Læsetid: 5 min.

’De forbandede år’ er forbandet af Besættelsens mange moralske dilemmaer

I Anders Refns ’De forbandede år’ er der udbrudt total krig i familien Skov, hvor der rundt om middagsbordet sidder repræsentanter for samtlige moralske dilemmaer, som Besættelsen kunne mønstre i den danske befolkning. Det er et umuligt projekt at gøre det hele troværdigt, og det lykkes da heller ikke filmen at bevæge – på trods af alle de bevæggrunde, som karaktererne har til at gøre, som de gør
Anders Refns drama ’De forbandede år’ er så overlæsset med moralske dilemmaer fra Besættelsen, at ingen af dem føles afgørende.

Anders Refns drama ’De forbandede år’ er så overlæsset med moralske dilemmaer fra Besættelsen, at ingen af dem føles afgørende.

Scanbox

10. januar 2020

Noget af det positive ved, at Besættelsen bestemt ikke er et underbelyst emne i hverken dansk historieskrivning eller drama, er, at der er plads til, at man ikke behøver fortælle det hele hver gang, men i stedet kan fokusere, detaljere og nuancere. Som det for eksempel skete i Martin Zandvliets fremragende Under sandet (2015) om de tyske krigsfanger, der blev sat til at rydde den danske kyst for landminer og i Roni Ezras stærke 9. april (2015) om en lille deling danske soldater, der på cykel kørte ud for at møde den invaderende hær ved den tyske grænse – ingen havde givet dem besked om, at regeringen havde overgivet sig.

Det smalle fokus i begge disse film giver plads til fortættede portrætter og en klar filmisk vision. Sand og cykler bliver meget mere end miljø og rekvisitter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanne Utoft
  • Ejvind Larsen
  • Olaf Tehrani
Hanne Utoft, Ejvind Larsen og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er virkelig trist at anmelderen ikke blev mere bevæget af filmen, for det bevægende er faktisk netop filmens styrke - og det var svært ikke at leve sig ind i den alvor, som var så nærværende og vedkommende. Filmen lykkedes i at skildre de mange forskellige skæbner samt gøre dem levende og overbevisende, hvor mange andre film om besættelsestiden netop ikke formår at skildre de dilemmaer som reelt var på spil. Filmens tilgang er jo netop moderne ved at anerkende dilemmaerne, fremfor tidligere tiders mere sort-hvide skildring. Måske er anmelderen blevet forført af sit eget fokus på form fremfor indhold, som det desværre for tit sker i disse år. Jeg håber virkelig at filmen finder mere genklang hos sit potentielt brede publikum. Det er en fremragende film.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Oluf Husted og Per Meinertsen anbefalede denne kommentar

Jeg kedede mig ikke men anmelderen har ret i at familien var for konstrueret og derfor utroværdig. Der var stof til en hel serie.

Klaus Ankerstjerne Eriksen

Knaldhamrende god film. Der er lavet mange film om anden verdenskrig, men ikke nogen med en vinkel, hvor der fokuseres på dilemmaerne. Dilemmaer de fleste af os nok har spekuleret over og måske har vi forsigtigt konfronteret nogle af dilemaerne med de ældre mennesker i vores omgangskreds, som er fra generationen, der levede under krigen. Super god film og en tiltrængt fortælling om en vigtig del af vores historie.
Glæder mig til at se to'eren ;-)

"Desperat forsøger familien Skov at holde fast i en gammel verdensorden i en verden uden orden. Det lyder, som om det kunne blive en god film, men det er den desværre ikke, for De forbandede år holder sig ikke til værnemageriet. Den vil fortælle alt, og dermed gør den os ikke rigtigt klogere på noget."

Dilemmaerne, som filmen i meget begrænset form skildrer, er velkendte for mennesker som rent faktisk har fulgt med i den danske grundskoles historieundervisning. Dramatiseringen af dem skaber, som anmelderen er inde på, en individualisering og sentimentalisering der ikke gør os klogere på de strukturelle og politiske forhold, som gjorde det næsten uundgåeligt at både den danske storkapital/erhvervslivet og de politiske magter samarbejdede med tyskerne og derved bragte den danske befolkning ind i et bizart, gensidigt modforhold? Måske ville det have bidraget oplysende, hvis filmen havde medtaget f.eks. Jyllandspostens leder som demonstrerede støtte til den tyske totalitarisme - eller det danske Socialdemokratis opbakning til Hindenburg og de reaktionære kræfter i Tyskland, som hjalp Hitler til magten? Eller samme Socialdemokratis reaktionære socialpolitik, som var den underliggende årsag til at hensynet til ansattes risiko for arbejdsløshed spillede erhvervsgiganterne et kunstigt, solidarisk argument i hænderne for deres værnemageri? Det passer vel meget godt til den moderne danskers trang til dilemmaer, som ikke forpligter nogen på nogetsomhelst, og drama, som ikke øger opmærksomheden på det daværende Danmarks samfundsstrukturer til fordel for individets private pinsler og 'nødvendige' rigtigt-forkerte handlinger.