigt at google. »Hvad er en solplet?« Udstillingen, som jeg lige har været inde at se – Nanna Debois Buhls Stellar Spectra – har introduceret nye astronomiske fænomener for mig. Blandt andet sorte, sygdomslignende pletter, som kommer og går i solens flammehav. Hvad laver de dér? Er solen ved at gå i stykker, eller hvad?

Det er ganske typisk for Nanna Debois Buhl (f. 1975) at gribe fat i en naturvidenskabelig disciplin og udfolde den æstetisk. Faktisk er det typisk for store dele af samtidskunstscenen. Adskillige yngre kunstnere er lige nu optaget af at under- og afsøge muligheder og alternativer for vores kritiske forhold til naturen, og her er viden og research fra andre fagområder anvendelige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu