Læsetid: 4 min.

DK4’s håndholdte radiokanal er lige så rodet, som den er underligt charmerende

I ly af medieslagsmålet om Radio Loud er en ny selvfinansieret musik- og taleradio kommet til verden. DK4DAB sender døgnet rundt for håndører og tilbyder et pulterkammer af genbrugsprogrammer, folketingsradio og dansktopmusik. Det er charmerende pulterkammerradio, der støver løs på lavbudget
Steen Andersen fra DK4.

Steen Andersen fra DK4.

Niels Hougaard

27. januar 2020

De færreste husker det måske, men der var faktisk to tabere af den radiokrig, som Radio Loud sidste år endte med at trække sig sejrrigt ud af. Den første var Radio24syv, selvfølgelig. Den detroniserede radiostation forlod scenen i en langstrakt dødskrampe, der trak et månedlangt kritisk mediefokus på Radio- og tv-nævnets beslutning efter sig.

Men der var også en anden, mere overset taber af kampen om den landsdækkende DAB-kanal: Tv-stationen DK4. Den lille nichekanal havde i udbudsrunden lagt billet ind på en radiokanal, der skulle »gøre verden bedre«, som de selv formulerede det. Men da valget faldt på en anden kandidat, resignerede de ikke. I stedet gik folkene bag DK4 i al ubemærkethed – og helt for egen regning – i gang med at flikke deres egen digitale radiokanal sammen.

Hvorfor? Fordi de havde lyst.

Resultatet er et forunderligt indblik i, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre, når en flok ildsjæle beslutter sig for at lave radio uden snærende politiske krav – og uden penge. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Oluf Husted
  • ingemaje lange
  • Thomas Tanghus
David Zennaro, Oluf Husted, ingemaje lange og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

TV-kanalen DK4 er en blandet landhandel, men der er programmer, som er mere relevante og lødige end en del af det TV2 og DR kan præstere.

Radioen har jeg ikke hørt endnu, men mon ikke de får produceret nogle nye programmer specielt til radio inden så længe.

Klaus Riborg Andersen, David Zennaro, Oluf Husted, Thomas Tanghus og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar