Læsetid: 4 min.

Elena Ferrantes klummer fremstår som det, de er: velskrevet bestillingsarbejde

Den italienske forfatter, der skriver under pseudonymet Elena Ferrante, er notorisk privat. Nu udgiver hun en samling af klummer. Men kan man skrive klummer uden at afsløre bare lidt om sig selv?
Det er sigende for bogen, omend ikke et problem i sig selv, at Elena Ferrante ikke selv har valgt klummernes temaer.

Det er sigende for bogen, omend ikke et problem i sig selv, at Elena Ferrante ikke selv har valgt klummernes temaer.

Andrea Ucini/ C&K Forlag

24. januar 2020

Den italienske bestsellerforfatter Elena Ferrantes klummer blev i hele 2018 trykt ugentligt i The Guardian. Nu er de blevet oversat til dansk og samlet i en af de kønneste bøger, jeg længe har set: Råhvidt rillet omslag, lavendelblåt indsyet bogmærke og en fin illustration for hver af de korte tekster.

I sammenligning med bogens fysiske fremtræden blegner Ferrantes klummer noget. De er ikke dårlige; hun skriver godt og usentimentalt om interessante emner som kunst, venskab og politik. Problemet med teksterne er, at de er så overbeviste om – og tilfredse med – deres egne pointer, at man bliver træt af at høre på dem i længden.

»Jeg gør, hvad jeg kan for aldrig at hæve stemmen,« proklamerer Ferrante eksempelvis i klummen »Udråbstegn«, og denne indstilling får lov til at stå uimodsagt gennem hele den lille tekst: Det er godt at beherske sig, dårligt at hidse sig op og bruge for mange udråbstegn, både på skrift og i virkeligheden. Vi bør ikke gøre som »de fanatiske verdensledere«, som »vinder ved at forstærke deres taler med omridset af et atommissil efter hver af deres elendige sætninger«. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Allerførst kendte jeg kun til den megen hype om denne forfatter, ingen vidste, hvem var.

Jeg begyndte så på Ferrantes veninde-serie. Fandt den ganske kedelig og lagde den hurtigt fra mig.

Siden optrykte Information nogle af klummerne, og de var netop slappe, resignerede og ganske tømte for engagement. Det blev da heldigvis også kun til nogle få indslag.

Så slap vi.

Eva Schwanenflügel

Jeg må også indrømme, det er svært at fatte virakken omkring denne pseudonym-forfatter.
(Sådan har jeg det iøvrigt ofte omkring såkaldt hypede bøger).