Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Elizabeth Strouts anden roman om Lucy Barton leverer stærke menneskeportrætter

Det er samtaler – mennesker der fortæller hinanden deres historier, eller som sladrer om andres – som udgør grundlaget for fortællingerne i Elizabeth Strouts 'Alt er muligt'. Der er ikke én familie, som ikke har skeletter i skabet
Elizabeth Strout har en præcis sans for, hvordan mennesker opfører sig, og hvilke motiver der ligger til grund for deres opførsel – ganske ofte er det skam eller såret forfængelighed, følelser, der bunder i deres egne usikkerheder, som er skyld i deres dårlige behandling eller moralske fordømmelse af andre.

Elizabeth Strout har en præcis sans for, hvordan mennesker opfører sig, og hvilke motiver der ligger til grund for deres opførsel – ganske ofte er det skam eller såret forfængelighed, følelser, der bunder i deres egne usikkerheder, som er skyld i deres dårlige behandling eller moralske fordømmelse af andre.

Mirco Toniolo/Errebi/AGF/SIPA

Kultur
3. januar 2020

»I sin selvbiografi skrev Lucy Barton, at folk altid var ude på at føle sig overlegne i forhold til andre, og det mente Patty var rigtigt.« Elizabeth Strouts roman Alt er muligt tager tråden op fra den forrige, Mit navn er Lucy Barton, hvor læseren første gang blev introduceret til lillebyen Amgash, Illinois, og til de mennesker, som er vokset op eller fortsat lever her og i de omkringliggende småbyer.

Denne gang er Lucy, som Strout gav fortællerstemmen i den forrige roman, én ud af flere personer, som befolker de ni novellelignende kapitler, der udgør Alt er muligt. Men selv om Lucy først optræder i en af bogens sidste fortællinger, dukker hun op her og der i kraft af den selvbiografi, hun netop har udgivet – som til forveksling ligner Strouts forrige roman – og som de andre personer læser og taler om.

Elizabeth Strout: Alt er muligt.

Gucca
Alt er muligt er en selvstændig efterfølger; det er ikke nødvendigt at have læst den forrige roman for at kunne læse denne, men det giver selvfølgelig læsningen noget ekstra, at personer og steder vækker genklang fra Mit navn er Lucy Barton.

I den fortæller Lucy, der bor i New York og er blevet forfatter, om sin fattige og udsatte barndom i Amgash. Hun fortæller om sult, om forældrenes ondskabsfuldheder og om at blive udstødt og latterliggjort af de andre i det lille samfund; både af børn og voksne. Men det er også en roman om kærlighed og tilgivelse og om den dobbelte skam, der er forbundet med at være brudt ud af den sociale arv.

Ved romanens begyndelse indlægges Lucy på hospitalet, og hendes mor, som hun ikke har haft kontakt til i mange år, dukker op ved sygesengen. I den nye roman bliver mange af de fortællinger foldet ud, som her bliver antydet i samtalerne imellem Lucy og hendes mor.

Det er netop samtaler – mennesker der fortæller hinanden deres historier, eller som sladrer om andres – som udgør grundlaget for fortællingerne i Alt er muligt.

Det lille samfund, omgivet til alle sider af de velkendte soja- og majsmarker, hvor alle kender alle, skjuler en række dystre hemmeligheder. Ikke kun om ødelagte ægteskaber, utroskab og ensomhed, men også om mord, overgreb og vold.

Der er ikke én familie her, som ikke har skeletter i skabet. Alle bærer de rundt på fortiden som Charlie Macauley, der er krigsveteran fra Vietnam, eller Tommy Guptill, hvis gård engang brændte ned. Og dog på en meget udramatisk måde.

Virkeligheden viser sig at være en ganske anden

Patty Nicely er en af de personer, som går igen fra den forrige roman, og i en af de første fortællinger i Alt er muligt køber hun Lucys bog. At mennesker forsøger at holde sig selv oppe ved at hæve sig over andre ved at finde en måde at føle sig overlegne på, er også et tema i denne roman.

Strout har en præcis sans for, hvordan mennesker opfører sig, og hvilke motiver der ligger til grund for deres opførsel – ganske ofte er det skam eller såret forfængelighed, følelser, der bunder i deres egne usikkerheder, som er skyld i deres dårlige behandling eller moralske fordømmelse af andre.

Strouts fortællinger viser også, at virkeligheden sjældent stemmer overens med den sladder, personerne hører rundt omkring i småbyerne. Til det er menneskene og de faktiske omstændigheder alt for komplekse. Som Pattys veninde Angelina på et tidspunkt tænker:

»Man vidste aldrig noget, og alle, der troede, de vidste noget – ja, de kunne vente sig en alvorlig overraskelse.«

Et eksempel er fortællingen om »Mississippi-Mary«, Angelinas mor. Mary er gået fra sin mand efter 51 års ægteskab og er flyttet til Italien med en yngre, italiensk kæreste. Hjemme i Illinois bliver hun småligt bagtalt, enten som den frygtelige kvinde, der forlod sin (igennem mange år utro) mand, eller som den ensomme kvinde, hvis straf det er at blive gammel i en slidt lejlighed på et fremmed kontinent. Og så viser virkeligheden sig at være en ganske anden – for første gang i sit liv oplever den næsten 80-årige kvinde at blive elsket!

Fortællingen om Mississippi-Mary er en af de bedste i romanen; det samme er »Revnet«, en mærkelig historie om seksualitet og magt, og »Sneblind«, om en datters forhold til sin far. Der er noget tindrende ved Strouts fortællestil, den måde hun lader sine personer få pludselige indsigter på, eller den måde, hvorpå stemningen i et rum kan forandres på et øjeblik.

I modsætning til mange af personerne i Alt er muligt er Strouts fortæller, der har et lidt gammelmodigt sprog, ikke moraliserende. Her er ikke nogen entydigt gode eller dårlige mennesker; alle vises fra flere sider, som regel til overraskelse for læseren. Selv Lucy Bartons far, som var en tyran og psykisk skadet efter Anden Verdenskrig, bliver af sin søn omtalt som »et anstændigt menneske«. Og selv om Mississippi-Mary er lykkelig med sin nye tilværelse, savner hun stadig sin eksmand.

Det er en af de mange styrker ved Strouts fortællinger, at personerne føles ægte, fejlbare og inkonsekvente, som mennesker er. Man ville kunne sige om de fleste af personerne i Strouts roman, som det på et tidspunkt siges om en kvinde ved navn Shelly Small: Hun var » … en kvinde, der bare led af den almindeligste af alle lidelser: Livet var simpelthen ikke blevet, hvad hun havde forestillet sig.«

Alt er muligt. Elizabeth Strout. Oversat af Claus Bech. Gyldendal. 295 sider. 300 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her