Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Emily Yacinas hjerte er ikke en tromme – det er en ballon

Emily Yacinas letsindige og luftige vokal får den amerikanske sangerindes kærlighedssange til at lette på albummet ’Remember the Silver’
Kultur
3. januar 2020
Emily Yacinas letsindige og luftige vokal får den amerikanske sangerindes kærlighedssange til at lette på albummet ’Remember the Silver’

Emily Yacina

Den unge, amerikanske sangerinde Emily Yacina har i knap et årti egenhændigt udgivet sine indiepoppede soveværelseskompositioner på hjemmesiden Bandcamp.

Og også hendes aktuelle album, Remember the Silver, der er produceret i samarbejde med Eric Littmann, er en selvudgivelse, selv om den på ingen måde lyder hjemmelavet.

Titlen henviser til en sætning fra en bog om ufoer, som Yacina købte brugt. Hun fortæller i et interview med netmagasinet Stereogum, at ’remember the silver’ er et mantra, som bogens kvindelige hovedperson bruger, når hun føler sig misforstået.

Det henviser til et sølvskinnende søm i det rumskib, kvinden blev bortført af. For Yacina er det en påmindelse om, at selv om andre måtte tvivle på ens forståelse af det, man har oplevet, er det OK at holde fast i den.

Dermed er Yacina mindst det andet indienavn i 2019, der inkluderer flyvende objekter i deres albumtitel. Også Big Thiefs forårsudgivelse, U.F.O.F., havde en venskabelig åbenhed over for alt det, der befinder sig i periferien af, hvad andre vil opfatte som virkeligt. Og stilmæssigt svæver de to plader bestemt også i samme galakse.

Remember the Silver har en skødesløs lethed over sig. Alle 12 numre er kærlighedssange, der på deres egen indiedrømmende facon afsøger forelskelse i dens mange former. Der er afvisningen af en ven, der vil være mere end kun dét på åbningsnummeret »Only«.

Synthesizerne pusler og rumler distanceret i baggrunden, og en tør highhat bider bækkenerne sammen, mens Yacina med lys, sløset stemme synger om at bibeholde en platonisk relation platonisk.

Trommerne, der ligger langt fremme i mixet, danner en slags arterie, der pumper gennem sangene. På »Siren Song« holder de inde et øjeblik, mens Yacina nænsomt beder:

»Go easy, MY HEART’S NOT A DRUM / You pull me like a siren song«.

Hendes hjerte er ikke en tromme, nej, det er rettere en glitrende ballon – som hun synger på »Stephanie«. Bag hende udveksler Cleo Tuckers elektriske guitar og Cale Israels trombone dvaske og småforkølede toner, mens hun erklærer sin uforbeholdne kærlighed til denne Stephanie, som hun vil vente på for evigt.

Horisontal og luftig vokal

Yacina beviser med Remember the Silver, at hun kan skrive enkle, hjerteskærende kærlighedssange, der på samme tid er ungdommelige og universelle. Uden at den akustiske guitar og vokalens intime nærhed påkræver sig opmærksomhed, indkapsler hun på den fantastiske »96th Street« præcis det savn, man kan føle, når man har mistet én, man har kær:

»I see your brother all the time / His voice is like a sad spell / That brings you back to life / A trick played by the angels«, lyder det ene hjerteskærende vers.

»96th Street« er en trist sang om at føle sig træt og alene midt i Manhattans mylder. Om en elsket, der er fraværende, måske død, og som derfor ikke ligger der i sengen ved hendes side, når hun vågner om morgenen, udmattet af at drømme.

Der er noget laissez faire og luftigt over den unge amerikaners sangstil. Når hun synger, er hun nær, uden at virke nærværende.

Det giver de bedste af hendes numre en charmerende blid vægtløshed, men det gør også de mindre opsigtsvækkende sange tågede og døsige.

En af dem er »That’s Where I See You«, hvor hun holder de enkelte toner, så de trækker horisontale luftspor hen over de klingende synthlyde, indtil hendes stemme næsten fordamper.

Emily Yacina: ’Remember the Silver’ (Selvudgivet).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her